I erkendelse af at man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN MED nogen,  skabes et rum for en samtale om værdier, der kan fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.
Spillet har fokus på at styrke biodiversiteten og sociale fællesskaber i Taastrupgaard. Det handler om at gøre afstanden mindre mellem dem der bygger, dem der organiserer og dem der bruger stedet i dagligdagen.

Spillet går ikke ud på at ’vinde’, men spillets gang fungerer som motor for en samtale. Spillets struktur favoriserer ikke nogen af spillerne, men giver alle spillere rundt om bordet lige muligheder for at fremføre deres værdier. Ved at spille får vi øje på hinandens værdier. Spillet fremkalder hvilke værdier der knytter sig til et specifikt sted og en specifik situation og giver derved anledning til en samtale om hvorvidt disse værdier kan eksistere side om side, eller om de giver anledning til konflikter.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Jeg er inviteret til at deltage i dette miniseminar sammen med billedkunstner og aktivist Jakob Jakobsen, billedkunstner Gro Sarauw + arkitekt og performancekunstner Elin Eyborg – modereret af kurator og kritiker, Jacob Lillemose – for at diskutere Gordon Matta-Clarks praksis og hvordan vi kan forholde os til den i dag. “Gordon Matta-Clark og retten til byrummet” er arrangeret af KØS og Copenhagen Architecture Festival.

I september 2019 har 150 1. års studerende på Blok 1: Bosætning på Kunstakademiets Arkitektskole været i felten for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet handler projektet om, hvor vigtig det er at lære et sted – og menneskene der bor der – at kende inden man begynder at forestille sig en omdannelse af stedet gennem byudvikling.

Arbejdet udmundede i en interaktiv, flerstemmig montage der beskriver hverdagslivet i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen består af tegninger, tekster, foto, video og lydoptagelser. De forskellige medier adresserer forskellige deltageres forskellige grader af medvirken i projektet. der tilsammen formidler det, en kollektiv læringsproces har fremkaldt i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen vokser frem i mange retninger; – ikke fra en central kerne, men horisontalt fra midten og ud, hvor den formes og omformes af mødet med hverdagslivet i Fiskerhavnen. Den bevæger sig tilbage i historien, fremad i samtiden og ind i fremtiden.

Besøg Angaaende-Stejlepladsen 

FORSK! i Rå Hal på Godsbanen, hvor tidligere og nuværende fellows fra Arkitektskolen Aarhus viser projekter, der giver bud på tidens samfundsmæssige og arkitektoniske udfordringer. Jeg bidrager med Paperspace som venligst er økonomisk støttet af  Dreyers Fond.

Paperspace re-præsenterer en serie byggede in-situ installationer fra storbyen Kolkata, forstaden Ballerup og landsbyen Selde. For at kunne identificere elementer og betydninger på tværs af de forskellige situationer er de genfremstillet via en situeret illustreret ordliste, store håndtegnede kortlægninger med integrerede foto og tekster. Ordlisten består af byinventar, registrerede sociale systemer, infrastrukturer og aktiviteter med deres indlejrede kvaliteter og karakteristika. Ordlisten sættes i bevægelse gennem de store tegninger for at vise hvordan mennesker, steder og ting kan være forbundne i skabelsen af fælles eller offentlige rum.

Paperspace er en papirbeklædt trækonstruktion, der relaterer sig til Rå Hals arkitektur på Godsbanen i Århus. Konstruktionen er bygget i splittede forskallingsbrædder og måler 770 x 210 x 310/410 cm og papiret er håndlavet japansk Kozo, 100 x 140 cm. På den ene langside af Paperhouse er papiret påtrykt et typologisk stedsspecifikt katalog af visualiserede ting, aktiviteter og karakteristika, der beskriver fx. infrastrukturer og byinventar på en gade i den indiske storby Kolkata, i bymidten i den Københavnske forstad Ballerup og i den jydske landsby Selde ved Limfjorden. På den anden langside af Paperhouse er papiret påtrykt tre store håndtegnede kort af henholdsvis Kolkata, Ballerup og Selde, igangsat af tingene fra det typologiske stedsspecifikke katalog. Tegningerne er gentegnede begivenheder fra henholdsvis Streetkitchen_Kolkata, Kontoret for Kunst i Byen, Ballerup og Fragmenteret hus, Selde.

Ideen er at opføre installationer/konstruktioner langs den nye sti, der tilsammen kan danne forestillinger om et hus. Udover æstetiske værdier kan konstruktionerne imødekomme og opfylde konkrete brugsmæssige ønsker fra borgere i Selde.
Den første konstruktion loftet / spisestuen er eksempelvis konstrueret på baggrund af et ønske om udsigts – og overnatningsmulighed.

Fragmenteret hus kan flytte flere typiske hjemlige indendørs elementer udenfor, for at skabe fælles steder, hvor mennesker kan samles. Eksempelvis en entré for information om de mange kunstværker i Selde, – eller et ildsted / bænk for varme og  te-brygning.
Fragmenteret hus kan i princippet blive så omfangsrigt som ønsket i takt med længden og forgreningen af stisystemet og behov for fælles mødesteder/funktioner.

Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Seven nomadic structures and a timeline of the Plečnik Stadium history are exhibited at MAO – Museum of Architecture and Design, together with a recording of the Stadium NOWHERE Walk in the city of Ljubljana.

Stadium NOWHERE unfolds the history of the Plečnik Stadium - a place unable to adapt to new demands. It´s  a collaborative creation of a situation in the shape of seven nomadic structures, visualized, built and carried into the city to interact with  public and the static buildings of Jože Plečnik.

The project produces a response no one has asked for to learn about society and its mechanisms. The current dispute around the redevelopment of the Stadium asks general questions about collective behaviour, rationales and ideals of society. Earlier, political systems and strong ideologies made dialogue difficult because of polarization and the determinate solutions embedded in these ideologies. With today’s complex reality a dialogue that comes before political decisions is fundamental.

Stadium NOWHERE is an architectural research by Danish architect Gitte Juul in collaboration with architectural students from the University of Ljubljana, Faculty of Architecture.

The majority of Plečniks works in Ljubljana are timeless, still in use and having survived big changes in society without loosing their integrity. But not the Stadium. It has been abandoned and fenced off since 2007, unable to adapt to new demands. It is torn between different planning interests, cultural heritage values, understandings of the law and blame for the blocked situation. Local citizens are fighting for their piece of land and for the protection of the Stadium in its original form, whereas an investor wants to update the Stadium to new commercial standards. Between these two opposites, the Institute of Cultural Heritage Protection is positioned and expected to protect the work of Jože Plečnik, since the Stadium got status as a monument of National Importance. While the conflict continues the Stadium is left alone, unable to adapt.

Stadium NOWHERE is portraying history as an observation of both “historical moments” and everyday occurrences. Architectural visions, religious ceremonies, military ceremonies, sporting events, commercialization, cultural heritage issues and environmental/ neighbourhood issues are experienced via seven physical structures, created by architectural students:
- House of Landscape is an enclosed space visualizing the Stadium as a loop beginning in a gravel pit and going back to nature.
- House of Architecture & Urbanism presents the Stadiums connection to Plečniks plan for Ljubljana as a “New Athens”.
- House of Religion is bringing the religion out of the institution and onto the street – like a small Chapel.
- House of Military tells the story of how the Stadium was used as a backdrop for political ideologies.
- House of Sports & Commercialization sees the Stadium from the view of the spectator.
- House of Conflict shows a model of the Stadium built of elements, the visualizations of the investors project for the Stadium renovation and documents the five reasons why the Local Initiative is against the proposal.
- House of Nature is an open wall structure showing a herbarium of the wild plants growing at the Stadium and cultivated plants from the Fond Gardens on the other side of the Stadium Wall.

Stadium TIMELINE

Workshop with students:

In order to explore the history of the stadium as a participatory experience, the project Stadium NOWHERE grew out of  meetings and discussions with people and organisations directly involved in the conflict and it aimed to admit all the complexities of the encounters into the working process. I decided upon seven different aspects relating to the history of the stadium, which I then gave to the students and invited them to design and build seven nomadic physical structures from their own interpretation of history.

THANKS TO:
Architecture students Anja Jelen, Mojca Lebeničnik, Ana Skobe, Deja Đukić, Alja Cevc, Eva Polenik, Anja Jezernik Knaus, Urša Rot, Leonard Krišto, Katja Lipič, Neža Lazar, Mojca Kostevc, Urška Cvikl, Amadeja Belej, Katja Klančnik, Vika Lenassi, Eva Razložnik, Jaka Černe , David Groleger, Rok Lovšin, Katja Marinič, Isidora Todorić, Barbara Butara, Domagoj Gržanić, Darko Gavrilovic, Sabina Černič, David Dan Mrevlje Natlačen, Žan Šabeder for creating the seven nomadic structures.
MAO – Museum of Architecture & Design, for inviting Stadium NOWHERE to exhibit at MAO and for providing second hand building materials.
Matevz Juvancic, Faculty of architecture , for building assistance.
Museum of Recent History for providing historical photographs of the Stadium.
The Local Initiative / http://www.iztepac.net and Bežigrajski športni park d.o.o. for delivering texts and images for House of Conflict.
Tanja Lazetic and Ana Skobe for still photographs of Stadium NOWHERE Walk.

The research leading to these results has received funding from the People Programme (Marie Curie Actions) of the European Union’s Seventh Framework Programme (FP7/2007-2013) under REA grant agreement n° 317325.

Stadium NOWHERE is  a collaborative creation of a situation – “Now and Here”, which deals with a place unable to adapt to new demands. In the shape of seven nomadic structures, the history of the  Plečnik Stadium is unfolded, visualized, built and carried by architectural students from The Faculty of Architecture in Ljubljana into the city to engage with public and the static buildings of Jože Plečnik . Stadium NOWHERE

Beginning at Plecnikova hisa / Plečnik House.

Crossing Trnovski most / Trnovo Bridge (Jože Plečnik: 1929-32)

Passing the Roman Wall, Križanke, (Jože Plečnik: 1952–1956)

Passing Spomenik Napoleoum in Iliriji / Monument to Napoleum and Illyria, (Jože Plečnik: 1929-1932-1940)

Passing Narodna in univerzitetna knjiznica / National and University Library, (Jože Plečnik: 1936–1941)

Passing famous musicians on plinths in front of Glasbena Matica / Music Society (Jože Plečnik: 1932)

Crossing Kongresni Trg / Congress  Square

Crossing “Tromostovje” / Triple bridge, (Jože Plečnik: 1929–1932)

Passing Trznice / the Market, (Jože Plečnik: 1940–1944)

Pittstop in front of Town Hall

Passing Levstik Trg / Levstik Square (Jože Plečnik: 1938)

“Historical moments” of architectural visions, religious ceremonies, military ceremonies, sporting events, commercialization, cultural heritage issues and environmental/ neighborhood issues are to be experienced via the seven physical structures, created by the students:

House of Landscape is an enclosed space visualizing the story of the stadium as a loop from a gravel pit and back to nature.

House of Architecture & Urbanism presents the Stadiums connection to Plecniks plan for Ljubljana as a “New Athens”.

House of Religion brings  religion out of the institution and onto the street – like a small Chapel.

House of Military tells the story of how the Stadium was used as a backdrop for political ideologies.

House of Sports & Commercialization sees the Stadium from the view of the spectator

House of Conflict shows a model of the Stadium built of elements, the visualizations of the investors project for the Stadium renovation and documents the five reasons why the Local Initiative is against the proposal.

House of Nature  is an open wall space showing a herbarium of wild plants, which grows at the Stadium and cultivated plants from the Fond Gardens on the other side of the Stadium Wall.

THANKS:
To architecture students Anja Jelen, Mojca Lebeničnik, Ana Skobe, Deja Đukić, Alja Cevc, Eva Polenik, Anja Jezernik Knaus, Urša Rot, Leonard Krišto, Katja Lipič, Neža Lazar, Mojca Kostevc, Urška Cvikl, Amadeja Belej, Katja Klančnik, Vika Lenassi, Eva Razložnik, Jaka Černe , David Groleger, Rok Lovšin, Katja Marinič, Isidora Todorić, Barbara Butara, Domagoj Gržanić, Darko Gavrilovic, Sabina Černič, David Dan Mrevlje Natlačen, Žan Šabeder for creating the seven nomadic structures.
To MAO – Museum of Architecture & Design, for inviting Stadium NOWHERE to exhibit at MAO and for providing second hand building materials.
To Matevz Juvancic, Faculty of architecture , for building assistance.
To Museum of Recent History for providing historical photographs of the Stadium.
To The Local Initiative / http://www.iztepac.net and Bežigrajski športni park d.o.o. for delivering texts and images for House of Conflict.
To Tanja Lazetic and Ana Skobe for still photographs of Stadium NOWHERE Walk.

The research leading to these results has received funding from the People Programme (Marie Curie Actions) of the European Union’s Seventh Framework Programme (FP7/2007-2013) under REA grant agreement n° 317325.

I have received a 10 month fellowship within the EU research project Adapt-r, which means Architecture, Design and Art Practice Training research.
Practice Research Symposia are crucial to the organisation of ADAPT-r and here I am presenting at the PRS in Barcelona.

At the Practice Research Symposia early stage researchers present their research in architecture/design/arts to the public and to an international panel. Fellows take this opportunity to communicate their research to a public of peers and receive valuable feedback making the seminars an integrated part of the research development.