Lancering af Tingbogen

1A0F0235-CDA2-421E-B4BD-C044F6669FF5

Gennem flere år har jeg samarbejdet med beboere i Taastrupgaard, håndværkere, forskere og Det Boligsociale Team om at udvikle Tingstedet, der afprøver samarbejdsformer, bageteknikker, byggemetoder og materialer, som er en del af naturens cyklus.

Tingbogen er en opbyggelig historie om mennesker, bier, planter, mycelium, træ og ild, der arbejder sammen om at regenerere et hjørne af Taastrupgaard, fysisk som socialt, og diskuterer de planmæssige og strukturelle rammer for Taastrupgaards omdannelse, herunder beboernes medvirken i helhedsplanarbejdet og områdets udvikling.

Bogen kommer ikke med en samlet alternativ løsning som modsvar til helhedsplanen ‘Fremtidens Taastrupgaard’, men ønsker at gøre sig fri af fastlåste debatpositioner og åbne for en informeret og fordomsfri samtale om muligheden for at udefra planlagte rum og indefra levede og oplevede rum med tiden kunne overlappe hinanden. Ja, måske endda flettes sammen?

Lanceringen af Tingbogen blev holdt i Tingstedet i Taastrupgaard