Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Det Kongelige Akademi.
Projektet peger på at den nuværende klimakrise, biodiversitetskrise og store sociale ulighed gør, at vi har brug for at forstå og styre byudviklingsprocesser på måder, hvor markedets kommercielle aspekter ikke kommer først, men er til for at understøtte Jordens balance og dens beboeres trivsel. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.
Siden Stejlepladsen i Københavns Sydhavn blev affredet i 2019, har Blok 1:Bosætning beskæftiget sig med Angående Stejlepladsen, der hvert år i september udfolder en dialog mellem studerende, lokalområdet omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen, relevante tegnestuer og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension. Ejendomsselskabet foreskriver at deres Stejlepladskvarter vil være færdigbebygget i 2028. Blok 1: Bosætning planlægger at følge projektet hele vejen. 10 generationer af 1. års studerende vil derfor været involveret i at udforske, registrere og dokumentere byggeriets praksisformer, samt konsekvenser af aktørernes handlinger på Stejlepladsen. Alt materiale ligger offentlig tilgængeligt i et omfattende digitalt arkiv.
Besøg arkivet her
I 2019 blev Stejlepladsen affredet med henblik på opførelse af 900 boliger, der skulle finansiere Metroen gennem indtægter ved grundsalg. 150 1. års studerende synliggjorde lokalmiljøet og dets tilskrevne værdier gennem omfattende, detaljerige tegninger og optegnelser, der dokumenterede stedet på nært hold for at pege på det, som let risikerer at blive overset og glemt i konventionelle byplanlægningsprocesser. Se Bosætning 2019
I 2020 kom en lokalplan for Stejlepladsen i offentlig høring på baggrund af vinderforslaget i By&Havns udskrevne arkitektkonkurrence. 140 nye 1. års studerende tilvejebragte sociale, politiske og sociale reaktioner på lokalplan forslaget og formulerede efterfølgende høringssvar i samarbejde med lokale aktører, der følte sig både overset og overhørt i den officielle proces. Se Bosætning 2020
I 2021 blev Lokalplanen for Stejlepladsen politisk vedtaget, hvilket skabte stor polemik. Lokalmiljøet opfatter Stejlepladsen som en uadskillelig del af det selvgroede kulturmiljø omkring Fiskerhavnen. Naturbeskyttende organisationer opfatter det samme stykke land som essentielle habitater for dyr og planter, og – ud over at være et betydningsfuldt område for en lokal økologi – danner det også et vigtigt led i kæden af sammenhængende naturområder i byen. Københavnere fra andre kvarterer værdsætter Stejlepladsen som et af de sidste grønne åndehuller i byen. Som respons på den samfundsmæssige polemik, udarbejdede dette års 130 1. års studerende en Kontrafaktisk Lokalplandialog, der både kan forstås som en reaktion på den konfliktfyldte lokalplanproces og som en alternativ fremgangsmåde, der er baseret på samtaler med så mange interesserenter som muligt og som er fokuseret på iagttagelse, det nære blik og formidling. Den handler om, hvordan mange forskellige og modsatrettede intentioner, tolkninger, forventninger og fremgangsmåder kunne afspejles i udarbejdelsen af en lokalplan. Se Bosætning 2021
I 2022 stod Stejlepladsen overfor en byggemodning af områdets første etape. Som reaktion på gængse byggemodningsprincipper – der sætter et stort klimamæssigt aftryk – skabte 130 nye 1. års studerende en række Situerede Netværksfortællinger, der kan ses som en analyse og diskussion af gængse metoder og forsøg på at stille spørgsmål og fremkalde alternativer metoder. Se Bosætning 2022
I 2023 havde projektet fokus på hvordan lokalmiljøet – parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen – videreudvikler deres sammenhold og åbne mødesteder i Fiskerhavnen. 120 nye 1. års studerende skabtetekstsamlingen Selvorganiseret drift og vedligehold, der reflekterer over selvorganiseret drift og vedligehold i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen i overgangen fra frirum til planlagt byudvikling. Se Bosætning 2023
I 2024 producerede 141 1. års arkitektstuderende 8 variationer af “Spillet om Stejlepladsen”, som ikke går ud på at vinde, men virker som motor for en samtale om værdier, hvor alle aktører sætter deres individuelle værdier på spil ved at stille dem op ved siden af andres værdier. Hvis vi ikke forstår omstændigheder og sammenhænge for de værdier, vi tilskriver et sted, – er det vanskeligt at bevare dem. En lang række aktører bestående af beboere, arkitekter, byudviklere, ejendomsmæglere, m.fl. blev inviteret til 8 spillebordefor at deltage i ligeværdige samtaler om hvad der er godt for livet som beboer et særligt sted. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.
Se Bosætning 2024
