Møllen ligger på kanten af Lyckeby åen i Blekinge uden fysiske matrikelskel og i et landskab i konstant forandring afhængig af vandstrømme og vindforhold.
En auktion i Karlskrona førte til overtagelse af Møllen, som havde ringe markedsefterspørgsel. Vandmøllen gik ud af drift i 1957 og siden har landskabet omkring bygningerne ændret sig drastisk. Stendæmningen, der tidligere kontrollerede et vandfald på 2,2 meter, er styrtet sammen og har dannet nye formationer og øer, som er sprunget i skov.
Møllen blev købt på auktion, efter selve bygningen blev erklæret værdiløs. Denne erklæring frisatte Møllen fra bedømmelse og investeringsobjektificering. Ved at undslippe ejendomsspekulation, er Møllen blevet en ligeværdig, ikke-menneskelig, aktiv aktør, der evner at påvirke og blive påvirket.
Sommetider støder man ind i ting, steder og situationer, hvor muligheden for at gøre noget er til stede. Det er i de små sprækker i systemerne, hvor man kan se sit snit til at kile sig ind og være med i kredsløbet. Økonomisk, ressourcemæssigt og idémæssigt. Det som er blevet forladt er ikke ubrugeligt. Vi skal blot finde den nye brugbarhed.
Den gamle bygning giver rumlige muligheder, der skabes over tid med fokus på et maksimalt nærvær og en minimal økonomi. At bruge tid med ’Møllen’ skærper evnen til at praktisere rumlige og eksistentielle forbindelser mellem arkitektur, socialitet og økologi. Fra menneskekrop til lokalitetens økologi – med de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet - og bygningens indlejrede teknikker, viden og organisering.
