Arkivet består af en omfattende dokumentation af Fiskerhavnens / Stejlepladsens tilskrevne værdier i perioden 2019-2025

Projektet peger på at den nuværende klimakrise, biodiversitetskrise og store sociale ulighed gør, at vi har brug for at forstå og styre byudviklingsprocesser på måder, hvor markedets kommercielle aspekter ikke kommer først, men er til for at understøtte Jordens balance og dens beboeres trivsel. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.

Siden Stejlepladsen i Københavns Sydhavn blev affredet i 2019, har Blok 1:Bosætning beskæftiget sig med Angående Stejlepladsen, der hvert år i september udfolder en dialog mellem studerende, lokalområdet omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen, relevante tegnestuer og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension. Ejendomsselskabet  foreskriver at deres Stejlepladskvarter vil være færdigbebygget i 2028.  Blok 1: Bosætning planlægger at følge projektet hele vejen. 10 generationer af 1. års studerende vil derfor været involveret i at udforske, registrere og dokumentere byggeriets praksisformer, samt konsekvenser af aktørernes handlinger på Stejlepladsen. Alt materiale ligger offentlig tilgængeligt i et omfattende digitalt arkiv.

Besøg arkivet her

I 2019 blev Stejlepladsen affredet med henblik på opførelse af 900 boliger, der skulle finansiere Metroen gennem indtægter ved grundsalg. 150 1. års studerende synliggjorde lokalmiljøet og dets tilskrevne værdier gennem omfattende, detaljerige tegninger og optegnelser, der dokumenterede stedet på nært hold for at pege på det, som let risikerer at blive overset og glemt i konventionelle byplanlægningsprocesser. Se Bosætning 2019

I 2020 kom en lokalplan for Stejlepladsen i offentlig høring på baggrund af vinderforslaget i By&Havns udskrevne arkitektkonkurrence. 140 nye 1. års studerende tilvejebragte sociale, politiske og sociale reaktioner på lokalplan forslaget og formulerede efterfølgende høringssvar i samarbejde med lokale aktører, der følte sig både overset og overhørt i den officielle proces. Se Bosætning 2020

I 2021 blev Lokalplanen for Stejlepladsen politisk vedtaget, hvilket skabte stor polemik. Lokalmiljøet opfatter Stejlepladsen som en uadskillelig del af det selvgroede kulturmiljø omkring Fiskerhavnen. Naturbeskyttende organisationer opfatter det samme stykke land som essentielle habitater for dyr og planter, og – ud over at være et betydningsfuldt område for en lokal økologi – danner det også et vigtigt led i kæden af sammenhængende naturområder i byen. Københavnere fra andre kvarterer værdsætter Stejlepladsen som et af de sidste grønne åndehuller i byen. Som respons på den samfundsmæssige polemik, udarbejdede dette års 130 1. års studerende en Kontrafaktisk Lokalplandialog, der både kan forstås som en reaktion på den konfliktfyldte lokalplanproces og som en alternativ fremgangsmåde, der er baseret på samtaler med så mange interesserenter som muligt og som er fokuseret på iagttagelse, det nære blik og formidling. Den handler om, hvordan mange forskellige og modsatrettede intentioner, tolkninger, forventninger og fremgangsmåder kunne afspejles i udarbejdelsen af en lokalplan. Se Bosætning 2021

I 2022 stod Stejlepladsen overfor en byggemodning af områdets første etape. Som reaktion på gængse byggemodningsprincipper – der sætter et stort klimamæssigt aftryk – skabte 130 nye 1. års studerende en række Situerede Netværksfortællinger, der kan ses som en analyse og diskussion af gængse metoder og forsøg på at stille spørgsmål og fremkalde alternativer metoder. Se Bosætning 2022

I 2023 havde projektet fokus på hvordan lokalmiljøet – parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen – videreudvikler deres sammenhold og åbne mødesteder i Fiskerhavnen. 120 nye 1. års studerende skabtetekstsamlingen Selvorganiseret drift og vedligehold, der reflekterer over selvorganiseret drift og vedligehold i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen i overgangen fra frirum til planlagt byudvikling. Se Bosætning 2023

I 2024 producerede 141 1. års arkitektstuderende  8 variationer af “Spillet om Stejlepladsen”,  som ikke går ud på at vinde, men virker som motor for en samtale om værdier, hvor alle aktører sætter deres individuelle værdier på spil ved at stille dem op ved siden af andres værdier. Hvis vi ikke forstår omstændigheder og sammenhænge for de værdier, vi tilskriver et sted, – er det vanskeligt at bevare dem. En lang række aktører bestående af beboere, arkitekter, byudviklere, ejendomsmæglere, m.fl. blev inviteret til 8 spillebordefor at deltage i ligeværdige samtaler  om hvad der er godt for livet som beboer et særligt sted. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.
Se Bosætning 2024

Den 1. september 2025 holdt Stejlepladsselskabet rejsegilde på 1. etape af byggeriet på Stejlepladsen. Det er ikke alle historier der bliver fortalt til et rejsegilde, og derfor rettedes fokus mod de forskellige positioner og perspektiviske blik, hvorfra alle aktørerne på Stejlepladsen kan se specifikke muligheder, værdier, problemer, etc.
12 forskellige positioner blev præsenteres gennem Den Tegnede Fortælling, der består af 12 fortællinger som 140 arkitektstuderende producerede gruppevis.
Se Bosætning 2025

I erkendelse af at man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN MED nogen,  skabes et rum for en samtale om værdier, der kan fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.
Spillet har fokus på at styrke biodiversiteten og sociale fællesskaber i Taastrupgaard. Det handler om at gøre afstanden mindre mellem dem der bygger, dem der organiserer og dem der bruger stedet i dagligdagen.

Spillet går ikke ud på at ’vinde’, men spillets gang fungerer som motor for en samtale. Spillets struktur favoriserer ikke nogen af spillerne, men giver alle spillere rundt om bordet lige muligheder for at fremføre deres værdier. Ved at spille får vi øje på hinandens værdier. Spillet fremkalder hvilke værdier der knytter sig til et specifikt sted og en specifik situation og giver derved anledning til en samtale om hvorvidt disse værdier kan eksistere side om side, eller om de giver anledning til konflikter.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Tre af skovens aktører blev inviteret ind i Dyrehavehuset som medskabere af værket Symbionter – for at pege på symbiosen mellem Hvid Anemone, Svampemycelium og Bøgetræer – og måske gøre os klogere på de organismer, vi selv lever i symbiose med?

Ganoderma lucidum Mycelium* er dyrket på et bomuldslagen, der hænger i tråde fra loftet. Bunker af Hvide Anemoner, Svampemycelium og nedbrudt Bøgetræ ligger på glasplader på gulvet. Symbionter er produceret i samarbejde med Tereza Veselá.

Hvid Anemone (Anemone Nemorosa) vokser i Bøgeskoven under løvspring – lige nu. Sideløbende med den selv udfører fotosyntese, får Hvid Anemone sin næring fra Træer og andre Planter med Svampe som mellemled. Anemonens rødder vokser sammen med Svampenes hyfer, hvis Mycelium indgår i et Mykorrhiza* under jorden. Anemonerne vokser under Bøgetræer og Svampene udveksler med Bøgene. Hvid Anemone har et lavt indhold af klorofyl og får derfor ikke alt sit kulstof fra luften via fotosyntese, men modtager også kulstof fra Svampene, der henter glukose fra Bøgenes fotosyntese. Hvid Anemone er derfor en mycoheterotrof* Plante, der indirekte snylter på Bøgetræet.

Bøgetræet skaber levesteder for mange forskellige slags Svampe, der danner netværk af svampetråde, som snor sig mellem Bøgetræets rodhår eller vokser ind i rodcellerne. Svampenes hyfer opta­ger kulhydrat fra Træet, mens de til gengæld forsyner det med kvælstof og fosfor, som de har nedbrudt i jorden. Svampenes Mycelium medvirker til at forøge Træets samlede rodnet, hvilket giver en bedre optagelse af næringssalte og vand.

Ved nedbryder Svampe som Skinnende laksporesvamp (Ganoderma lucidum) vokser på rådnende Bøgetræer og danner en skorpe for at beskytte sit Mycelium.

Træer med svampeangreb kan stå oprejst i mange år, men når store dele af veddet er nedbrudt, knækker træet lige over jordoverfladen og falder til jorden i fuld længde.

*Mycelium: den underjordiske del af svampe som er et sammenhængende trådnetværk af cellestrukturer, der betegnes hyfer.

*Mykorrhiza: symbiose mellem svampehyfer og planterødder, der vokser tæt sammen for at udveksle vand og næringsstoffer.

*Mycoheterotrof: den snyltende plante i et Mykorrhiza.

På baggrund af samtaler om brødbagning med kvinder fra Taastrupgaard, har arkitektstuderende fra København og Kiev i fællesskab designet og bygget et stort æltebord til Tingstedets Bagehus.

Syv vandhuller i det fredede landskab omkring Køge Ås har givet form til KØKÆKAR, og besøgende til KØS inviteres til at rense deres hænder i karrets klare vand.

Tidligere hentede køgegensere rent vand fra kilden ved Køge Ås,  Køge hed oprindeligt Køkæ – der er afledt af det olddanske ord Køk, der betyder klump – som menes at henvise til Køge Ås.

KØKÆKAR er skabt specifikt til KØS som en del af pop-up udstillingen Building Relational Spaces, der er produceret i forbindelse med forsvaret af PhD afhandling af samme navn, der blev afholdt på KØS den 28. februar. 

KØKÆKAR er støttet af Statens Kunstfond og Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk.

Foto: Barbara Hilton

Laboratorium for kollektiv og eksperimentel læring med fokus på det samskabende og biologisk cirkulære. Som en del af projektet Tingstedet eksperimenterer jeg sammen med beboere i Taastrupgaard om at bygge forskellige slags ovne i sten og ler og bage mange forskellige slags brød. Vi udveksler idéer og teknikker fra forskellige traditioner og kulturer.

For at hjælpe den eftertragtede landskabstype overdrevet på vej på Fælleden, er Amager Skovhjælpere begyndt at slå med le.

I samarbejde med Tårnby Naturskole, Amager Skovhjælpere, Kastrupgårdsamlingens Billedskole og elever fra Skelgårdsskolen har huskunstnerprojektet Under Høet - mod Overdrevet bygget små hø-huse til ophold og udstilling af herbarieark med de urter der gror under græsset på Kalvebod Fælled. Skoleklasser, skovhjælpere og billedskolebørn har i fællesskab bygget på en lille Fælledby der hvor Ørestaden ender…

Vi har kogt suppe på den dominerende græsart Bjergrørhvene, – hvis planteudtræk, iblandet potaske, blev brugt til at indfarve herbarieark med – samlet og presset urter, afsat kvadratiske byggefelter med håndbyggede træinstrumenter, bundet trækonstruktioner sammen med vinkelbesnøringer i tjæregarn, flettet gulve af poppelgrene og syet hø på med planteindfarvet garn fra fårene fra Fælleden.

En op-skaleret version af trækonstruktionen blev bygget til en hø-forestilling med teatret Glimt.