Møllens toilet er inspireret af middelalderslottenes Garderober.
En Garderobe er et rum – ikke større end absolut nødvendigt – sat udenpå huset.
I middelalderen faldt affaldet ned i slotsgården, direkte ned i en flod eller Garderoben hang bekvemt udover en klippevæg.
Møllens toilet har dog en opsamlingstank.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Første etape af byggemodningen på Stejlepladsen er i fuld gang. Store dele af stedet er hegnet ind, mens jorden graves op og flyttes, grundvandet sænkes, og kabler graves ned, alt imens protesterne fra de lokale stadig klinger. 

For at forstå hvad vi risikerer at miste – når en generisk byudvikling erstatter selvorganiserede miljøer der er vokset frem over lang tid – har de 120 nye 1. års studerende registreret spor efter det usynlige logistiske -og organisatoriske rum, der ligger bag Fiskerhavnens -og Stejlepladsens fysiske og sociale fremtræden.

Se filmen Situations of Ten

Parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen, udvikler lokalområdet sammenhold og mødesteder i Fiskerhavnen, hvor de arkitektstuderende også bydes velkommen. De registrerer det, de møder; dyrelivet, der foruden hundene tæller hejrer, fisk, mink og måger; spor efter selvorganiseret vedligehold, som nogle gange består i at lade tingene være i fred; store og små planter og træer, der om lidt må lade livet i byudviklingens navn; strategier for hvordan man driver fællesrum, bådebroer og bådklubber i fællesskab på tværs af forskelligheder; samtaler med beboere, der trods alt vil ønske de kommende beboere varmt velkommen; det gule hegn rundt om byggemodningsområdet, hvor jordbunker og overvågningskameraer regerer; de lokales tanker om fortid, nu og fremtid.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

120 nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byggemodning er – og kunne være.
Gængs byggemodning foregår gennem store jordreguleringsarbejder, der kræver tungt entreprenørmateriel og materialemæssige bevægelser. Som konsekvens sætter bosætning et stort klimamæssigt aftryk.

I relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn stillede de studerende  spørgsmål og fremkalde alternativer til Stejlepladsselskabets byggemodningsmetoder. Via  analyser og diskussion af fire igangværende byudviklings-og byggemodningsprocesser i København – Lynetteholm, Fælledby, Jernbanebyen og Tingbjerg problematiserede de studerende  måden, hvorpå arkitekter konkret arbejder med byggemodning for tiden, hvad de iagttager, og måske overser, og hvilke konsekvenser gængse byggemodningsprocesser kan have. De undersøgte forbindelserne mellem intentioner, stedsforståelse, omsorg og krise på et kulturelt niveau, og dermed forholdet mellem arkitekternes intentioner og hvordan disse virker i praksis.

De studerende præsenterer deres tegninger om Stejlepladsen på Stejlepladsen. Tegningerne handler om måder at skabe afsæt for udviklingsprocesser af området, der er opmærksomme på en symbiose af materialer, dyr, plantevækst, jordbundsforhold, historie, udvikling over tid, sociale sammenhænge, eksisterende overenskomster og kulturel betydning.

I samarbejde med studerende fra kandidatprogrammet PACS – Political Architecture – Critical Sustainability ombyggedes Festsalen på Holmen til et Agonistic Forum, der udfoldede og nuancerede arkitektfagets problemstillinger. PACS-studerende modererede to strukturerede debatter om henholdsvis naboskab og etik. De stillede spørgsmål til arkitektfagets arbejdsmetoder, motivationer og efterfølgende konsekvenser og virkninger. Med afsæt i kroppe og sind der er tynget af de fremtider, de forudser – og umuligheden i at sidde uforstyrrede ved deres tegneborde – opfordrede de studerende deltagerne til at overveje deres etiske overbevisninger, og hvordan disse overbevisninger forhandles med realiteterne i en arkitekts daglige arbejde.

I 2018 tager bosætningsstudier og 1:1 byggeri afsæt i aflæsning og kortlægning af forskellige former for boligtypologier på Holmen. Bosætningsstudierne beskæftiger sig med spørgsmål om betingelser, intentioner og behov bag individuelle og kollektive rum som udfoldes og undersøges via en række udvalgte boligbebyggelser. Bebyggelserne spænder over transformerede militærbygninger, husbåde, lagt til kaj, skur-by boliger til håndværkere og nybyggede boliger. Studierne har fokus på at undersøge relationer mellem bosætningers fysiske rammer og sociale handlingsrum og i denne sammenhæng er brug og forandring over tid afgørende. Ting bruges forskelligt, – og der bygges om og til over tid i takt med at samfundet ændrer sig.

Ideen er at opføre installationer/konstruktioner langs den nye sti, der tilsammen kan danne forestillinger om et hus. Udover æstetiske værdier kan konstruktionerne imødekomme og opfylde konkrete brugsmæssige ønsker fra borgere i Selde.
Den første konstruktion loftet / spisestuen er eksempelvis konstrueret på baggrund af et ønske om udsigts – og overnatningsmulighed.

Fragmenteret hus kan flytte flere typiske hjemlige indendørs elementer udenfor, for at skabe fælles steder, hvor mennesker kan samles. Eksempelvis en entré for information om de mange kunstværker i Selde, – eller et ildsted / bænk for varme og  te-brygning.
Fragmenteret hus kan i princippet blive så omfangsrigt som ønsket i takt med længden og forgreningen af stisystemet og behov for fælles mødesteder/funktioner.

Mere end 2000 pandaler – 1:1 bygningskonstruktioner, der midlertidigt skal ’huse’ gudinden Durga – skyder op rundt omkring i Kolkata under festivalen Durga Puja. De kiler sig ind i byens offentlige rum – okkuperer pladser, dele af fortov og kørebaner, så trafikken må omdirigeres.

Fortovene i Kolkata er et konfliktfyldt rum.

Byens magthavere søger at skabe et billede af et repræsentativt Kolkata, renset for de mange fortovsbeboeres interimistiske ”hjem” og gadehandlernes mange interimistiske boder. Pandalerne er – ligesom de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange boder – med til at skabe en urban situation i evig bevægelse og forvandling. Overfor denne provisoriske by står den statiske by, bestående af alt det som findes på bykortet.

Gadens træer er ankerpunk for de interimistiske strukturer. Træerne – som ofte er Indiens nationaltræ, Banyantræet - indgår som statisk element, der udspænder presenninger  og  skaber rum. På grund af træets evne til at skyde rødder ned i jorden der igen bliver til nye stammer, anses træet som en slags udødelighedstræ.

Magthaverne ser interimistiske hjem og salgsboder som rod og uorden, der forstyrrer det bybillede de ønsker at skabe af byen. Festivalernes pandaler, som også hører til den provisoriske by, er derimod fejrede og folkekære, midlertidige konstruktioner.

Pandalerne er blevet institutionaliserede. Nye midlertidige bygværker opbygges på same lokalitet år efter år. Selv om de fysisk er midlertidige konstruktioner, er de blevet en del af det formelle system.

De fleste pandaler opbygges af bambusstænger, som bindes sammen og beklædes med tekstil.

Denne pandal illuderer murstensfacade og forsøger hermed at danne slægtskab med den statiske by, som oftest består af tegl og beton.

Formmæssigt opbygges de fleste pandaler efter traditionelle forbilleder, – men pandaler med eksperimenterende udtryk vinder mere og mere indpas.

I takt med at ambitionen og prestigen i forhold til udformningen af pandalerne stiger år for år, – ændrer bybilledet sig. Sponsorportaler og sponsorbannere danner nye rum i byen.

Når festivalen er slut, skilles samtlige pandaler ad, – og materialerne genbruges året efter.

Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

Small transport is a study of small mobile carts and objects in Kolkata, India used in daily life.

Hand-pulled carts and rickshaws have advantages in the narrow streets and during the monsoon, when heavy rainfalls create difficulties for motorized vehicles.

Gabbage pan

Bamboo Thela Gaddi for transporting goods in the city

Food stall

The pulled rickshaw is a two-wheeled passenger cart, pulled by one man with one or two passenger or goods. Originates from the Japanese word jinrikisha, composed of jin (human), riki (power), sha (vehicle)

A study on the relation between formal –and  informal sectors of cities, which are dealing with  sociocultural tensions.  Kolkata is used  as a casestudy and interviews has been made with the street vendors we collaborated with in the project Streetkitchen_Kolkata

There is no public space in Kolkata, since every inch is privatized – though in an informal and illegal way. People running a formal shop in static buildings pay tax, while street vendors don’t, since street vending usually is illegal. Instead they very often pay bribe to the police or various types of mafias. People put up stalls and create “homes” on streets, in niches, in abandoned buildings and on movable carts. The informal spaces are temporary, mobile and built from recycled materials like plastic, metal and bamboo.
The people on the pavement and the food stalls are looked at as messy and anarchic behaviors from the point of view of those in power, but they are provisional measures, which all help to create an urban situation in constant motion and transformation.

Interviews with street vendors:

What is your name? Gunadhar Samanta.

When did you start this food stall? In 1968.

Where do you live? I live in a village about an hour from the city called Narendrapur.

Do you have children? Yes, i have 5 children.

Are they educated? Somehow educated.

Do they work with you? Two of my daughters used to work with me, but they have not worked with me for some time now.

Did you sell the same kind of food when you started in 1968 as you are selling now? Initially I had many different kind of food, but now I have a limited menu, because I know want people want.

In Kolkata there are many places for finding good street food, but many of them do not really care about hygienic issues. Here we found you are keeping your shop clean and giving a lot of importance to maintain hygiene. Do you have any comments on that? Yes, I believe that hygienic issues are very important when serving food.

You have been running this business for such a long time – are you facing any sort of problem, be it from the public, from the police or from political parties? Look, I may not improve any more, because now I am not young any more.

No, I am asking do you face any problem running this business? Yes, when you run a business like this you face many problems, – for instance sometimes we have to give free food to some people.

You sell your food at a very nominal price, – how do you manage to get any profit? omehow we can manage to earn a little to survive.

Do you compromise in quality in order to maintain the low price? Look, i try my best, but cost of the food is an issue.

Thank you

What is your name? Asim Chakrabarty.

When did you start this food stall? 3 years back.

Where do you live? I live close by.

Do you have any other source of income? No.

Do you have a family? Yes.

Do you have children? Yes.

How many? One.

Do you think you can manage your family with the amount of money you earn? Somehow i manage.

You are also giving some sort of service to the society, because a lot of people are coming to the city from far away for work, and they do not have a lot of money to go to a restaurant for a meal. Are you facing some sort of a problem running this business? No, no, – i don’t have any sort of problem, everything is fine.

Who are normally coming to your food stall for a meal? Are they socially and economically coming from the same background – or different? No, no different people come with different backgrounds.

Do you serve food only during the day, – or do you serve both at day and evening? We give service only during lunchtime and people come and eat and some people come for take-away.

Do you have to pay any money to the police or political party in order to run your business? No – I don’t have to pay anything to anybody.

Do you have any problem about getting clean water for cooking and washing? No, – we buy water from the bhariwallah. ( water carrier)

Are you happy with your setup – or would you like to improve it? Yes – suddenly I would like to improve it.

Thank you

Interviews and black & white photographs by Dev Nayak 

Studies of food stalls: