Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

På baggrund af samtaler om brødbagning med kvinder fra Taastrupgaard, har arkitektstuderende fra København og Kiev i fællesskab designet og bygget et stort æltebord til Tingstedets Bagehus.

Gendigtning af billedhugger Niels Hansen Jacobsens huggehus på Vejen Kunstmuseums museumsplads.

Se Teresa Nielsens formidling af Huggehuset på Vejen Kunstmuseums hjemmeside.

Det første man må gøre, når man omgiver sig med et forladt sted, er at bygge sig en hytte hvor man kan trække sig tilbage for at spise og sove i fred for dyr og kulde.  Hus i Vater og Lod er en sådan ‘hytte’; – et ‘hus i Møllen, indspændt mellem etagebjælker og hanebånd i en tidligere  vandmølle i Blekinge, som har stået forladt siden slutningen af 1950erne.

Optegning af grundplan og konstruktion i 1:1 på gulvet.

Vægelementer er opbygget liggende af fabriksfremstillede I-bjælker og krydsfinér og  derefter rejst manuelt.

Vægge og loft består af I-bjælker, krydsfinér plader og højisolerende træfiber bats.

De indvendige krydsfinér flader er kalket med kærnemælksmaling.

Hus i Vater og Lod danner loft til et udendørs rum på grundniveau.

Hus i Vater og Lod er malet  Falurød på alle sider, for at indikere at det er et ‘hus i huset’. Falurød er RGB 128, 24, 24 – et traditionelt pigment udvundet som genbrug af silikater fra jernoxid fra Falu kobberminen.

Hus i Vater og Lod er bygget i samarbejde med Søren Brink og lokal tømrer Gunnar Larsen.

Everhouse is the result of a 1 prize in the competition Sunshine House on the development and construction of a small house based on passive regulation. Everhouse is developed for Domea in cooperation with Dissing+Weitling , KLH solid wood and Grontmij Carl Bro . Everhouse received honourable mention from Kolding municipality.

Everhouse breaks with conventional notions of industrially produced housing. Prefabricated buildings are usually either delivered as room-sized elements or planar elements. Everhouse combines the two principles by building a core installation of two room-sized elements, while the rest of the house is formed by the planar elements. The core includes bathroom, kitchen, stairs and circulation areas. It is physically connected to all living spaces and almost all installations can be assembled and tested off site. The layout provides a great freedom in the use of the house. The large rooms toward the south can be used as they are or be divided into different combinations to the residents’ changing needs. The three lofts in the bedrooms increase the opportunities for varied use.

The architectural strength of the layout is a composition with a strong identity, defined with a densely packed core as a prefabricated module to the north, containing serving functions as well as all installations which demands certified installers (domestic water, drains, ventilation system, electrical connections and outlets, internet, phone and TV connections) and an adjacent large, open space for flexible living needs to the south, optimized according to the principles of passive-housing technology, where the living areas with large windows are placed.

Lifecycle

A gentle building process is introduced, movingsurface soil where the house is to be placed and arranging it in two rims on each side prepare the site. This creates a depressed area that will later serve as a ventilated plenum under the house. This area is also used for the heavy traffic during the insertion of the screw piles and placing of the core modules. This strategy is leaving the garden areas mainly untouched and reducing later need for reconditioning of the soil. The core elements are placed first, as they are stabilizing the construction, followed by the planar elements.

Section. The triangular beams carrying the roof makes the erection of dry-lining partitions a breeze.

Ground floor. The lower floor of the core area contains the entrance, the kitchen, bathroom and storage area. The open space towards the garden leaves many different options open for the use of the living area, were the in-line kitchen unobtrusively opens the plan to a variety of furniture lay-outs. The entire room opens towards the terrace.

Upper floor. The upper floor of the core area contains another bathroom as well as the corridor that serves as a flexible space, usable for the daily activities of ironing and laundry, but also could double as a work area. The main layout, combined with the bed lofts on top of the core, creates an array of spatial configurations and possible flexibility from three small bedrooms to one large room.

Photograph from north-west.

The project is a proposal for a 50m2, 10m high unit, where more than two hundred 500m3 joint units were to form the GBD Art District in Beijing. The proposed unit provides a  flexible workspace, an external open space and a private living environment.

Aerial view of  GBD Art District in Beijing.

Galleries and exhibition spaces are the structure that connects individual artists. As a serpent, units connected to each other at ground/exhibition level, are drawing lines in the landscape, interweaving buildings & landscape, work & leisure and public & private spaces. In groups of 8, units and mirrored units are creating a warped configuration, which offer a vitiated public space. Entering the voids in the serpent, which connects the spaces between serpents, the visitor meets the gallery space with possibilities for mingling between units. A set of stairs lead to the atelier with a private outdoor space for working and recreation, which offers fluid borders between interior and exterior. The inhabitants can choose to link the units via this outdoor space at 1. level for various events. Above the atelier is a private living space with a void, which offers a great light down to the atelier.

The configuration of serpents creates strips of landscape with great variations, regarding size as well as character.

Ground floor is for exhibiting with possibilities for mingling between units. Visitors can enter right into the exhibiting space of the different units and the connected exhibition spaces have a possibility of creating a continuous public space.

Atelier level is a space for working with fluid borders between inte­rior and exterior. The atelier has a private outdoor space for work­ing and recreation and units can be linked via this outdoor space.

Top floor is a living space with a void and a great light down to the studio floor below. This level offers a very private space with a large window with a sitting area.

Sections

Projektet Megastruktur udspringer af en præmiering i konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber i 2001. Efterfølgende legater fra Boligfonden Kuben og Daniels Fond muliggjorde en videreudvikling af projektet, som kom tæt på en realisering i samarbejde med Kuben Byg i 2007.

Megastruktur handler om udfoldelse af uforudsigeligt, urbant liv gennem ufuldstændig planlægning og diskuterer, programsætter og udforsker hvorledes boligbyggeri kan forstås som forbindelser mellem rum, off-site produktion, materiale og boform. Omdrejningspunktet er et overordnet strukturelt princip udført i præfabrikerede massivtræselementer, som i og med bosætningen nedbrydes til individuelt definerede boligløsninger. Bosætningen som handling, med de til grundlæggende overvejelser omkring behov og forventninger, udnyttes som en dynamisk faktor der vil kunne tilføre bebyggelsen identitet, et levende lokalmiljø samt en stor mangfoldighed af boligtyper. Fra forskellige udgangspunkter skabes relationer mellem byggeproces og ibrugtagning med ambitionen om at skabe en boligbebyggelse, der åbner for og indbyder brugernes perspektiv. Styringsmekanismen for denne proces er en virtuel brugerflade med en model af bebyggelsen, hvorigennem boligerne udvikles.

Megastruktur udmærker sig som en arkitektur, der i såvel materiale som form minimerer fysiske afgrænsninger. Dette gælder i byggeprocessen såvel som i den opførte bebyggelse. I forhold til byggeprocessen muliggør en cnc- skåret massivtræ element- og volumenproduktion stor frihed i vinduesplaceringer og uderum. Endvidere muliggør materialets fleksibilitet i forhold til on-site behandling/tilpasning en omfattende anvendelse af præfabrikerede bygningselementer. Angående bebyggelsen betyder materialernes fleksibilitet, at bygningen nærmere skal betragtes som en bevægelse frem for en endelig tilstand. At bo i Megastruktur er at tilpasse og lave om; – ikke at underlægge sig fysiske rammer. Fysisk er der tale om en meget stor grad af frihed og potentiale for individuel tilpasning, hvorfor Megastruktur kan fungere som udgangspunkt for utallige boformer.

Megastruktur tilbyder et alternativ til glasarkitekturen -  som bringer den private sfære helt ud i det offentlige rum. Ud over at minimere energibehovet, bringes vinduet tilbage til arkitekturen som et arkitektonisk element.

Som abstrakt begyndelsessted anvendes et grid, hvori rumelementer af forskellig størrelse indskrives.

Den overordnede samlede bygningsstruktur, før den er opdelt i individuelle beboelser med forskellige rumforløb. Bygningsstrukturen kan opføre sig plastisk over tid, alt efter de påvirkninger, den udsættes for.

Eksempel på individuelle og forskellige rumforløb.

Tværsnit gennem bygningsstrukturen.

Samarbejdspartnere: Grontmij Carl Bro, Arkitema.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen, arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, Frederik Seehusen, Katrine Mogensen og Johan Straarup.

Projektet er en omdannelse af en nedlagt staldlænge på Krogerup Avlsgård i Humlebæk til gårdbutik og lager for den internetbaserede virksomhed Aarstiderne.

Jeg valgte at arbejde med traditionelle produktionsmetoder som grundlag for en inventar serie med indlejret fleksibilitet og mulighed for foranderlighed. Belysning og inventar blev designet til at understrege rummets karakter og funktion samt transformation af denne. Materialer og komponenter blev forarbejdet og tildannet mindst muligt. Egetræ blev groft skåret op i samme grunddimension, som muliggjorde en mangfoldig anvendelse og en senere adskillelse. Ud over en renovering af de oprindelige træstolper bestod det konstruktive indgreb i bygningen i en indsættelse af stålsøjler og bjælker på strategiske steder. Et greb med en dobbeltfunktion, idet konstruktionen dels afstivede og udvidede rummet og dels kunne anvendes som ophæng for nye udvendige døre og porte.

Dagbladet Information omtaler mit arbejde med gårdbutikken på denne måde i artiklen ”Langt fra den gode smag” den 14. september 2001:

”Der er sket noget i arkitekturen; – en udvikling, der har været ventet med længsel og opgivet undervejs. En udvikling med rødder langt tilbage i 60ernes radikale eksperimenter og resultater i slægt med den mest aktuelle billedkunst og litteratur…….Gitte Juul er en  fremragende ung arkitekt, der arbejder for en IT-baseret virksomhed, Aarstiderne.
com. Besøger man Aarstidernes gårdbutik på Krogerup Avlsgård i Humlebæk, vil man se en helt almindelig staldbygning, transformeret til et primitivt og hyggeligt udsalg. På hverdage fungerer bygningen som lager, men i weekenderne kan den let forvandles til udsalg med en dejlig varm finsk masseovn, kaffe på kanden og lækre kager. Man skal have en forklaring for at forstå, hvilken indsats der ligger bag det beskedne rum. I virkeligheden har man nemlig flyttet mure og ændret bærende konstruktioner, åbnet op og lysnet for at skabe den behagelige virkning, man finder i dag.
 Gitte Juul har tegnet alt inventaret specielt til Aarstiderne for at kunne virkeliggøre forestillingen om et fuldstændig foranderligt rum. Alt kan køres væk, drejes og ændres, så hele rummets funktion og form ændres. Gitte Juuls arkitektur er nærmest usynlig, det er den gamle bygning, grøntsagerne og brugerne, der skal ses, ikke et eller andet smart design. Og man må håbe, at denne beskedne tilgang ikke vil gøre Gitte Juul usynlig, for det er arkitektur for mennesker, rummelig og indlevet bygningskunst helt modsat den institutionelle kulde, der møder os i den dominerende nymodernisme”.

Luftfoto af Krogerup.

Plan og opstalt af gårdbutik.

Haven.

Kombineret lys og skiltning.

Disk på hjul med opkobling til strøm.

Indkøbsvogn.

Ophængt glasdør med jernskinne og specialdrejede hjul.

Specielt forarbejdede dørgreb i egetræ.

Specialproducerede palle vogne i jern og kanalplast kan køres ud for på den måde at åbne lageret udenfor butikkens åbningstid.

For at holde kulden ude og filtrere sollyset er alle de oprindelige staldvinduer forsynet med en massiv egetræsramme med skydeelementer i henholdsvis kanalplast og bambus.

For at skabe plads til en høj port og indkørsel af køretøjer i bygningens gavl udveksles træbjælker med stålbjælker.

Specialbygget port ophængt på nye stålbjælker.

Bygherre: Aarstiderne v/ Thomas Hartung og Søren Eilersen
Assistent: Kristoffer Haugsted
Snedker: Nicolaj Mathiesen

Artikulation af en Byggeplads er et koncept for 200 boliger, som et bidrag til konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber.

Se uddrag af dommerbetænkningen til konkurrencen Bedre Billigere Boliger.

Flowchart for den digitale brugerflade, hvorigennem boligerne udvikles. Brugerfladen skaber et kommunikativt rum til brug for alle implicerede parter i byggeriet, spændende fra investor, rådgiver, bruger – over entreprenør til producent.

Samarbejdspartnere: arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, ingeniør Anders Fabricius-Møller og kommunikationsbureauet Grape.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen og arkitektstuderende Elin Sjöstrand og Brian Lottenburger.

Remote Area Building er et samarbejde om opførelse af et selvforsynende hus med atelier i den australske bush for en australsk billedkunstner. Huset er opført i 2000 på bjerget Mount Teneriffe i New South Wales. I bushen er der ingen adgang til elektricitet, vandforsyning og kloakering, og anvendelsen af teknologi bliver derfor et vigtigt parameter i designprocessen. Ideologien og økonomien rakte ikke til at transportere byggematerialer op på bjerget, så udfordringen blev at trække så meget potentiale som overhovedet muligt ud af stedet. Økologi, funktion og æstetik er gjort til én og samme ting, da en bygning på et sådan sted må klare sig selv.

Efter at have tilbragt en måned på stedet, hvor jeg indsamlede et arkiv af produkter og byggematerialer, indgik aftaler med producenter, sammensatte et team til byggeprocessen og efterlod en model og et tegningssæt af huset, foregik den videre kommunikation via internettet, hvorefter projektet i byggefasen overgik til en lokal bygmester.

På stedet fandtes et bjerg med jord, eukalyptustræer og en masse sten.

Taget gjordes tilstrækkelig stort til at kunne opsamle rigelige mængder regnvand til lagring i tanke, og solpaneler samarbejder med vandslanger, vinduespartier og varmeakkumulerende vægge om at forsyne huset med strøm og varme. Huset blev delvis opbygget med halmballer fra lokalområdet, og den del af huset blev opført som medbyg, hvilket var medvirkende til at føje en social dimension og en erfaringsudveksling til byggeprocessen.

Arbejdsbord i Danmark.
Model, tegning og foto.

Byggeplads i Australien.
Halm, sten og radialskåret tømmer  fra lokalområdet.

Bygherre: Mitch Dowd
Selvbyg, medbyg.

På baggrund af Remote Area Building blev jeg inviteret til at skabe Nr. 59 af Månedsskriftet for kunst og kunstrelateret materiale, udgivet af billedkunstnerne Anja Franke og Jørgen Michaelsen.