Et studie der handler om urbanitet og det formelle og det uformelle, – det provisoriske og det statiske, – det offentlige og det private, – og om form og flygtighed.

Studierejsen er støttet af Arkitektforeningens legatudvalg.
Læs optegnelserne Kinetic Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

A study on the relation between formal –and  informal sectors of cities, which are dealing with  sociocultural tensions.  Kolkata is used  as a casestudy and interviews has been made with the street vendors we collaborated with in the project Streetkitchen_Kolkata

There is no public space in Kolkata, since every inch is privatized – though in an informal and illegal way. People running a formal shop in static buildings pay tax, while street vendors don’t, since street vending usually is illegal. Instead they very often pay bribe to the police or various types of mafias. People put up stalls and create “homes” on streets, in niches, in abandoned buildings and on movable carts. The informal spaces are temporary, mobile and built from recycled materials like plastic, metal and bamboo.
The people on the pavement and the food stalls are looked at as messy and anarchic behaviors from the point of view of those in power, but they are provisional measures, which all help to create an urban situation in constant motion and transformation.

Interviews with street vendors:

What is your name? Gunadhar Samanta.

When did you start this food stall? In 1968.

Where do you live? I live in a village about an hour from the city called Narendrapur.

Do you have children? Yes, i have 5 children.

Are they educated? Somehow educated.

Do they work with you? Two of my daughters used to work with me, but they have not worked with me for some time now.

Did you sell the same kind of food when you started in 1968 as you are selling now? Initially I had many different kind of food, but now I have a limited menu, because I know want people want.

In Kolkata there are many places for finding good street food, but many of them do not really care about hygienic issues. Here we found you are keeping your shop clean and giving a lot of importance to maintain hygiene. Do you have any comments on that? Yes, I believe that hygienic issues are very important when serving food.

You have been running this business for such a long time – are you facing any sort of problem, be it from the public, from the police or from political parties? Look, I may not improve any more, because now I am not young any more.

No, I am asking do you face any problem running this business? Yes, when you run a business like this you face many problems, – for instance sometimes we have to give free food to some people.

You sell your food at a very nominal price, – how do you manage to get any profit? omehow we can manage to earn a little to survive.

Do you compromise in quality in order to maintain the low price? Look, i try my best, but cost of the food is an issue.

Thank you

What is your name? Asim Chakrabarty.

When did you start this food stall? 3 years back.

Where do you live? I live close by.

Do you have any other source of income? No.

Do you have a family? Yes.

Do you have children? Yes.

How many? One.

Do you think you can manage your family with the amount of money you earn? Somehow i manage.

You are also giving some sort of service to the society, because a lot of people are coming to the city from far away for work, and they do not have a lot of money to go to a restaurant for a meal. Are you facing some sort of a problem running this business? No, no, – i don’t have any sort of problem, everything is fine.

Who are normally coming to your food stall for a meal? Are they socially and economically coming from the same background – or different? No, no different people come with different backgrounds.

Do you serve food only during the day, – or do you serve both at day and evening? We give service only during lunchtime and people come and eat and some people come for take-away.

Do you have to pay any money to the police or political party in order to run your business? No – I don’t have to pay anything to anybody.

Do you have any problem about getting clean water for cooking and washing? No, – we buy water from the bhariwallah. ( water carrier)

Are you happy with your setup – or would you like to improve it? Yes – suddenly I would like to improve it.

Thank you

Interviews and black & white photographs by Dev Nayak 

Studies of food stalls:

Gadekøkken_Kättilsmåla er en spiselig have med et bærbart Spisehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i landsbyen Kättilsmåla i Sverige i samarbejde med den lokale Interesseforening. Projektet udfordrede den private ejendomsret i forsøget på at øge skalaen af landsbyens fælles rum.

Landsbyer har arealer, hvis ejerforhold det kan være vanskeligt at identificere. Gårdejerne kan eje mark, skov og søer, som kan ligge spredt rundt i lokalområdet. Vejkrydset med landsbyens busstoppested, postkasse og infotavle er privatejet, men bliver blot anvendt til sporadisk opbevaring af entreprenørredskaber. Ejeren henvendte sig flere gange for at få opklaret, hvorfor jeg havde interesse i hans jordstykke, og spurgte, hvornår og hvordan jeg havde tænkt mig at sælge det, der voksede op. Tanken var ikke at sælge noget, men at give værdi tilbage til et sted, som engang var et samlingspunkt, men med tiden blot var blevet et trekantet stykke jord, som bussen kører rundt om på sin vej ud af landsbyen igen. Stedet havde potentiale til at blive et nyt samlingssted for landsbyens beboere.

Jeg fik lov til at låne jordstykket fra maj til november og begyndte at invitere folk i lokalområdet til at deltage i projektet. En gårdejer kom med sine store maskiner og skiftede jord på grunden. En brændesælger lagde flis ud. En håndværker donerede en vandtank, han havde til overs fra en byggeplads. En kvinde der tidligere havde arbejdet i Danmark virkede som tolk i forhold til kommunikation med pressen. Beboere var med til at så og luge. Byens spillemænd spillede harmonika til åbningsoptoget gennem byen. Nogle kunne synge, andre kunne danse. Folk bidrog med det de var gode til hver især.

Luftfoto over ruten mellem Bygdegården og vejkrydset i Kättilsmåla.

Forhenværende lanthandel og vejkryds med busstoppested, lygtepæl, postkasse, informationstavle og to skyggende træer.

Gammel jord blev kørt væk og ny jord lagt på. Flis blev lagt ud som stier til at gå på. Haveplanen blev tegnet op med kalk og en vandbeholder blev opsat.

En spiselig have blev anlagt på trekantsgrunden. De huse der ligger rundt om haven, skiftedes til at fylde vandtanken op.

Informationstavlen viste en oversigt over havens flora.

Plakater blev opsat her og der.

Spisehuset blev bygget på landsbyens Bygdegård og båret i procession til haven gennem landsbyen.

Glas, tallerkener, gasflaske, vanddunk, mad, drikke og landsbyens spillemænd ventede på optoget.

Spisehuset blev taget i brug – Gadekøkken_Kättilsmåla var etableret.

Høst.

Madlavning.

Gadekøkken_Kättilsmåla – spiselige planter, regler, lægter, genbrugsgulvbrædder, metalplade, gasblus/gasflaske, tallerkenrække, glasholder, vanddunk, vask/afløb.

I november blev Spisehuset transporteret tilbage til Bygdegården for at overvintre. I fremtiden kan det vandre rundt i landsbyen og placeres hvor der er brug for det.

Husmøbler er en serie af forskellige bærbare konstruktioner som peger på basale, rumlige og kropslige livsformer. Husmøblerne kan arves og flyttes som møbler, men er på størrelse med små huse. De stiller spørgsmål til begreberne hjemlighed og hjemløshed: – hvad bor i møblet ? – og hvilken sammenhæng bor møblet i?

De etablerer alle en dialog mellem interiør og eksteriør og mellem det individuelle og det kollektive, mens de kan finde deres lokaliteter uafhængigt af hinanden.

Til Sejerø Festival 2012 skabtes Hvilehus og Badehus, som kunne entreres uden invitation og som diskuterede præmisserne for bosætning og hjemlighed – hvad der er nødvendigt at afskærme og hvad der er muligt at dele. Se projektet Husforsamling.

I sommeren 2013 kom et Spisehus til i et landsbyvejkryds i Sverige som gik i dialog med landsbyens busstoppested, postkasse og infotavle og en spiselig anlagt have. Se projektet Gadekøkken_Kättilsmåla.

I vinteren 2013 blev serien udvidet med et Tehus, denne gang i Kolkata i Indien, som gik i dialog med et lokalområde i storbyen, – deriblandt en kagebutik og en serie madboder.

Se projektet Gadekøkken_Kolkata.

Hvilehus og Badehus på engen.

Optegning af Hvilehus og Badehus i 1:1 med kridt på gårdspladsen.

Klargøring af genbrugsmaterialer hentet fra gården.

Opbygning af vandrette bærende elementer på gårdspladsen.

Opbygning af lodrette bærende elementer i laden på gården.

Rejsning af konstruktionerne på bagsiden af festivalområdet, hvorfra de to Husmøbler skulle bæres ud på engen under festivalen.

Hvilehus og Badehus ventede på aptering.

Badehus blev iklædt afskærmende plastik, afløbskrukke med vandrensende plante og pumpesystem med bruser. Hvilehus blev iklædt beskyttende myggenet, madras og puder med lokalbroderi.

Spisehus i Sverige i landsbyens vejkryds foran en nedlagt købmandsbutik.  Spisehuset består af regler, lægter, genbrugsgulvbrædder, metalplade, gasblus/gasflaske, tallerkenrække, glasholder, vanddunk, vask/afløb.

Hentning af gamle gulvbrædder i tomt hus i landsbyen.

Opbygning af Spisehus ved Bygdegården.

Rejsegilde ved Bygdegården.

Tehus foran en kagebutik og mellem 2 madboder. Tehuset består af bambus, tallerkenrække med Waste Service, flettede kurve med Flora Indica Clay Cups og metalvask.

Køb af bambus i ”Street of bamboo” i Kolkata.

Dialog med figurmagere, som skulle opbygge strukturen. De bygger vanligvis uden tegninger, så de fik blot en skitse med overordnede mål og et foto af Spisehus fra Kättilsmåla. Resten var op til dem.

Opskæring af bambus i figurmagernes værksted.

Sammenføjning af bambusstænger.

Konstruktionen / ‘Palkien’ ventede på bærerne.

Projektet Tehaven var en del af byrumsprojektet Lyset finder Vej, initieret af Kontoret for Kunst i Byen. Ballerup Bymidte blev fyldt med planter, stilladser og lysstofsrør med henblik på at teste kunstneriske strategier og idéer til udviklingen af Ballerup Bymidte. Billedkunstner Hans E Madsen opstillede lysinstallationerne og jeg skabte Tehaven.

Banegårdspladsen står overfor en mulig arealreduktion grundet en ny digital busdrift. For at teste stedets potentiale flyttede Kontoret for Kunst i Byen midlertidigt ud i en re-designet container på parkeringspladsen foran Biblioteket, som for en stund blev spærret for biler til fordel for et hus og en have fuld af spiselige planter. Hen over de kolde efterårsmåneder i 2001 kunne byens borgere og besøgende brygge sig en kop te lavet på havens planter, mens de ventede på bus eller tog.

Luftfoto af Banegårdspladsen.

Ankomst af ombygget container.

Anlæg af højbede.

Plantning af urter.

En lokal borger tog initiativ til “Store Suppedag”, hvor havens besøgende blev inviteret på varm suppe lavet på havens urter.

Nyt grønt, fælles opholdsrum på Banegårdspladsen.

Om aftenen kastede lysinstallationen på Kontoret for Kunst i Byen et grønt skær uden over Tehaven, som var tilgængelig hele døgnet.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Forhavekøkken er udført på invitation fra IHi – Instant HERLEV institute, som er en udstillingsorganisation for stedsspecifikke projekter, drevet af billedkunstner og kurator Anja Franke. IHi har base i AFs private have i et almindeligt parcelhuskvarter i Herlev, som er en forstad til København. Anvendt som et åbent udstillingsrum, der præsenterer inviterede kunstnere fra hele verden, favner det private rum offentligheden ved at invitere til en ny type dialog i lokalområdet. Forhavekøkken er støttet af Statens Kunstråd, Gardena og Lille Smørum Krydderurter.

Parcelhuskvarterer er fyldt af private inderum med tilhørende private uderum, som det kræver en invitation at entrere. Her søges bevidst privatlivets fred, og man kommer der kun, hvis man har et ærinde. Parcellerne reguleres af demarkationslinjer og repræsentationskoder, og hækken og forhaven er elementer, der klart tegner grænsen mellem det offentlige og det private rum. Det ligger i parcelhuskulturen, at der frit bygges om, udvides og formindskes. Til gengæld virker overskridelsen af grænserne mellem ”mit” og ”dit” som en stor provokation. Parcelhuskvarteret tilbyder som oftest ingen semioffentlige rum, men IHi har, ved sin insisteren på at flytte samtidskunsten ud hvor hverdagslivet leves, taget hul på at skabe en ny rumlig betydning i parcelhuskvarteret.

Forhavekøkken udfordrede begreberne offentlighed, privatsfære og naboskab via produktion af et offentligt rum, der kunne entreres uden invitation. Titlen Forhavekøkken peger på dobbeltheden mellem parcelhuskvarterets forhave, der som oftest er et repræsentativt rum skærmet for vej, fortov og nysgerrige blikke bag en hæk, og køkkenhaven der ofte er anlagt i baghaven. Forhavekøkken tog fat i måltidet som begivenhed; løsrevet fra parcelhusets gængse elementkøkken og dets tydelige billede på familiært sammenhold.

Det konkrete parcelhuskvarter i Herlev indeholder zoner, sprækker og arealer, hvor det er muligt at kile semioffentlige funktioner ind på strategiske steder

Som det første blev en stor del af hækken mod fortovet fjernet og den resterende del skåret ned til en meters højde.

Den flisebelagte indkørsel blev afviklet og fliserne stablet. Et selvkørende vandingssystem med måler og robot blev etableret til Forhavekøkken. Gammel jord blev kørt væk og ny jord lagt på.

Flis blev lagt ud som tæppe for spisebordet. Haveplanen blev tegnet op med kalk.

Haveplan

Den private forhave blev omdannet i hele sin bredde. I projektets periode måtte familien parkere deres bil på vejen og spadsere gennem Forhavekøkken for at komme ind til deres hus. Postkassen blev flyttet frem til fortovskanten og renovationsvognene blev kørt frem til fortovet på tømningsdage. Spisebordet blev placeret midt i forhaven blandt spiselige planter, og køkkenbordet blev bragt ud i hækken, så gående på fortovet blev en del af arrangementet.

Alle planter var til fri afbenyttelse.

En folie blev spændt ud som ny, transparent grænse mellem det fælles og det private rum.

Tallerkner, glas og salatskål stod klar på hylder i hækken.

Kost, have-og køkkengrej hang klar under køkkenbordet.

Kontoret for Kunst i Byen er et selvstændigt projektrum,  initieret af Ballerup Kunstråd og Center for By, Kultur & Erhverv i fællesskab. Siden 2011 har jeg drevet dette manøvredygtige frirum med kort afstand mellem idé og handling, hvor grænser kan undersøges og udfordres og omvendt forholde  mig til kommunale problemstillinger på en progressiv og dynamisk måde. Kontoret går forud for udviklingen i Ballerup Kommune og udfordrer brugen af forstadens offentlige rum via interventioner og begivenheder. Kontoret bruger byens tomme lokaler og egnede pladser og steder til sine aktiviteter. Kontoret har haft base i Ballerup Centret, på Banegårdspladsen og i Gågaden og har med sine udstillinger og interventioner rundt om i Ballerup Bymidte taget hul på en proces der udfordrer og udvikler brugen af byens fælles rum, som et samarbejde mellem arkitekter/kunstnere, institutioner, handelsdrivende, borgere, kulturinstitutioner og forvaltninger.

Kontoret er startet i det små med henblik på at lære undervejs og samtidig udvikle stærke relationer til lokalområdet. Ambitionen er at gå forud for byudviklingen i Ballerup ved progressivt og dynamisk at forstyrre gængse regelmæssigheder og pege på nye ikke afprøvede muligheder. Kunstneriske nedslag søger at kile sig ind i byens etablerede og regulerede strukturer ved fysisk at producere nye typer af rum, der kan anspore til refleksion over hvad byen kunne blive til. Kontoret søger at sætte bevægelser i gang rundt om i Ballerup – nye forbindelser mellem mennesker, ting og steder som kommunen og borgerne kan bygge videre på. Kontoret fungerer på den måde som en slags organisme, der selvregulerende men uforudsigeligt tager form i en fortløbende proces.

I perioden 2011-12 har Kontoret vist udstillinger i den daværende base, en tom butik på 1.sal i Ballerup Centerets stationsdel. Det har dels været en serie udstillinger af kunstnerne Randi&Katrine, Nikolaj Kilsmark, Lise Nørholm, Ane Mette Ruge, Camilla Nørgaard, Konvoj og Pernelle Maegaard, som i de seneste par år har udført forskellige udsmykninger rundt om i Ballerup Kommune, og dels en udstillingsrække med lokale kunstnere.

Med sine midlertidige projekter forskellige steder i Ballerup Bymidte i 2011-13, har Kontoret taget hul på en proces, der udfordrer og udvikler brugen af byens offentlige rum.

Projektet Lyset finder Vej kastede lys på nogle af byens bagsiderum, mens Tehaven og Det andet Bibliotek skabte rum på Banegårdspladsen, der anvendte den tid der bruges på at vente på bus eller tog. Projektet Gaden havde fokus på at etablere et samspil mellem erhvervsdrivende, beboere og brugere af Centrumgaden i Ballerup. Med sine projekter undersøger Kontoret for Kunst i Byen hvordan forskellige kunstneriske strategier kan medvirke til at nedbryde barrierer og tænke nyt, når det gælder udviklingen af byens fælles rum. Fokus har været at give de deltagende kunstnerne mulighed for at udfolde et felt, hvor både kommunens og borgenes viden og interesser bliver inddraget. Kontoret fungerer altså som en mediator mellem alle de interesser der indgår i en gennemgribende byudviklingsproces, og det har mandat til at udfordre grænserne for hvordan sådan en proces kan foregå.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Luftfoto af Ballerup Bymidte.

i 2011 rykkede Kontoret ind i tom butik i Ballerup Centrets stationsdel hvor der blev indrettet projektrum med inventar arvet fra det ny-ombyggede Ballerup Rådhus.

Udstilling med billedkunstnerne Lise Nørholm, Ane Mette Ruge og Camilla Nørgaard.

Udstilling med kunstnergruppen Konvoj.

Kontoret flyttede til nyt tomt lokale i Centret, da den forhenværende butik blev udlejet. Udstilling med billedkunstner Pernelle Maegaard.

Lysinstallation af Hans E Madsen i forbindelse med projektet Lyset finder Vej i byens offentlige rum.

I 2011 rykkede Kontoret ud i en ombygget container foran Biblioteket på Banegårdspladsen i forbindelse med projektet Lyset finder Vej og Tehaven.

Lokalet i Centret anvendes som produktionsrum for projektet Det andet Bibliotek på Banegårdspladsen.

Kontoret rykkede ud på Banegårdspladsen i Det andet Bibliotek i 2012, skabt af arkitektduoerne Eentileen og byen sover.

I 2013 flyttede Kontoret ind i tom butik i Centrumgaden i forbindelse med projektet Gaden.

Som optakt til omdannelse af Banegårdspladsen i forbindelse med  Realdanias initiativ Kickstart Forstaden, skabte Kontoret projektet Banegårdsfælleden i 2015.

SOUP er et kunst- og arkitekturprojekt, der blev udviklet på baggrund af en invitation fra Statens Kunstfond. I perioden august 2007 – juli 2008 deltog jeg i et flerfagligt samarbejde om en ny strategi for Solvang Centret i Urbanplanen, som var udtømt og blottet for muligheder for ophold.

Samarbejdspartnere: billedkunstnerne Kaj Nyborg og Cai-Ulrich von Platen, arkitekt Carsten Hoff og udstillingsstedet Overgaden. Assistenter: arkitekt Guro Sollid, arkitektstuderende Pétur Örn Eyjólfsson og Søren Oskar Duvald.

Filmen SOUP – Sol over Urbanplanen, produceret af KØS i forbindelse med udstillingen Det´vores Kunst.

SOUP tog udgangspunkt i et tomt supermarked og Urbanplanens multikulturelle beboersammensætning og deres ressourcer gennem involvering af lokalsamfundet i en selvundersøgende proces. I erkendelsen af at et sted altid allerede er noget i sig selv, iværksatte SOUP en proces, der fokuserede på at synliggøre og forstærke de eksisterende aktiviteter i Urbanplanen. Projektet realiserede en serie af kunstneriske nedslag, der blev til på grundlag af de specifikke fysiske rammer og det komplekse sociale miljø. For en periode rejste Centret sig på ny, udviklet som en platform de lokale kræfter kunne bygge videre på.

Navnet SOUP er en international titel. Den henviser til mange ingredienser og mange nationaliteter. SOUP var et midlertidigt projekt, men det havde potentialet til at kunne udvikle sig til et stærkt lokalforankret projekt, hvis der fra kommunal side var prioriteret anderledes.

Luftfoto over området omkring Solvangcentret.

Nedlagt supermarked, som blev arbejdsgruppens base.

Kukkassen fra supermarkedet til Centrets torv.

Opbygning af satellitbibliotek i supermarkedet.

Opbygning af model til fremtidsscenarie i supermarkedets kælder.

Kokken Mette Martinussen og Global Cafés medlemmer laver mad sammen ugentligt.

Strategimøde mellem SOUP, København Kommune og boligforeningen 3B.

Opbygning af bazarboder.

Møde med Olav de Linde fra Bazar Vest, København Kommune og boligforeningen 3B om mulighederne for at skabe en permanent bazar i Solvang Centret.

Bazardeltagere producerer skilte.

Fremtidsscenariet.

Biblioteket.

Bibliotekets trappetårn.

Luftrummet og det nyplantede Monkey Puzzle Tree på torvet.

Verdenskøkkenet.

Verdensbænken.

Bazarboder.

Perleforhænget.

Lokalmuseet.

.

Bogtårnet.

Bazarens samlingssted.

Taghaven.

Solnedgangsplads.

Plantegning over SOUPs aktiviteter