Møllens toilet er inspireret af middelalderslottenes Garderober.
En Garderobe er et rum – ikke større end absolut nødvendigt – sat udenpå huset.
I middelalderen faldt affaldet ned i slotsgården, direkte ned i en flod eller Garderoben hang bekvemt udover en klippevæg.
Møllens toilet har dog en opsamlingstank.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

Ideen er at opføre installationer/konstruktioner langs den nye sti, der tilsammen kan danne forestillinger om et hus. Udover æstetiske værdier kan konstruktionerne imødekomme og opfylde konkrete brugsmæssige ønsker fra borgere i Selde.
Den første konstruktion loftet / spisestuen er eksempelvis konstrueret på baggrund af et ønske om udsigts – og overnatningsmulighed.

Fragmenteret hus kan flytte flere typiske hjemlige indendørs elementer udenfor, for at skabe fælles steder, hvor mennesker kan samles. Eksempelvis en entré for information om de mange kunstværker i Selde, – eller et ildsted / bænk for varme og  te-brygning.
Fragmenteret hus kan i princippet blive så omfangsrigt som ønsket i takt med længden og forgreningen af stisystemet og behov for fælles mødesteder/funktioner.

Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

A study on the relation between formal –and  informal sectors of cities, which are dealing with  sociocultural tensions.  Kolkata is used  as a casestudy and interviews has been made with the street vendors we collaborated with in the project Streetkitchen_Kolkata

There is no public space in Kolkata, since every inch is privatized – though in an informal and illegal way. People running a formal shop in static buildings pay tax, while street vendors don’t, since street vending usually is illegal. Instead they very often pay bribe to the police or various types of mafias. People put up stalls and create “homes” on streets, in niches, in abandoned buildings and on movable carts. The informal spaces are temporary, mobile and built from recycled materials like plastic, metal and bamboo.
The people on the pavement and the food stalls are looked at as messy and anarchic behaviors from the point of view of those in power, but they are provisional measures, which all help to create an urban situation in constant motion and transformation.

Interviews with street vendors:

What is your name? Gunadhar Samanta.

When did you start this food stall? In 1968.

Where do you live? I live in a village about an hour from the city called Narendrapur.

Do you have children? Yes, i have 5 children.

Are they educated? Somehow educated.

Do they work with you? Two of my daughters used to work with me, but they have not worked with me for some time now.

Did you sell the same kind of food when you started in 1968 as you are selling now? Initially I had many different kind of food, but now I have a limited menu, because I know want people want.

In Kolkata there are many places for finding good street food, but many of them do not really care about hygienic issues. Here we found you are keeping your shop clean and giving a lot of importance to maintain hygiene. Do you have any comments on that? Yes, I believe that hygienic issues are very important when serving food.

You have been running this business for such a long time – are you facing any sort of problem, be it from the public, from the police or from political parties? Look, I may not improve any more, because now I am not young any more.

No, I am asking do you face any problem running this business? Yes, when you run a business like this you face many problems, – for instance sometimes we have to give free food to some people.

You sell your food at a very nominal price, – how do you manage to get any profit? omehow we can manage to earn a little to survive.

Do you compromise in quality in order to maintain the low price? Look, i try my best, but cost of the food is an issue.

Thank you

What is your name? Asim Chakrabarty.

When did you start this food stall? 3 years back.

Where do you live? I live close by.

Do you have any other source of income? No.

Do you have a family? Yes.

Do you have children? Yes.

How many? One.

Do you think you can manage your family with the amount of money you earn? Somehow i manage.

You are also giving some sort of service to the society, because a lot of people are coming to the city from far away for work, and they do not have a lot of money to go to a restaurant for a meal. Are you facing some sort of a problem running this business? No, no, – i don’t have any sort of problem, everything is fine.

Who are normally coming to your food stall for a meal? Are they socially and economically coming from the same background – or different? No, no different people come with different backgrounds.

Do you serve food only during the day, – or do you serve both at day and evening? We give service only during lunchtime and people come and eat and some people come for take-away.

Do you have to pay any money to the police or political party in order to run your business? No – I don’t have to pay anything to anybody.

Do you have any problem about getting clean water for cooking and washing? No, – we buy water from the bhariwallah. ( water carrier)

Are you happy with your setup – or would you like to improve it? Yes – suddenly I would like to improve it.

Thank you

Interviews and black & white photographs by Dev Nayak 

Studies of food stalls:

Det første man må gøre, når man omgiver sig med et forladt sted, er at bygge sig en hytte hvor man kan trække sig tilbage for at spise og sove i fred for dyr og kulde.  Hus i Vater og Lod er en sådan ‘hytte’; – et ‘hus i Møllen, indspændt mellem etagebjælker og hanebånd i en tidligere  vandmølle i Blekinge, som har stået forladt siden slutningen af 1950erne.

Optegning af grundplan og konstruktion i 1:1 på gulvet.

Vægelementer er opbygget liggende af fabriksfremstillede I-bjælker og krydsfinér og  derefter rejst manuelt.

Vægge og loft består af I-bjælker, krydsfinér plader og højisolerende træfiber bats.

De indvendige krydsfinér flader er kalket med kærnemælksmaling.

Hus i Vater og Lod danner loft til et udendørs rum på grundniveau.

Hus i Vater og Lod er malet  Falurød på alle sider, for at indikere at det er et ‘hus i huset’. Falurød er RGB 128, 24, 24 – et traditionelt pigment udvundet som genbrug af silikater fra jernoxid fra Falu kobberminen.

Hus i Vater og Lod er bygget i samarbejde med Søren Brink og lokal tømrer Gunnar Larsen.

Husmøbler er en serie af forskellige bærbare konstruktioner som peger på basale, rumlige og kropslige livsformer. Husmøblerne kan arves og flyttes som møbler, men er på størrelse med små huse. De stiller spørgsmål til begreberne hjemlighed og hjemløshed: – hvad bor i møblet ? – og hvilken sammenhæng bor møblet i?

De etablerer alle en dialog mellem interiør og eksteriør og mellem det individuelle og det kollektive, mens de kan finde deres lokaliteter uafhængigt af hinanden.

Til Sejerø Festival 2012 skabtes Hvilehus og Badehus, som kunne entreres uden invitation og som diskuterede præmisserne for bosætning og hjemlighed – hvad der er nødvendigt at afskærme og hvad der er muligt at dele. Se projektet Husforsamling.

I sommeren 2013 kom et Spisehus til i et landsbyvejkryds i Sverige som gik i dialog med landsbyens busstoppested, postkasse og infotavle og en spiselig anlagt have. Se projektet Gadekøkken_Kättilsmåla.

I vinteren 2013 blev serien udvidet med et Tehus, denne gang i Kolkata i Indien, som gik i dialog med et lokalområde i storbyen, – deriblandt en kagebutik og en serie madboder.

Se projektet Gadekøkken_Kolkata.

Hvilehus og Badehus på engen.

Optegning af Hvilehus og Badehus i 1:1 med kridt på gårdspladsen.

Klargøring af genbrugsmaterialer hentet fra gården.

Opbygning af vandrette bærende elementer på gårdspladsen.

Opbygning af lodrette bærende elementer i laden på gården.

Rejsning af konstruktionerne på bagsiden af festivalområdet, hvorfra de to Husmøbler skulle bæres ud på engen under festivalen.

Hvilehus og Badehus ventede på aptering.

Badehus blev iklædt afskærmende plastik, afløbskrukke med vandrensende plante og pumpesystem med bruser. Hvilehus blev iklædt beskyttende myggenet, madras og puder med lokalbroderi.

Spisehus i Sverige i landsbyens vejkryds foran en nedlagt købmandsbutik.  Spisehuset består af regler, lægter, genbrugsgulvbrædder, metalplade, gasblus/gasflaske, tallerkenrække, glasholder, vanddunk, vask/afløb.

Hentning af gamle gulvbrædder i tomt hus i landsbyen.

Opbygning af Spisehus ved Bygdegården.

Rejsegilde ved Bygdegården.

Tehus foran en kagebutik og mellem 2 madboder. Tehuset består af bambus, tallerkenrække med Waste Service, flettede kurve med Flora Indica Clay Cups og metalvask.

Køb af bambus i ”Street of bamboo” i Kolkata.

Dialog med figurmagere, som skulle opbygge strukturen. De bygger vanligvis uden tegninger, så de fik blot en skitse med overordnede mål og et foto af Spisehus fra Kättilsmåla. Resten var op til dem.

Opskæring af bambus i figurmagernes værksted.

Sammenføjning af bambusstænger.

Konstruktionen / ‘Palkien’ ventede på bærerne.

Møllen ligger på kanten af Lyckeby åen i Blekinge uden fysiske matrikelskel og i et landskab i konstant forandring afhængig af vandstrømme og vindforhold.

En auktion i Karlskrona førte til overtagelse af Møllen, som havde ringe markedsefterspørgsel. Vandmøllen gik ud af drift i 1957 og siden har landskabet omkring bygningerne ændret sig drastisk. Stendæmningen, der tidligere kontrollerede et vandfald på 2,2 meter, er styrtet sammen og har dannet nye formationer og øer, som er sprunget i skov. 

Møllen blev købt på auktion, efter selve bygningen blev erklæret værdiløs. Denne erklæring frisatte Møllen fra bedømmelse og investeringsobjektificering. Ved at undslippe ejendomsspekulation, er Møllen blevet en ligeværdig, ikke-menneskelig, aktiv aktør, der evner at påvirke  og blive påvirket.

Sommetider støder man ind i ting, steder og situationer, hvor muligheden for at gøre noget er til stede. Det er i de små sprækker i systemerne, hvor man kan se sit snit til at kile sig ind og være med i kredsløbet. Økonomisk, ressourcemæssigt og idémæssigt. Det som er blevet forladt er ikke ubrugeligt. Vi skal blot finde den nye brugbarhed.

Den gamle bygning giver rumlige muligheder, der skabes over tid med fokus på et maksimalt nærvær og en minimal økonomi. At bruge tid med ’Møllen’ skærper evnen til at praktisere rumlige og eksistentielle forbindelser mellem arkitektur, socialitet og økologi. Fra menneskekrop til lokalitetens økologi – med de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet - og bygningens indlejrede teknikker, viden og organisering.

Remote Area Building er et samarbejde om opførelse af et selvforsynende hus med atelier i den australske bush for en australsk billedkunstner. Huset er opført i 2000 på bjerget Mount Teneriffe i New South Wales. I bushen er der ingen adgang til elektricitet, vandforsyning og kloakering, og anvendelsen af teknologi bliver derfor et vigtigt parameter i designprocessen. Ideologien og økonomien rakte ikke til at transportere byggematerialer op på bjerget, så udfordringen blev at trække så meget potentiale som overhovedet muligt ud af stedet. Økologi, funktion og æstetik er gjort til én og samme ting, da en bygning på et sådan sted må klare sig selv.

Efter at have tilbragt en måned på stedet, hvor jeg indsamlede et arkiv af produkter og byggematerialer, indgik aftaler med producenter, sammensatte et team til byggeprocessen og efterlod en model og et tegningssæt af huset, foregik den videre kommunikation via internettet, hvorefter projektet i byggefasen overgik til en lokal bygmester.

På stedet fandtes et bjerg med jord, eukalyptustræer og en masse sten.

Taget gjordes tilstrækkelig stort til at kunne opsamle rigelige mængder regnvand til lagring i tanke, og solpaneler samarbejder med vandslanger, vinduespartier og varmeakkumulerende vægge om at forsyne huset med strøm og varme. Huset blev delvis opbygget med halmballer fra lokalområdet, og den del af huset blev opført som medbyg, hvilket var medvirkende til at føje en social dimension og en erfaringsudveksling til byggeprocessen.

Arbejdsbord i Danmark.
Model, tegning og foto.

Byggeplads i Australien.
Halm, sten og radialskåret tømmer  fra lokalområdet.

Bygherre: Mitch Dowd
Selvbyg, medbyg.

På baggrund af Remote Area Building blev jeg inviteret til at skabe Nr. 59 af Månedsskriftet for kunst og kunstrelateret materiale, udgivet af billedkunstnerne Anja Franke og Jørgen Michaelsen.