I erkendelse af at man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN MED nogen,  skabes et rum for en samtale om værdier, der kan fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.
Spillet har fokus på at styrke biodiversiteten og sociale fællesskaber i Taastrupgaard. Det handler om at gøre afstanden mindre mellem dem der bygger, dem der organiserer og dem der bruger stedet i dagligdagen.

Spillet går ikke ud på at ’vinde’, men spillets gang fungerer som motor for en samtale. Spillets struktur favoriserer ikke nogen af spillerne, men giver alle spillere rundt om bordet lige muligheder for at fremføre deres værdier. Ved at spille får vi øje på hinandens værdier. Spillet fremkalder hvilke værdier der knytter sig til et specifikt sted og en specifik situation og giver derved anledning til en samtale om hvorvidt disse værdier kan eksistere side om side, eller om de giver anledning til konflikter.

Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

Kontoret for Kunst i Byen inviterede 4. og 5. klasser i billedkunst på Ballerups skoler til at deltage i et fælles projekt, der handlede om at skabe et visuelt billede på fremtidens Ballerup Bymidte, set i børnehøjde.

Børnene fik udlevet akrylmaling og genbrugspapkasser og hver elev blev bedt om at designe og bygge et hus, de kunne iføre sig til en fælles gåtur gennem Ballerup Bymidte.

Ca. 200 børn fra forskellige skoler i Ballerup vandrede igennem Bymidten iført “huskostumer”. Gågade var et billede på tilfældige former for bydannelse, som viste sig på forskelig måde, alt efter hvordan børnene grupperede sig med deres forskellige huse.

Tak til elever, lærere og Ballerup kommunes kulturkoordinatorer.

Husmøbler er en serie af forskellige bærbare konstruktioner som peger på basale, rumlige og kropslige livsformer. Husmøblerne kan arves og flyttes som møbler, men er på størrelse med små huse. De stiller spørgsmål til begreberne hjemlighed og hjemløshed: – hvad bor i møblet ? – og hvilken sammenhæng bor møblet i?

De etablerer alle en dialog mellem interiør og eksteriør og mellem det individuelle og det kollektive, mens de kan finde deres lokaliteter uafhængigt af hinanden.

Til Sejerø Festival 2012 skabtes Hvilehus og Badehus, som kunne entreres uden invitation og som diskuterede præmisserne for bosætning og hjemlighed – hvad der er nødvendigt at afskærme og hvad der er muligt at dele. Se projektet Husforsamling.

I sommeren 2013 kom et Spisehus til i et landsbyvejkryds i Sverige som gik i dialog med landsbyens busstoppested, postkasse og infotavle og en spiselig anlagt have. Se projektet Gadekøkken_Kättilsmåla.

I vinteren 2013 blev serien udvidet med et Tehus, denne gang i Kolkata i Indien, som gik i dialog med et lokalområde i storbyen, – deriblandt en kagebutik og en serie madboder.

Se projektet Gadekøkken_Kolkata.

Hvilehus og Badehus på engen.

Optegning af Hvilehus og Badehus i 1:1 med kridt på gårdspladsen.

Klargøring af genbrugsmaterialer hentet fra gården.

Opbygning af vandrette bærende elementer på gårdspladsen.

Opbygning af lodrette bærende elementer i laden på gården.

Rejsning af konstruktionerne på bagsiden af festivalområdet, hvorfra de to Husmøbler skulle bæres ud på engen under festivalen.

Hvilehus og Badehus ventede på aptering.

Badehus blev iklædt afskærmende plastik, afløbskrukke med vandrensende plante og pumpesystem med bruser. Hvilehus blev iklædt beskyttende myggenet, madras og puder med lokalbroderi.

Spisehus i Sverige i landsbyens vejkryds foran en nedlagt købmandsbutik.  Spisehuset består af regler, lægter, genbrugsgulvbrædder, metalplade, gasblus/gasflaske, tallerkenrække, glasholder, vanddunk, vask/afløb.

Hentning af gamle gulvbrædder i tomt hus i landsbyen.

Opbygning af Spisehus ved Bygdegården.

Rejsegilde ved Bygdegården.

Tehus foran en kagebutik og mellem 2 madboder. Tehuset består af bambus, tallerkenrække med Waste Service, flettede kurve med Flora Indica Clay Cups og metalvask.

Køb af bambus i ”Street of bamboo” i Kolkata.

Dialog med figurmagere, som skulle opbygge strukturen. De bygger vanligvis uden tegninger, så de fik blot en skitse med overordnede mål og et foto af Spisehus fra Kättilsmåla. Resten var op til dem.

Opskæring af bambus i figurmagernes værksted.

Sammenføjning af bambusstænger.

Konstruktionen / ‘Palkien’ ventede på bærerne.

Projektet Tehaven var en del af byrumsprojektet Lyset finder Vej, initieret af Kontoret for Kunst i Byen. Ballerup Bymidte blev fyldt med planter, stilladser og lysstofsrør med henblik på at teste kunstneriske strategier og idéer til udviklingen af Ballerup Bymidte. Billedkunstner Hans E Madsen opstillede lysinstallationerne og jeg skabte Tehaven.

Banegårdspladsen står overfor en mulig arealreduktion grundet en ny digital busdrift. For at teste stedets potentiale flyttede Kontoret for Kunst i Byen midlertidigt ud i en re-designet container på parkeringspladsen foran Biblioteket, som for en stund blev spærret for biler til fordel for et hus og en have fuld af spiselige planter. Hen over de kolde efterårsmåneder i 2001 kunne byens borgere og besøgende brygge sig en kop te lavet på havens planter, mens de ventede på bus eller tog.

Luftfoto af Banegårdspladsen.

Ankomst af ombygget container.

Anlæg af højbede.

Plantning af urter.

En lokal borger tog initiativ til “Store Suppedag”, hvor havens besøgende blev inviteret på varm suppe lavet på havens urter.

Nyt grønt, fælles opholdsrum på Banegårdspladsen.

Om aftenen kastede lysinstallationen på Kontoret for Kunst i Byen et grønt skær uden over Tehaven, som var tilgængelig hele døgnet.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Kontoret for Kunst i Byen er et selvstændigt projektrum,  initieret af Ballerup Kunstråd og Center for By, Kultur & Erhverv i fællesskab. Siden 2011 har jeg drevet dette manøvredygtige frirum med kort afstand mellem idé og handling, hvor grænser kan undersøges og udfordres og omvendt forholde  mig til kommunale problemstillinger på en progressiv og dynamisk måde. Kontoret går forud for udviklingen i Ballerup Kommune og udfordrer brugen af forstadens offentlige rum via interventioner og begivenheder. Kontoret bruger byens tomme lokaler og egnede pladser og steder til sine aktiviteter. Kontoret har haft base i Ballerup Centret, på Banegårdspladsen og i Gågaden og har med sine udstillinger og interventioner rundt om i Ballerup Bymidte taget hul på en proces der udfordrer og udvikler brugen af byens fælles rum, som et samarbejde mellem arkitekter/kunstnere, institutioner, handelsdrivende, borgere, kulturinstitutioner og forvaltninger.

Kontoret er startet i det små med henblik på at lære undervejs og samtidig udvikle stærke relationer til lokalområdet. Ambitionen er at gå forud for byudviklingen i Ballerup ved progressivt og dynamisk at forstyrre gængse regelmæssigheder og pege på nye ikke afprøvede muligheder. Kunstneriske nedslag søger at kile sig ind i byens etablerede og regulerede strukturer ved fysisk at producere nye typer af rum, der kan anspore til refleksion over hvad byen kunne blive til. Kontoret søger at sætte bevægelser i gang rundt om i Ballerup – nye forbindelser mellem mennesker, ting og steder som kommunen og borgerne kan bygge videre på. Kontoret fungerer på den måde som en slags organisme, der selvregulerende men uforudsigeligt tager form i en fortløbende proces.

I perioden 2011-12 har Kontoret vist udstillinger i den daværende base, en tom butik på 1.sal i Ballerup Centerets stationsdel. Det har dels været en serie udstillinger af kunstnerne Randi&Katrine, Nikolaj Kilsmark, Lise Nørholm, Ane Mette Ruge, Camilla Nørgaard, Konvoj og Pernelle Maegaard, som i de seneste par år har udført forskellige udsmykninger rundt om i Ballerup Kommune, og dels en udstillingsrække med lokale kunstnere.

Med sine midlertidige projekter forskellige steder i Ballerup Bymidte i 2011-13, har Kontoret taget hul på en proces, der udfordrer og udvikler brugen af byens offentlige rum.

Projektet Lyset finder Vej kastede lys på nogle af byens bagsiderum, mens Tehaven og Det andet Bibliotek skabte rum på Banegårdspladsen, der anvendte den tid der bruges på at vente på bus eller tog. Projektet Gaden havde fokus på at etablere et samspil mellem erhvervsdrivende, beboere og brugere af Centrumgaden i Ballerup. Med sine projekter undersøger Kontoret for Kunst i Byen hvordan forskellige kunstneriske strategier kan medvirke til at nedbryde barrierer og tænke nyt, når det gælder udviklingen af byens fælles rum. Fokus har været at give de deltagende kunstnerne mulighed for at udfolde et felt, hvor både kommunens og borgenes viden og interesser bliver inddraget. Kontoret fungerer altså som en mediator mellem alle de interesser der indgår i en gennemgribende byudviklingsproces, og det har mandat til at udfordre grænserne for hvordan sådan en proces kan foregå.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Luftfoto af Ballerup Bymidte.

i 2011 rykkede Kontoret ind i tom butik i Ballerup Centrets stationsdel hvor der blev indrettet projektrum med inventar arvet fra det ny-ombyggede Ballerup Rådhus.

Udstilling med billedkunstnerne Lise Nørholm, Ane Mette Ruge og Camilla Nørgaard.

Udstilling med kunstnergruppen Konvoj.

Kontoret flyttede til nyt tomt lokale i Centret, da den forhenværende butik blev udlejet. Udstilling med billedkunstner Pernelle Maegaard.

Lysinstallation af Hans E Madsen i forbindelse med projektet Lyset finder Vej i byens offentlige rum.

I 2011 rykkede Kontoret ud i en ombygget container foran Biblioteket på Banegårdspladsen i forbindelse med projektet Lyset finder Vej og Tehaven.

Lokalet i Centret anvendes som produktionsrum for projektet Det andet Bibliotek på Banegårdspladsen.

Kontoret rykkede ud på Banegårdspladsen i Det andet Bibliotek i 2012, skabt af arkitektduoerne Eentileen og byen sover.

I 2013 flyttede Kontoret ind i tom butik i Centrumgaden i forbindelse med projektet Gaden.

Som optakt til omdannelse af Banegårdspladsen i forbindelse med  Realdanias initiativ Kickstart Forstaden, skabte Kontoret projektet Banegårdsfælleden i 2015.

Rumlig Praksis er et 3 min. filmbidrag til konkurrencen ”Vis os hvordan vi skal bo tæt”, udskrevet af Statens Kunstfonds arkitekturudvalg i 2010.

Filmen er et eksperiment, der handler om en boligbebyggelse, hvor arkitekturens egenskaber formidles via beboernes gøren og laden. I filmen følges 5 boliger og deres beboere parallelt gennem en udstrakt tidsramme. Samspillet mellem personernes handlinger og bebyggelsens rum driver historien fremad. Samspillet viser en bebyggelse med mulighed for stor social udveksling, hvor beboerne ikke underlægger sig fysiske rammer, men tværtimod kan udvide deres bolig hen ad vejen i takt med behovet opstår. Bebyggelsen kan indeholde mange forskellige typer af boliger og som kan udviske grænser mellem ude og inde; mellem privat og fælles, – og som indeholder zoner, sprækker og arealer, hvorigennem der kan dannes forbindelser frem for afskærmning. Som modpol til denne observering af beboernes gøren og laden, kommer filmens speak helt tæt på personernes drømme og forestillinger i en enkel perspektivering af parcelhuskulturen kontra mulighederne i at bo tæt.

Filmen anvender en kombination af croma-key teknik og 3D modellering, klippet sammen til en kortfilm med 22 medvirkende, der agerer beboere i en tæt, abstrakt bo-struktur.

En privat lejlighed blev omdannet til filmstudie for green-screen optagelser.

En anden privat lejlighed blev omdannet til studie for almindelige film optagelser.

Idé/koncept: Gitte Juul
Instruktion: Søren Brink
Manus/speak: Mathilde Walter Clark
Lyd: Jacob Heldt
Video/lys: Kim Nilsson
3D/compositing: Vinther Grafik

I efteråret 2009 blev jeg inviteret til at lave et kunstprojekt om arkitektur i Børnekulturcenter Hestestalden i Ballerup Kommune. Jeg valgte at planlægge en workshop med titlen Tænke Bygge Bo med mit eget boligprojekt Megastruktur som udgangspunkt. Det var ikke tilfældigt, at projektet fik sin titel efter en forelæsning af filosoffen Martin Heidegger. Tænke–Bygge–Bo er i hans forstand en treenighed, som tilsammen gør det muligt for mennesket at finde hjemme i verden. Det var det arbejdet med børnene skulle gå ud på.

Workshoppen blev organiseret som et samspil mellem børn, byggesystem, produktion og arkitekt – og indeholdt en teoretisk, konkret og social dimension, der sigtede på at indvie børnene i en arkitekts arbejde, samtidig med at de blev gjort opmærksomme på, hvordan man som beboer kan være aktivt deltagende i en arkitektonisk proces. Workshoppen søgte samtidig at udvikle børnenes evne til at tænke abstrakt ved at arbejde i feltet mellem tegning og modelbygning, og Hestestalden indrettedes derfor med såvel ”tegnestue” som ”byggeplads”. Med Megastruktur som ”grundsubstans” blev en dynamisk proces sat i gang, som hverken jeg eller børnene kunne kontrollere. Jeg arbejdede bevidst med det ukontrollerede, da en af pointerne var at lave et ufuldstændigt billede, som børnene kunne udforske og arbejde videre i. ”Grundsubstansen” var en række præcist definerede principper og processer, der kunne stimulere til individuelle såvel som kollektive handlinger. Fysisk bestod ”grundsubstansen” af et tegningssæt med 4 etageplaner i mål 1:20, der blev ophængt på ”tegnestuen”, og en tilhørende 10 meter lang model i mål 1:20, der blev opbygget i 4 etager af stablede, præfabrikerede papkasser på ”byggepladsen”. Hermed eksisterede bygningens omrids og spillet kunne begynde. Tegningsmaterialet og modellen blev børnenes redskab til at kunne leve sig ind i den overordnede strukturs muligheder og principper. Strukturen gav børnene mulighed for at være med til at udforske boligen og dens nære omgivelser samt de sociale konstruktioner, som det fysiske miljø er med til at skabe.

”Tegnestue”.

”Byggeplads”.

Via børnenes aktiviteter og adfærd forandrede bebyggelsen sig konstant, gennem de 3 uger workshoppen varede. På 3 x 3 dage frembragte 4.c, 5.b på Måløv Skole og 6.c på Østerhøjskolen en 10 meter lang model i mål 1:20 som et unikt billede på en boligbebyggelse – udført i fællesskab.

10 m lang model af boligbebyggelse i 1:20.

Tak til Søren Brink, elever, lærere og Børnekulturcenter Hestestalden ved Mette Gitz-Johansen.

Projektet blev dokumenteret i publikationen Tænke Bygge Bo. Læs bogen her.

SOUP er et kunst- og arkitekturprojekt, der blev udviklet på baggrund af en invitation fra Statens Kunstfond. I perioden august 2007 – juli 2008 deltog jeg i et flerfagligt samarbejde om en ny strategi for Solvang Centret i Urbanplanen, som var udtømt og blottet for muligheder for ophold.

Samarbejdspartnere: billedkunstnerne Kaj Nyborg og Cai-Ulrich von Platen, arkitekt Carsten Hoff og udstillingsstedet Overgaden. Assistenter: arkitekt Guro Sollid, arkitektstuderende Pétur Örn Eyjólfsson og Søren Oskar Duvald.

Filmen SOUP – Sol over Urbanplanen, produceret af KØS i forbindelse med udstillingen Det´vores Kunst.

SOUP tog udgangspunkt i et tomt supermarked og Urbanplanens multikulturelle beboersammensætning og deres ressourcer gennem involvering af lokalsamfundet i en selvundersøgende proces. I erkendelsen af at et sted altid allerede er noget i sig selv, iværksatte SOUP en proces, der fokuserede på at synliggøre og forstærke de eksisterende aktiviteter i Urbanplanen. Projektet realiserede en serie af kunstneriske nedslag, der blev til på grundlag af de specifikke fysiske rammer og det komplekse sociale miljø. For en periode rejste Centret sig på ny, udviklet som en platform de lokale kræfter kunne bygge videre på.

Navnet SOUP er en international titel. Den henviser til mange ingredienser og mange nationaliteter. SOUP var et midlertidigt projekt, men det havde potentialet til at kunne udvikle sig til et stærkt lokalforankret projekt, hvis der fra kommunal side var prioriteret anderledes.

Luftfoto over området omkring Solvangcentret.

Nedlagt supermarked, som blev arbejdsgruppens base.

Kukkassen fra supermarkedet til Centrets torv.

Opbygning af satellitbibliotek i supermarkedet.

Opbygning af model til fremtidsscenarie i supermarkedets kælder.

Kokken Mette Martinussen og Global Cafés medlemmer laver mad sammen ugentligt.

Strategimøde mellem SOUP, København Kommune og boligforeningen 3B.

Opbygning af bazarboder.

Møde med Olav de Linde fra Bazar Vest, København Kommune og boligforeningen 3B om mulighederne for at skabe en permanent bazar i Solvang Centret.

Bazardeltagere producerer skilte.

Fremtidsscenariet.

Biblioteket.

Bibliotekets trappetårn.

Luftrummet og det nyplantede Monkey Puzzle Tree på torvet.

Verdenskøkkenet.

Verdensbænken.

Bazarboder.

Perleforhænget.

Lokalmuseet.

.

Bogtårnet.

Bazarens samlingssted.

Taghaven.

Solnedgangsplads.

Plantegning over SOUPs aktiviteter

Projektet Megastruktur udspringer af en præmiering i konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber i 2001. Efterfølgende legater fra Boligfonden Kuben og Daniels Fond muliggjorde en videreudvikling af projektet, som kom tæt på en realisering i samarbejde med Kuben Byg i 2007.

Megastruktur handler om udfoldelse af uforudsigeligt, urbant liv gennem ufuldstændig planlægning og diskuterer, programsætter og udforsker hvorledes boligbyggeri kan forstås som forbindelser mellem rum, off-site produktion, materiale og boform. Omdrejningspunktet er et overordnet strukturelt princip udført i præfabrikerede massivtræselementer, som i og med bosætningen nedbrydes til individuelt definerede boligløsninger. Bosætningen som handling, med de til grundlæggende overvejelser omkring behov og forventninger, udnyttes som en dynamisk faktor der vil kunne tilføre bebyggelsen identitet, et levende lokalmiljø samt en stor mangfoldighed af boligtyper. Fra forskellige udgangspunkter skabes relationer mellem byggeproces og ibrugtagning med ambitionen om at skabe en boligbebyggelse, der åbner for og indbyder brugernes perspektiv. Styringsmekanismen for denne proces er en virtuel brugerflade med en model af bebyggelsen, hvorigennem boligerne udvikles.

Megastruktur udmærker sig som en arkitektur, der i såvel materiale som form minimerer fysiske afgrænsninger. Dette gælder i byggeprocessen såvel som i den opførte bebyggelse. I forhold til byggeprocessen muliggør en cnc- skåret massivtræ element- og volumenproduktion stor frihed i vinduesplaceringer og uderum. Endvidere muliggør materialets fleksibilitet i forhold til on-site behandling/tilpasning en omfattende anvendelse af præfabrikerede bygningselementer. Angående bebyggelsen betyder materialernes fleksibilitet, at bygningen nærmere skal betragtes som en bevægelse frem for en endelig tilstand. At bo i Megastruktur er at tilpasse og lave om; – ikke at underlægge sig fysiske rammer. Fysisk er der tale om en meget stor grad af frihed og potentiale for individuel tilpasning, hvorfor Megastruktur kan fungere som udgangspunkt for utallige boformer.

Megastruktur tilbyder et alternativ til glasarkitekturen -  som bringer den private sfære helt ud i det offentlige rum. Ud over at minimere energibehovet, bringes vinduet tilbage til arkitekturen som et arkitektonisk element.

Som abstrakt begyndelsessted anvendes et grid, hvori rumelementer af forskellig størrelse indskrives.

Den overordnede samlede bygningsstruktur, før den er opdelt i individuelle beboelser med forskellige rumforløb. Bygningsstrukturen kan opføre sig plastisk over tid, alt efter de påvirkninger, den udsættes for.

Eksempel på individuelle og forskellige rumforløb.

Tværsnit gennem bygningsstrukturen.

Samarbejdspartnere: Grontmij Carl Bro, Arkitema.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen, arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, Frederik Seehusen, Katrine Mogensen og Johan Straarup.