Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Mere end 2000 pandaler – 1:1 bygningskonstruktioner, der midlertidigt skal ’huse’ gudinden Durga – skyder op rundt omkring i Kolkata under festivalen Durga Puja. De kiler sig ind i byens offentlige rum – okkuperer pladser, dele af fortov og kørebaner, så trafikken må omdirigeres.

Fortovene i Kolkata er et konfliktfyldt rum.

Byens magthavere søger at skabe et billede af et repræsentativt Kolkata, renset for de mange fortovsbeboeres interimistiske ”hjem” og gadehandlernes mange interimistiske boder. Pandalerne er – ligesom de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange boder – med til at skabe en urban situation i evig bevægelse og forvandling. Overfor denne provisoriske by står den statiske by, bestående af alt det som findes på bykortet.

Gadens træer er ankerpunk for de interimistiske strukturer. Træerne – som ofte er Indiens nationaltræ, Banyantræet - indgår som statisk element, der udspænder presenninger  og  skaber rum. På grund af træets evne til at skyde rødder ned i jorden der igen bliver til nye stammer, anses træet som en slags udødelighedstræ.

Magthaverne ser interimistiske hjem og salgsboder som rod og uorden, der forstyrrer det bybillede de ønsker at skabe af byen. Festivalernes pandaler, som også hører til den provisoriske by, er derimod fejrede og folkekære, midlertidige konstruktioner.

Pandalerne er blevet institutionaliserede. Nye midlertidige bygværker opbygges på same lokalitet år efter år. Selv om de fysisk er midlertidige konstruktioner, er de blevet en del af det formelle system.

De fleste pandaler opbygges af bambusstænger, som bindes sammen og beklædes med tekstil.

Denne pandal illuderer murstensfacade og forsøger hermed at danne slægtskab med den statiske by, som oftest består af tegl og beton.

Formmæssigt opbygges de fleste pandaler efter traditionelle forbilleder, – men pandaler med eksperimenterende udtryk vinder mere og mere indpas.

I takt med at ambitionen og prestigen i forhold til udformningen af pandalerne stiger år for år, – ændrer bybilledet sig. Sponsorportaler og sponsorbannere danner nye rum i byen.

Når festivalen er slut, skilles samtlige pandaler ad, – og materialerne genbruges året efter.

Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

A study on the relation between formal –and  informal sectors of cities, which are dealing with  sociocultural tensions.  Kolkata is used  as a casestudy and interviews has been made with the street vendors we collaborated with in the project Streetkitchen_Kolkata

There is no public space in Kolkata, since every inch is privatized – though in an informal and illegal way. People running a formal shop in static buildings pay tax, while street vendors don’t, since street vending usually is illegal. Instead they very often pay bribe to the police or various types of mafias. People put up stalls and create “homes” on streets, in niches, in abandoned buildings and on movable carts. The informal spaces are temporary, mobile and built from recycled materials like plastic, metal and bamboo.
The people on the pavement and the food stalls are looked at as messy and anarchic behaviors from the point of view of those in power, but they are provisional measures, which all help to create an urban situation in constant motion and transformation.

Interviews with street vendors:

What is your name? Gunadhar Samanta.

When did you start this food stall? In 1968.

Where do you live? I live in a village about an hour from the city called Narendrapur.

Do you have children? Yes, i have 5 children.

Are they educated? Somehow educated.

Do they work with you? Two of my daughters used to work with me, but they have not worked with me for some time now.

Did you sell the same kind of food when you started in 1968 as you are selling now? Initially I had many different kind of food, but now I have a limited menu, because I know want people want.

In Kolkata there are many places for finding good street food, but many of them do not really care about hygienic issues. Here we found you are keeping your shop clean and giving a lot of importance to maintain hygiene. Do you have any comments on that? Yes, I believe that hygienic issues are very important when serving food.

You have been running this business for such a long time – are you facing any sort of problem, be it from the public, from the police or from political parties? Look, I may not improve any more, because now I am not young any more.

No, I am asking do you face any problem running this business? Yes, when you run a business like this you face many problems, – for instance sometimes we have to give free food to some people.

You sell your food at a very nominal price, – how do you manage to get any profit? omehow we can manage to earn a little to survive.

Do you compromise in quality in order to maintain the low price? Look, i try my best, but cost of the food is an issue.

Thank you

What is your name? Asim Chakrabarty.

When did you start this food stall? 3 years back.

Where do you live? I live close by.

Do you have any other source of income? No.

Do you have a family? Yes.

Do you have children? Yes.

How many? One.

Do you think you can manage your family with the amount of money you earn? Somehow i manage.

You are also giving some sort of service to the society, because a lot of people are coming to the city from far away for work, and they do not have a lot of money to go to a restaurant for a meal. Are you facing some sort of a problem running this business? No, no, – i don’t have any sort of problem, everything is fine.

Who are normally coming to your food stall for a meal? Are they socially and economically coming from the same background – or different? No, no different people come with different backgrounds.

Do you serve food only during the day, – or do you serve both at day and evening? We give service only during lunchtime and people come and eat and some people come for take-away.

Do you have to pay any money to the police or political party in order to run your business? No – I don’t have to pay anything to anybody.

Do you have any problem about getting clean water for cooking and washing? No, – we buy water from the bhariwallah. ( water carrier)

Are you happy with your setup – or would you like to improve it? Yes – suddenly I would like to improve it.

Thank you

Interviews and black & white photographs by Dev Nayak 

Studies of food stalls:

Rumlig Praksis er et 3 min. filmbidrag til konkurrencen ”Vis os hvordan vi skal bo tæt”, udskrevet af Statens Kunstfonds arkitekturudvalg i 2010.

Filmen er et eksperiment, der handler om en boligbebyggelse, hvor arkitekturens egenskaber formidles via beboernes gøren og laden. I filmen følges 5 boliger og deres beboere parallelt gennem en udstrakt tidsramme. Samspillet mellem personernes handlinger og bebyggelsens rum driver historien fremad. Samspillet viser en bebyggelse med mulighed for stor social udveksling, hvor beboerne ikke underlægger sig fysiske rammer, men tværtimod kan udvide deres bolig hen ad vejen i takt med behovet opstår. Bebyggelsen kan indeholde mange forskellige typer af boliger og som kan udviske grænser mellem ude og inde; mellem privat og fælles, – og som indeholder zoner, sprækker og arealer, hvorigennem der kan dannes forbindelser frem for afskærmning. Som modpol til denne observering af beboernes gøren og laden, kommer filmens speak helt tæt på personernes drømme og forestillinger i en enkel perspektivering af parcelhuskulturen kontra mulighederne i at bo tæt.

Filmen anvender en kombination af croma-key teknik og 3D modellering, klippet sammen til en kortfilm med 22 medvirkende, der agerer beboere i en tæt, abstrakt bo-struktur.

En privat lejlighed blev omdannet til filmstudie for green-screen optagelser.

En anden privat lejlighed blev omdannet til studie for almindelige film optagelser.

Idé/koncept: Gitte Juul
Instruktion: Søren Brink
Manus/speak: Mathilde Walter Clark
Lyd: Jacob Heldt
Video/lys: Kim Nilsson
3D/compositing: Vinther Grafik

SOUP er et kunst- og arkitekturprojekt, der blev udviklet på baggrund af en invitation fra Statens Kunstfond. I perioden august 2007 – juli 2008 deltog jeg i et flerfagligt samarbejde om en ny strategi for Solvang Centret i Urbanplanen, som var udtømt og blottet for muligheder for ophold.

Samarbejdspartnere: billedkunstnerne Kaj Nyborg og Cai-Ulrich von Platen, arkitekt Carsten Hoff og udstillingsstedet Overgaden. Assistenter: arkitekt Guro Sollid, arkitektstuderende Pétur Örn Eyjólfsson og Søren Oskar Duvald.

Filmen SOUP – Sol over Urbanplanen, produceret af KØS i forbindelse med udstillingen Det´vores Kunst.

SOUP tog udgangspunkt i et tomt supermarked og Urbanplanens multikulturelle beboersammensætning og deres ressourcer gennem involvering af lokalsamfundet i en selvundersøgende proces. I erkendelsen af at et sted altid allerede er noget i sig selv, iværksatte SOUP en proces, der fokuserede på at synliggøre og forstærke de eksisterende aktiviteter i Urbanplanen. Projektet realiserede en serie af kunstneriske nedslag, der blev til på grundlag af de specifikke fysiske rammer og det komplekse sociale miljø. For en periode rejste Centret sig på ny, udviklet som en platform de lokale kræfter kunne bygge videre på.

Navnet SOUP er en international titel. Den henviser til mange ingredienser og mange nationaliteter. SOUP var et midlertidigt projekt, men det havde potentialet til at kunne udvikle sig til et stærkt lokalforankret projekt, hvis der fra kommunal side var prioriteret anderledes.

Luftfoto over området omkring Solvangcentret.

Nedlagt supermarked, som blev arbejdsgruppens base.

Kukkassen fra supermarkedet til Centrets torv.

Opbygning af satellitbibliotek i supermarkedet.

Opbygning af model til fremtidsscenarie i supermarkedets kælder.

Kokken Mette Martinussen og Global Cafés medlemmer laver mad sammen ugentligt.

Strategimøde mellem SOUP, København Kommune og boligforeningen 3B.

Opbygning af bazarboder.

Møde med Olav de Linde fra Bazar Vest, København Kommune og boligforeningen 3B om mulighederne for at skabe en permanent bazar i Solvang Centret.

Bazardeltagere producerer skilte.

Fremtidsscenariet.

Biblioteket.

Bibliotekets trappetårn.

Luftrummet og det nyplantede Monkey Puzzle Tree på torvet.

Verdenskøkkenet.

Verdensbænken.

Bazarboder.

Perleforhænget.

Lokalmuseet.

.

Bogtårnet.

Bazarens samlingssted.

Taghaven.

Solnedgangsplads.

Plantegning over SOUPs aktiviteter

Projektet Megastruktur udspringer af en præmiering i konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber i 2001. Efterfølgende legater fra Boligfonden Kuben og Daniels Fond muliggjorde en videreudvikling af projektet, som kom tæt på en realisering i samarbejde med Kuben Byg i 2007.

Megastruktur handler om udfoldelse af uforudsigeligt, urbant liv gennem ufuldstændig planlægning og diskuterer, programsætter og udforsker hvorledes boligbyggeri kan forstås som forbindelser mellem rum, off-site produktion, materiale og boform. Omdrejningspunktet er et overordnet strukturelt princip udført i præfabrikerede massivtræselementer, som i og med bosætningen nedbrydes til individuelt definerede boligløsninger. Bosætningen som handling, med de til grundlæggende overvejelser omkring behov og forventninger, udnyttes som en dynamisk faktor der vil kunne tilføre bebyggelsen identitet, et levende lokalmiljø samt en stor mangfoldighed af boligtyper. Fra forskellige udgangspunkter skabes relationer mellem byggeproces og ibrugtagning med ambitionen om at skabe en boligbebyggelse, der åbner for og indbyder brugernes perspektiv. Styringsmekanismen for denne proces er en virtuel brugerflade med en model af bebyggelsen, hvorigennem boligerne udvikles.

Megastruktur udmærker sig som en arkitektur, der i såvel materiale som form minimerer fysiske afgrænsninger. Dette gælder i byggeprocessen såvel som i den opførte bebyggelse. I forhold til byggeprocessen muliggør en cnc- skåret massivtræ element- og volumenproduktion stor frihed i vinduesplaceringer og uderum. Endvidere muliggør materialets fleksibilitet i forhold til on-site behandling/tilpasning en omfattende anvendelse af præfabrikerede bygningselementer. Angående bebyggelsen betyder materialernes fleksibilitet, at bygningen nærmere skal betragtes som en bevægelse frem for en endelig tilstand. At bo i Megastruktur er at tilpasse og lave om; – ikke at underlægge sig fysiske rammer. Fysisk er der tale om en meget stor grad af frihed og potentiale for individuel tilpasning, hvorfor Megastruktur kan fungere som udgangspunkt for utallige boformer.

Megastruktur tilbyder et alternativ til glasarkitekturen -  som bringer den private sfære helt ud i det offentlige rum. Ud over at minimere energibehovet, bringes vinduet tilbage til arkitekturen som et arkitektonisk element.

Som abstrakt begyndelsessted anvendes et grid, hvori rumelementer af forskellig størrelse indskrives.

Den overordnede samlede bygningsstruktur, før den er opdelt i individuelle beboelser med forskellige rumforløb. Bygningsstrukturen kan opføre sig plastisk over tid, alt efter de påvirkninger, den udsættes for.

Eksempel på individuelle og forskellige rumforløb.

Tværsnit gennem bygningsstrukturen.

Samarbejdspartnere: Grontmij Carl Bro, Arkitema.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen, arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, Frederik Seehusen, Katrine Mogensen og Johan Straarup.

Kolding – broernes by er en helhedsplan for Kolding Å – udviklet i samarbejde med billedkunstner og teaterleder Kirsten Dehlholm, landskabsarkitekt Kristine Jensen, billedkunstner Sophia Kalkau og keramiker Ann Lilja – initieret af Statens Kunstfond. Projektet blev enstemmigt vedtaget på et ekstraordinært fællesmøde mellem tre politiske udvalg i Kolding Kommune, men blev aldrig realiseret. Se projektets eget website.

Gennem de seneste 50 års byudvikling, har Kolding vendt ryggen til åen.

Kolding – broernes by forsøgte at skabe en ny identitet for Kolding med åen som omdrejningsakse, der ville kunne åbne for en ny form for infrastruktur og for en kommende byudvikling i Kolding. Ved hjælp af 15 ny broer blev byen syet sammen for at skabe nye ruter for færdsel på langs og på tværs af vandet. Broerne kan metaforisk betegnes som en sol, der langsomt stiger op over byen. Solen starter i Ådalen og bevæger sig gennem byen for at nå klimaks ved åens udløb i havnen.

Projektet er en omdannelse af en nedlagt staldlænge på Krogerup Avlsgård i Humlebæk til gårdbutik og lager for den internetbaserede virksomhed Aarstiderne.

Jeg valgte at arbejde med traditionelle produktionsmetoder som grundlag for en inventar serie med indlejret fleksibilitet og mulighed for foranderlighed. Belysning og inventar blev designet til at understrege rummets karakter og funktion samt transformation af denne. Materialer og komponenter blev forarbejdet og tildannet mindst muligt. Egetræ blev groft skåret op i samme grunddimension, som muliggjorde en mangfoldig anvendelse og en senere adskillelse. Ud over en renovering af de oprindelige træstolper bestod det konstruktive indgreb i bygningen i en indsættelse af stålsøjler og bjælker på strategiske steder. Et greb med en dobbeltfunktion, idet konstruktionen dels afstivede og udvidede rummet og dels kunne anvendes som ophæng for nye udvendige døre og porte.

Dagbladet Information omtaler mit arbejde med gårdbutikken på denne måde i artiklen ”Langt fra den gode smag” den 14. september 2001:

”Der er sket noget i arkitekturen; – en udvikling, der har været ventet med længsel og opgivet undervejs. En udvikling med rødder langt tilbage i 60ernes radikale eksperimenter og resultater i slægt med den mest aktuelle billedkunst og litteratur…….Gitte Juul er en  fremragende ung arkitekt, der arbejder for en IT-baseret virksomhed, Aarstiderne.
com. Besøger man Aarstidernes gårdbutik på Krogerup Avlsgård i Humlebæk, vil man se en helt almindelig staldbygning, transformeret til et primitivt og hyggeligt udsalg. På hverdage fungerer bygningen som lager, men i weekenderne kan den let forvandles til udsalg med en dejlig varm finsk masseovn, kaffe på kanden og lækre kager. Man skal have en forklaring for at forstå, hvilken indsats der ligger bag det beskedne rum. I virkeligheden har man nemlig flyttet mure og ændret bærende konstruktioner, åbnet op og lysnet for at skabe den behagelige virkning, man finder i dag.
 Gitte Juul har tegnet alt inventaret specielt til Aarstiderne for at kunne virkeliggøre forestillingen om et fuldstændig foranderligt rum. Alt kan køres væk, drejes og ændres, så hele rummets funktion og form ændres. Gitte Juuls arkitektur er nærmest usynlig, det er den gamle bygning, grøntsagerne og brugerne, der skal ses, ikke et eller andet smart design. Og man må håbe, at denne beskedne tilgang ikke vil gøre Gitte Juul usynlig, for det er arkitektur for mennesker, rummelig og indlevet bygningskunst helt modsat den institutionelle kulde, der møder os i den dominerende nymodernisme”.

Luftfoto af Krogerup.

Plan og opstalt af gårdbutik.

Haven.

Kombineret lys og skiltning.

Disk på hjul med opkobling til strøm.

Indkøbsvogn.

Ophængt glasdør med jernskinne og specialdrejede hjul.

Specielt forarbejdede dørgreb i egetræ.

Specialproducerede palle vogne i jern og kanalplast kan køres ud for på den måde at åbne lageret udenfor butikkens åbningstid.

For at holde kulden ude og filtrere sollyset er alle de oprindelige staldvinduer forsynet med en massiv egetræsramme med skydeelementer i henholdsvis kanalplast og bambus.

For at skabe plads til en høj port og indkørsel af køretøjer i bygningens gavl udveksles træbjælker med stålbjælker.

Specialbygget port ophængt på nye stålbjælker.

Bygherre: Aarstiderne v/ Thomas Hartung og Søren Eilersen
Assistent: Kristoffer Haugsted
Snedker: Nicolaj Mathiesen

Artikulation af en Byggeplads er et koncept for 200 boliger, som et bidrag til konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber.

Se uddrag af dommerbetænkningen til konkurrencen Bedre Billigere Boliger.

Flowchart for den digitale brugerflade, hvorigennem boligerne udvikles. Brugerfladen skaber et kommunikativt rum til brug for alle implicerede parter i byggeriet, spændende fra investor, rådgiver, bruger – over entreprenør til producent.

Samarbejdspartnere: arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, ingeniør Anders Fabricius-Møller og kommunikationsbureauet Grape.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen og arkitektstuderende Elin Sjöstrand og Brian Lottenburger.