Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

Flora Indica Clay Cups is a pottery created for the projekt Streetkitchen_Kolkata in 2013. It was produced in collaboration with a local clay cup maker in Kolkata as a counterpart to the exclusive danish dinnerware Flora Danica by Royal Copenhagen. Seeds from native indian plants were used for making a seedstamp on ordinary clay cups in order to make it possible for a future random garden to grow in the city on locations where chai customers throw their used Flora Indica Clay Cup.

During the period of British India, there were two different worlds in Calcutta (now Kolkata). Being colonial headquarter, the city operated under different rules and therefore spaces of the city were used differently, whilst trying to maximize control and minimize conflict between opposing worlds. Today opposite and conflicting worlds share the same space, but they still use it differently. Before the colonization tea was a privilege only for wealthy people, since it was an expensive, imported product from China. During colonial time The Indian Tea was discovered and became the major export product for East India Company. At the same time Indian chai became a common drink for every Indian.

Chai ritual
The cups are made of clay, excavated from the buttom of the river, The clay are turned into cups and tried in the sun. For generations Chai wallahs has sold their chai in the little clay cups, which are thrown to the ground as soon as the chai has been drunken. This action testify the presence of Indias many hands for production, but at the same time it shows the traditional class distinction, where people from the low casts earlier on were not allowed to come into contact with people from a higher cast. Today all indians participate in this ritual many times every day

Diagram of cycle from clay to clay + a plant.

Clay from the river.

Workshop of the clay cup maker.

Light burning of clay cups before the ”Seed stamp” is added.

Experiments with making the ”Seed stamp”.

William Roxburgh was superintendent at The Botanical Garden in Calcutta in the period 1789-1813. Under Roxburgh the Botanical Garden developed as a centre for knowledge. Plant collectors throughout India would send their discoveries to Calcutta for identification, and visitors could be instructed in the latest systems of taxonomy. When going back to Europe, Roxburgh left a set of lifesized handpainted original drawings with botanical dissections of 2.542 plants, wherein almost all of the indian species he described in the book ”Flora Indica”, is to be found among these drawings.

Icon from ”Flora Indica”.

Photographing Roxburgh Icons at Acharya Jagadish Chandra Bose Indian Botanic Garden in Kolkata.

Flora Indica Clay Cup on an icon from Roxburgh’s encyclopaedia “Flora Indica”.

The random garden will consist of Curcurbita Pepo (Pumpkin) and Foeniculum Vulgare (Fennel) from Roxburgh’s Icons, the “Flora Indica”. Coriandrum Sativum was photographed at New Market in Kolkata, since Coriander was not a native plant to India at Roxburgh’s time.

Drinking chai from a Flora Indica Clay Cup at the Streetkitchen_Kolkata event on the street.

Used Flora Indica Clay Cups 0 = Potential garden.

Poster showing the chai cup ritual and the possibility of growing plants, due to the design of the Flora Indica Clay Cup.

Clay objects back in the river.

Small transport is a study of small mobile carts and objects in Kolkata, India used in daily life.

Hand-pulled carts and rickshaws have advantages in the narrow streets and during the monsoon, when heavy rainfalls create difficulties for motorized vehicles.

Gabbage pan

Bamboo Thela Gaddi for transporting goods in the city

Food stall

The pulled rickshaw is a two-wheeled passenger cart, pulled by one man with one or two passenger or goods. Originates from the Japanese word jinrikisha, composed of jin (human), riki (power), sha (vehicle)

Havens Loft er et bidrag til Arkitektforeningens konkurrence om en midlertidig pavillon i Kongens Have. Projektet modtog hædrende omtale med nedenstående motivering i uddrag:

“Forslaget Havens Loft fremhæves for sin måde at tolke sine bærende konstruktioner på i samspil med en baldakintagform. Formgivningen har et humoristisk, charmerende udtryk, hvor man har forsynet søjlerne med ’fødder’, som giver associationer til dyreagtige ben og spiller på en fiktiv genkendelighed.”

Havens Loft er tænkt som et fælles rum i Kongens have overfor Rosenborg Slot.
Loftet er erindringen om et hus og dets husholdning. Det husker den beskyttende baldakin på kongens ture rundt i haven; – og at slottets loftkamre var fortællingernes sted.
Også en offentlig have kan have et loftkammer. Et fælles loft til at spejle den kollektive fortælling.

Konstruktionen opbygges som en krydsning mellem et møbel, en konstruktion og et hus. Den er større end et møbel og mindre end et hus. Havens græstæppe glider ind under loftrummet. På græstæppet står møblerne. Møblerne er en del af konstruktionen. Konstruktionen bærer loftrummet.

Projektet udforsker sammenhængene mellem sted, socialitet, konstruktion, form og teknik og vil samtidig indkredse de potentialer, der ligger i et tæt arbejdsfællesskab mellem håndværkere, byggeleder og arkitekt. Projektet ønsker at binde bånd mellem de der forestiller sig det byggede miljø og de der opfører det og derved diskutere og eksperimentere med de enkelte fagområders indbyrdes roller. Hvad er arkitektens rolle? – tegningernes rolle? – håndværkerens rolle?

Konstruktionen er i denne fase designet på et overordnet niveau. Hovedmål er angivet, hvilket er tilstrækkeligt til at kunne arbejde videre med idéen. Arkitekt, ingeniør, byggeleder og håndværkere udvikler konstruktionens detaljer og samlinger i fællesskab.

Kongens Have

Plan

Opstalt

Snit

Konstruktionen er inddelt i træelementer, som udføres enkeltvis på værkstedet og samles på stedet.

Konstruktionen vil blive produceret af en gruppe tømrerlærlinge med adgang til en standard lærlingekasse.

Træelementerne transporteres via lastbil til Kongens Have, hvor de samles på stedet. Elementerne kan problemfrit lastes i forhold til færdselsloven.

Det første man må gøre, når man omgiver sig med et forladt sted, er at bygge sig en hytte hvor man kan trække sig tilbage for at spise og sove i fred for dyr og kulde.  Hus i Vater og Lod er en sådan ‘hytte’; – et ‘hus i Møllen, indspændt mellem etagebjælker og hanebånd i en tidligere  vandmølle i Blekinge, som har stået forladt siden slutningen af 1950erne.

Optegning af grundplan og konstruktion i 1:1 på gulvet.

Vægelementer er opbygget liggende af fabriksfremstillede I-bjælker og krydsfinér og  derefter rejst manuelt.

Vægge og loft består af I-bjælker, krydsfinér plader og højisolerende træfiber bats.

De indvendige krydsfinér flader er kalket med kærnemælksmaling.

Hus i Vater og Lod danner loft til et udendørs rum på grundniveau.

Hus i Vater og Lod er malet  Falurød på alle sider, for at indikere at det er et ‘hus i huset’. Falurød er RGB 128, 24, 24 – et traditionelt pigment udvundet som genbrug af silikater fra jernoxid fra Falu kobberminen.

Hus i Vater og Lod er bygget i samarbejde med Søren Brink og lokal tømrer Gunnar Larsen.

Husmøbler er en serie af forskellige bærbare konstruktioner som peger på basale, rumlige og kropslige livsformer. Husmøblerne kan arves og flyttes som møbler, men er på størrelse med små huse. De stiller spørgsmål til begreberne hjemlighed og hjemløshed: – hvad bor i møblet ? – og hvilken sammenhæng bor møblet i?

De etablerer alle en dialog mellem interiør og eksteriør og mellem det individuelle og det kollektive, mens de kan finde deres lokaliteter uafhængigt af hinanden.

Til Sejerø Festival 2012 skabtes Hvilehus og Badehus, som kunne entreres uden invitation og som diskuterede præmisserne for bosætning og hjemlighed – hvad der er nødvendigt at afskærme og hvad der er muligt at dele. Se projektet Husforsamling.

I sommeren 2013 kom et Spisehus til i et landsbyvejkryds i Sverige som gik i dialog med landsbyens busstoppested, postkasse og infotavle og en spiselig anlagt have. Se projektet Gadekøkken_Kättilsmåla.

I vinteren 2013 blev serien udvidet med et Tehus, denne gang i Kolkata i Indien, som gik i dialog med et lokalområde i storbyen, – deriblandt en kagebutik og en serie madboder.

Se projektet Gadekøkken_Kolkata.

Hvilehus og Badehus på engen.

Optegning af Hvilehus og Badehus i 1:1 med kridt på gårdspladsen.

Klargøring af genbrugsmaterialer hentet fra gården.

Opbygning af vandrette bærende elementer på gårdspladsen.

Opbygning af lodrette bærende elementer i laden på gården.

Rejsning af konstruktionerne på bagsiden af festivalområdet, hvorfra de to Husmøbler skulle bæres ud på engen under festivalen.

Hvilehus og Badehus ventede på aptering.

Badehus blev iklædt afskærmende plastik, afløbskrukke med vandrensende plante og pumpesystem med bruser. Hvilehus blev iklædt beskyttende myggenet, madras og puder med lokalbroderi.

Spisehus i Sverige i landsbyens vejkryds foran en nedlagt købmandsbutik.  Spisehuset består af regler, lægter, genbrugsgulvbrædder, metalplade, gasblus/gasflaske, tallerkenrække, glasholder, vanddunk, vask/afløb.

Hentning af gamle gulvbrædder i tomt hus i landsbyen.

Opbygning af Spisehus ved Bygdegården.

Rejsegilde ved Bygdegården.

Tehus foran en kagebutik og mellem 2 madboder. Tehuset består af bambus, tallerkenrække med Waste Service, flettede kurve med Flora Indica Clay Cups og metalvask.

Køb af bambus i ”Street of bamboo” i Kolkata.

Dialog med figurmagere, som skulle opbygge strukturen. De bygger vanligvis uden tegninger, så de fik blot en skitse med overordnede mål og et foto af Spisehus fra Kättilsmåla. Resten var op til dem.

Opskæring af bambus i figurmagernes værksted.

Sammenføjning af bambusstænger.

Konstruktionen / ‘Palkien’ ventede på bærerne.

Dengang stedet fungerede som vandmølle, var der et tapetseret værelse, hvor de som kom langvejs fra for at få malet korn kunne hvile sig, mens de ventede. I dag er værelset væk og der er kun en stolpe med en stump tapet tilbage. Stumpen har inspireret til indkøb af 4 ruller tapet fra en gammel Tapethandel i skoven til det nyetablerede hvileværelse i Møllen. Tapethandleren i skoven har solgt tapeter til folk fra nær og fjern i 50 år og på lagret ligger ruller fra 50érne. Et rent tapetskatkammer.

Tapetlageret i skoven.

4 ”nye” ruller tapet fra 50erne.

Everhouse is the result of a 1 prize in the competition Sunshine House on the development and construction of a small house based on passive regulation. Everhouse is developed for Domea in cooperation with Dissing+Weitling , KLH solid wood and Grontmij Carl Bro . Everhouse received honourable mention from Kolding municipality.

Everhouse breaks with conventional notions of industrially produced housing. Prefabricated buildings are usually either delivered as room-sized elements or planar elements. Everhouse combines the two principles by building a core installation of two room-sized elements, while the rest of the house is formed by the planar elements. The core includes bathroom, kitchen, stairs and circulation areas. It is physically connected to all living spaces and almost all installations can be assembled and tested off site. The layout provides a great freedom in the use of the house. The large rooms toward the south can be used as they are or be divided into different combinations to the residents’ changing needs. The three lofts in the bedrooms increase the opportunities for varied use.

The architectural strength of the layout is a composition with a strong identity, defined with a densely packed core as a prefabricated module to the north, containing serving functions as well as all installations which demands certified installers (domestic water, drains, ventilation system, electrical connections and outlets, internet, phone and TV connections) and an adjacent large, open space for flexible living needs to the south, optimized according to the principles of passive-housing technology, where the living areas with large windows are placed.

Lifecycle

A gentle building process is introduced, movingsurface soil where the house is to be placed and arranging it in two rims on each side prepare the site. This creates a depressed area that will later serve as a ventilated plenum under the house. This area is also used for the heavy traffic during the insertion of the screw piles and placing of the core modules. This strategy is leaving the garden areas mainly untouched and reducing later need for reconditioning of the soil. The core elements are placed first, as they are stabilizing the construction, followed by the planar elements.

Section. The triangular beams carrying the roof makes the erection of dry-lining partitions a breeze.

Ground floor. The lower floor of the core area contains the entrance, the kitchen, bathroom and storage area. The open space towards the garden leaves many different options open for the use of the living area, were the in-line kitchen unobtrusively opens the plan to a variety of furniture lay-outs. The entire room opens towards the terrace.

Upper floor. The upper floor of the core area contains another bathroom as well as the corridor that serves as a flexible space, usable for the daily activities of ironing and laundry, but also could double as a work area. The main layout, combined with the bed lofts on top of the core, creates an array of spatial configurations and possible flexibility from three small bedrooms to one large room.

Photograph from north-west.

SOUP er et kunst- og arkitekturprojekt, der blev udviklet på baggrund af en invitation fra Statens Kunstfond. I perioden august 2007 – juli 2008 deltog jeg i et flerfagligt samarbejde om en ny strategi for Solvang Centret i Urbanplanen, som var udtømt og blottet for muligheder for ophold.

Samarbejdspartnere: billedkunstnerne Kaj Nyborg og Cai-Ulrich von Platen, arkitekt Carsten Hoff og udstillingsstedet Overgaden. Assistenter: arkitekt Guro Sollid, arkitektstuderende Pétur Örn Eyjólfsson og Søren Oskar Duvald.

Filmen SOUP – Sol over Urbanplanen, produceret af KØS i forbindelse med udstillingen Det´vores Kunst.

SOUP tog udgangspunkt i et tomt supermarked og Urbanplanens multikulturelle beboersammensætning og deres ressourcer gennem involvering af lokalsamfundet i en selvundersøgende proces. I erkendelsen af at et sted altid allerede er noget i sig selv, iværksatte SOUP en proces, der fokuserede på at synliggøre og forstærke de eksisterende aktiviteter i Urbanplanen. Projektet realiserede en serie af kunstneriske nedslag, der blev til på grundlag af de specifikke fysiske rammer og det komplekse sociale miljø. For en periode rejste Centret sig på ny, udviklet som en platform de lokale kræfter kunne bygge videre på.

Navnet SOUP er en international titel. Den henviser til mange ingredienser og mange nationaliteter. SOUP var et midlertidigt projekt, men det havde potentialet til at kunne udvikle sig til et stærkt lokalforankret projekt, hvis der fra kommunal side var prioriteret anderledes.

Luftfoto over området omkring Solvangcentret.

Nedlagt supermarked, som blev arbejdsgruppens base.

Kukkassen fra supermarkedet til Centrets torv.

Opbygning af satellitbibliotek i supermarkedet.

Opbygning af model til fremtidsscenarie i supermarkedets kælder.

Kokken Mette Martinussen og Global Cafés medlemmer laver mad sammen ugentligt.

Strategimøde mellem SOUP, København Kommune og boligforeningen 3B.

Opbygning af bazarboder.

Møde med Olav de Linde fra Bazar Vest, København Kommune og boligforeningen 3B om mulighederne for at skabe en permanent bazar i Solvang Centret.

Bazardeltagere producerer skilte.

Fremtidsscenariet.

Biblioteket.

Bibliotekets trappetårn.

Luftrummet og det nyplantede Monkey Puzzle Tree på torvet.

Verdenskøkkenet.

Verdensbænken.

Bazarboder.

Perleforhænget.

Lokalmuseet.

.

Bogtårnet.

Bazarens samlingssted.

Taghaven.

Solnedgangsplads.

Plantegning over SOUPs aktiviteter

The project is a proposal for a 50m2, 10m high unit, where more than two hundred 500m3 joint units were to form the GBD Art District in Beijing. The proposed unit provides a  flexible workspace, an external open space and a private living environment.

Aerial view of  GBD Art District in Beijing.

Galleries and exhibition spaces are the structure that connects individual artists. As a serpent, units connected to each other at ground/exhibition level, are drawing lines in the landscape, interweaving buildings & landscape, work & leisure and public & private spaces. In groups of 8, units and mirrored units are creating a warped configuration, which offer a vitiated public space. Entering the voids in the serpent, which connects the spaces between serpents, the visitor meets the gallery space with possibilities for mingling between units. A set of stairs lead to the atelier with a private outdoor space for working and recreation, which offers fluid borders between interior and exterior. The inhabitants can choose to link the units via this outdoor space at 1. level for various events. Above the atelier is a private living space with a void, which offers a great light down to the atelier.

The configuration of serpents creates strips of landscape with great variations, regarding size as well as character.

Ground floor is for exhibiting with possibilities for mingling between units. Visitors can enter right into the exhibiting space of the different units and the connected exhibition spaces have a possibility of creating a continuous public space.

Atelier level is a space for working with fluid borders between inte­rior and exterior. The atelier has a private outdoor space for work­ing and recreation and units can be linked via this outdoor space.

Top floor is a living space with a void and a great light down to the studio floor below. This level offers a very private space with a large window with a sitting area.

Sections