180 1. års studerende på Kunstakademiets Arkitektskole, arbejdede med Bosætning som handling. Via opbygning af 1:1 strukturer, tegninger og fotografier undersøgte studerende hvordan de ser og fortolker bosætning som en aktivitet, der handler om at bebo verden ved at bygge. En afsluttende udstilling på Kulturnatten 2016 viste fire pavilloner der var forskellige i karakter og samlingsdetaljer, men opbygget af ens elementer bestående af lægter og plader med optegninger på både inder- og ydersider. Fire store skalaløse ‘kort’ og en ‘søjleskov’ talte om det landskabelige, mens foto, film og individuelle logbøger spandt fælles og individuelle tråde gennem forløbet.