Bosætning 2016

img_0761

Med ansvar for udviklingen af et 6 ugers kursusforløb for 180 1. års studerende på Kunstakademiets Arkitektskole, beskrev jeg begrebet Bosætning som handling. De studerende skulle – via opbygning af 1:1 strukturer, tegninger og fotografier -undersøge hvordan de ser og fortolker bosætning som en aktivitet, der handler om at bebo verden ved at bygge.

Til den afsluttende udstilling på Kulturnatten 2016, vistes fire pavilloner - forskel­lige i karakter og samlingsdetaljer, – men opbygget af ens elementer bestående af lægter og plader med optegninger på både inder- og ydersider. Fire store skalaløse ‘kort’  og en ‘søjleskov’ talte om det landskabelige, mens foto, film og individuelle logbøger spandt fælles og individuelle tråde gennem forløbet.

img_0766

img_0764

Foto: Kjeld Vindum

bosaetning01

Foto: Kjeld Vindum

De studerende bosatte sig i en periode på 6 uger i Arkitektskolens Festsal og på plænen ved siden af Operaen på Dokøen i København. Her har de udforsket og undersøgt, hvordan relationer mellem individ og fællesskab samt det omgivende landskab og et omskifteligt klima påvirker og udvikler den måde mennesker bygger og bosætte sig på. I Festsalen skabtes et stort konstrueret “landskab” af pla­der og lægter. Af materialerne blev der desuden kon­strueret et fælles arbejdssted, som løbende er ændret og ombygget. På Plænen byggede de studerende lette og luftige struk­turer, der knytter forbindelser til topografi, vind og vejr og forholdet mellem inde- og uderum. Gennem de 6 uger er der skiftevis blevet bygget i 1:1, og det byggede er efterfølgende tegnet. Der er tegnet på måder, som svinger mellem konkrete, mål­faste rum og mere abstrakte, skalaløse rum. Disse – for ar­kitekturen grundlæggende udtryksformer – har lagret viden om særlige former for handlinger og adfærd og fremkaldt ønsker om brug, der ikke kunne opfyldes eller som mulig­vis kunne opfyldes på uventede måder. Der er arbejdet både individuelt og i fællesskab for at udforske forholdet mellem individ og helhed – og græn­serne for denne forhandling, som altid er til stede i arkitektur og planlægning.

Formålet var at bibringe de studerende en forståelse af begrebet ‘bosætning’igennem en række rumlige udsagn i et på-forhånd produceret fysisk grundmateriale, der havde karakter af en mængde. Grundmaterialet kunne opstilles på forskellige måder, vekslende mellem felt-figurer og gestalter.

Uge 1:
Skabelse af et fælles arbejdssted i KADKs Festsal, der løbende kunne ændres og ombygges gennem 6 ugers forløbet. Fokus var på organisering, distribution og komposition- og opsatte konceptuelle og materialemæssige betingelser og forudsætninger, som på forhånd bestemte mængden og karakteren af byggemateriale og redskaber. Konceptet tilladte kun at de studerende designede, hvad de selv kunne bygge. Grundmaterialet bestod af 270 hvidmalede krydsfinerplader (80×120 cm), hver med fire tilhørende trekant-rammer i massiv træ. Disse ‘sæt’ samledes i opgavens forskellige faser til forskellige figurer, som drog paralleller til åbne arkitektoniske typer som rampe, bord, skærm, panel, væg m.fl. De var et anonymt element, men med visse basale, arkitektoniske egenskaber som kunne optræde i forskellige skalaer og sammenhænge.

Der udvikles en opmærksomhed for opstillingernes karakteristiske egenskaber som analogier til den byggede verden med inddragelse af motiver fra byplaner, bebyggelsesplaner, planer af teltlejre mv.  Hver opstilling blev betragtet som en ‘bosætning’.

i-pausen

huller-i-bordflade

 

Uge 2:
De studerende producerede en række specifikke komponenter på Arkitektskolens Værksteder, der kunne anvendes i sammenhæng med grundmaterialet. Herved etableredes de første forståelser for tektonik og for grundlæggende hierarki mellem bygningsdele.

 

 

 

ibbls-tegnestue

Uge 3:

Uge 4:

Uge 5:

Uge 6: