Arkivet består af en omfattende dokumentation af Fiskerhavnens / Stejlepladsens tilskrevne værdier i perioden 2019-2025

Projektet peger på at den nuværende klimakrise, biodiversitetskrise og store sociale ulighed gør, at vi har brug for at forstå og styre byudviklingsprocesser på måder, hvor markedets kommercielle aspekter ikke kommer først, men er til for at understøtte Jordens balance og dens beboeres trivsel. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.

Siden Stejlepladsen i Københavns Sydhavn blev affredet i 2019, har Blok 1:Bosætning beskæftiget sig med Angående Stejlepladsen, der hvert år i september udfolder en dialog mellem studerende, lokalområdet omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen, relevante tegnestuer og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension. Ejendomsselskabet  foreskriver at deres Stejlepladskvarter vil være færdigbebygget i 2028.  Blok 1: Bosætning planlægger at følge projektet hele vejen. 10 generationer af 1. års studerende vil derfor været involveret i at udforske, registrere og dokumentere byggeriets praksisformer, samt konsekvenser af aktørernes handlinger på Stejlepladsen. Alt materiale ligger offentlig tilgængeligt i et omfattende digitalt arkiv.

Besøg arkivet her

I 2019 blev Stejlepladsen affredet med henblik på opførelse af 900 boliger, der skulle finansiere Metroen gennem indtægter ved grundsalg. 150 1. års studerende synliggjorde lokalmiljøet og dets tilskrevne værdier gennem omfattende, detaljerige tegninger og optegnelser, der dokumenterede stedet på nært hold for at pege på det, som let risikerer at blive overset og glemt i konventionelle byplanlægningsprocesser. Se Bosætning 2019

I 2020 kom en lokalplan for Stejlepladsen i offentlig høring på baggrund af vinderforslaget i By&Havns udskrevne arkitektkonkurrence. 140 nye 1. års studerende tilvejebragte sociale, politiske og sociale reaktioner på lokalplan forslaget og formulerede efterfølgende høringssvar i samarbejde med lokale aktører, der følte sig både overset og overhørt i den officielle proces. Se Bosætning 2020

I 2021 blev Lokalplanen for Stejlepladsen politisk vedtaget, hvilket skabte stor polemik. Lokalmiljøet opfatter Stejlepladsen som en uadskillelig del af det selvgroede kulturmiljø omkring Fiskerhavnen. Naturbeskyttende organisationer opfatter det samme stykke land som essentielle habitater for dyr og planter, og – ud over at være et betydningsfuldt område for en lokal økologi – danner det også et vigtigt led i kæden af sammenhængende naturområder i byen. Københavnere fra andre kvarterer værdsætter Stejlepladsen som et af de sidste grønne åndehuller i byen. Som respons på den samfundsmæssige polemik, udarbejdede dette års 130 1. års studerende en Kontrafaktisk Lokalplandialog, der både kan forstås som en reaktion på den konfliktfyldte lokalplanproces og som en alternativ fremgangsmåde, der er baseret på samtaler med så mange interesserenter som muligt og som er fokuseret på iagttagelse, det nære blik og formidling. Den handler om, hvordan mange forskellige og modsatrettede intentioner, tolkninger, forventninger og fremgangsmåder kunne afspejles i udarbejdelsen af en lokalplan. Se Bosætning 2021

I 2022 stod Stejlepladsen overfor en byggemodning af områdets første etape. Som reaktion på gængse byggemodningsprincipper – der sætter et stort klimamæssigt aftryk – skabte 130 nye 1. års studerende en række Situerede Netværksfortællinger, der kan ses som en analyse og diskussion af gængse metoder og forsøg på at stille spørgsmål og fremkalde alternativer metoder. Se Bosætning 2022

I 2023 havde projektet fokus på hvordan lokalmiljøet – parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen – videreudvikler deres sammenhold og åbne mødesteder i Fiskerhavnen. 120 nye 1. års studerende skabtetekstsamlingen Selvorganiseret drift og vedligehold, der reflekterer over selvorganiseret drift og vedligehold i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen i overgangen fra frirum til planlagt byudvikling. Se Bosætning 2023

I 2024 producerede 141 1. års arkitektstuderende  8 variationer af “Spillet om Stejlepladsen”,  som ikke går ud på at vinde, men virker som motor for en samtale om værdier, hvor alle aktører sætter deres individuelle værdier på spil ved at stille dem op ved siden af andres værdier. Hvis vi ikke forstår omstændigheder og sammenhænge for de værdier, vi tilskriver et sted, – er det vanskeligt at bevare dem. En lang række aktører bestående af beboere, arkitekter, byudviklere, ejendomsmæglere, m.fl. blev inviteret til 8 spillebordefor at deltage i ligeværdige samtaler  om hvad der er godt for livet som beboer et særligt sted. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.
Se Bosætning 2024

Den 1. september 2025 holdt Stejlepladsselskabet rejsegilde på 1. etape af byggeriet på Stejlepladsen. Det er ikke alle historier der bliver fortalt til et rejsegilde, og derfor rettedes fokus mod de forskellige positioner og perspektiviske blik, hvorfra alle aktørerne på Stejlepladsen kan se specifikke muligheder, værdier, problemer, etc.
12 forskellige positioner blev præsenteres gennem Den Tegnede Fortælling, der består af 12 fortællinger som 140 arkitektstuderende producerede gruppevis.
Se Bosætning 2025

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Første etape af byggemodningen på Stejlepladsen er i fuld gang. Store dele af stedet er hegnet ind, mens jorden graves op og flyttes, grundvandet sænkes, og kabler graves ned, alt imens protesterne fra de lokale stadig klinger. 

For at forstå hvad vi risikerer at miste – når en generisk byudvikling erstatter selvorganiserede miljøer der er vokset frem over lang tid – har de 120 nye 1. års studerende registreret spor efter det usynlige logistiske -og organisatoriske rum, der ligger bag Fiskerhavnens -og Stejlepladsens fysiske og sociale fremtræden.

Se filmen Situations of Ten

Parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen, udvikler lokalområdet sammenhold og mødesteder i Fiskerhavnen, hvor de arkitektstuderende også bydes velkommen. De registrerer det, de møder; dyrelivet, der foruden hundene tæller hejrer, fisk, mink og måger; spor efter selvorganiseret vedligehold, som nogle gange består i at lade tingene være i fred; store og små planter og træer, der om lidt må lade livet i byudviklingens navn; strategier for hvordan man driver fællesrum, bådebroer og bådklubber i fællesskab på tværs af forskelligheder; samtaler med beboere, der trods alt vil ønske de kommende beboere varmt velkommen; det gule hegn rundt om byggemodningsområdet, hvor jordbunker og overvågningskameraer regerer; de lokales tanker om fortid, nu og fremtid.

På baggrund af samtaler om brødbagning med kvinder fra Taastrupgaard, har arkitektstuderende fra København og Kiev i fællesskab designet og bygget et stort æltebord til Tingstedets Bagehus.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

120 nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byggemodning er – og kunne være.
Gængs byggemodning foregår gennem store jordreguleringsarbejder, der kræver tungt entreprenørmateriel og materialemæssige bevægelser. Som konsekvens sætter bosætning et stort klimamæssigt aftryk.

I relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn stillede de studerende  spørgsmål og fremkalde alternativer til Stejlepladsselskabets byggemodningsmetoder. Via  analyser og diskussion af fire igangværende byudviklings-og byggemodningsprocesser i København – Lynetteholm, Fælledby, Jernbanebyen og Tingbjerg problematiserede de studerende  måden, hvorpå arkitekter konkret arbejder med byggemodning for tiden, hvad de iagttager, og måske overser, og hvilke konsekvenser gængse byggemodningsprocesser kan have. De undersøgte forbindelserne mellem intentioner, stedsforståelse, omsorg og krise på et kulturelt niveau, og dermed forholdet mellem arkitekternes intentioner og hvordan disse virker i praksis.

De studerende præsenterer deres tegninger om Stejlepladsen på Stejlepladsen. Tegningerne handler om måder at skabe afsæt for udviklingsprocesser af området, der er opmærksomme på en symbiose af materialer, dyr, plantevækst, jordbundsforhold, historie, udvikling over tid, sociale sammenhænge, eksisterende overenskomster og kulturel betydning.

I samarbejde med studerende fra kandidatprogrammet PACS – Political Architecture – Critical Sustainability ombyggedes Festsalen på Holmen til et Agonistic Forum, der udfoldede og nuancerede arkitektfagets problemstillinger. PACS-studerende modererede to strukturerede debatter om henholdsvis naboskab og etik. De stillede spørgsmål til arkitektfagets arbejdsmetoder, motivationer og efterfølgende konsekvenser og virkninger. Med afsæt i kroppe og sind der er tynget af de fremtider, de forudser – og umuligheden i at sidde uforstyrrede ved deres tegneborde – opfordrede de studerende deltagerne til at overveje deres etiske overbevisninger, og hvordan disse overbevisninger forhandles med realiteterne i en arkitekts daglige arbejde.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Et hold nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byudvikling vil sige – konkret i relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn. Arbejdet udmundede i en kontrafaktisk lokalplandialog for Stejlepladsen og en film der udfolder kompleksiteten i byplanlægning og bosætning.  Begge dele forholder sig til den jord der bygges på – og indskriver arkitekten i et netværk af aktører der også inkluderer andre arter.  I filmen sættes lokalmiljø, rådgivere, bygherrer, græsrodsorganisationer, en advokat, Det Kgl. Akademi, Arkitektforeningen m.fl. stævne, for at blive klogere på  alles etiske og kultur-og miljømæssige forpligtigelser i forhold til vores fælles omgivelser. Samtidig afslører filmen arkitekternes tavshed i den offentlige debat og manglende kritiske stillingtagen til byudviklingens problemstillinger.

Se filmen Ang. Stejlepladsen.

Blok 1: Bosætning startede med en diskussion om netværker, aktører og relationer – og satte det hele godt i gang med en STRING FIGURE for 120 personer.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

I september 2019 har 150 1. års studerende på Blok 1: Bosætning på Kunstakademiets Arkitektskole været i felten for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet handler projektet om, hvor vigtig det er at lære et sted – og menneskene der bor der – at kende inden man begynder at forestille sig en omdannelse af stedet gennem byudvikling.

Arbejdet udmundede i en interaktiv, flerstemmig montage der beskriver hverdagslivet i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen består af tegninger, tekster, foto, video og lydoptagelser. De forskellige medier adresserer forskellige deltageres forskellige grader af medvirken i projektet. der tilsammen formidler det, en kollektiv læringsproces har fremkaldt i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen vokser frem i mange retninger; – ikke fra en central kerne, men horisontalt fra midten og ud, hvor den formes og omformes af mødet med hverdagslivet i Fiskerhavnen. Den bevæger sig tilbage i historien, fremad i samtiden og ind i fremtiden.

Besøg Angaaende-Stejlepladsen 

I 2018 tager bosætningsstudier og 1:1 byggeri afsæt i aflæsning og kortlægning af forskellige former for boligtypologier på Holmen. Bosætningsstudierne beskæftiger sig med spørgsmål om betingelser, intentioner og behov bag individuelle og kollektive rum som udfoldes og undersøges via en række udvalgte boligbebyggelser. Bebyggelserne spænder over transformerede militærbygninger, husbåde, lagt til kaj, skur-by boliger til håndværkere og nybyggede boliger. Studierne har fokus på at undersøge relationer mellem bosætningers fysiske rammer og sociale handlingsrum og i denne sammenhæng er brug og forandring over tid afgørende. Ting bruges forskelligt, – og der bygges om og til over tid i takt med at samfundet ændrer sig.

 180 1. års studerende på Kunstakademiets Arkitektskole, arbejdede med Bosætning som handling. Via opbygning af 1:1 strukturer, tegninger og fotografier undersøgte studerende hvordan de ser og fortolker bosætning som en aktivitet, der handler om at bebo verden ved at bygge. En afsluttende udstilling på Kulturnatten 2016 viste fire pavilloner der var forskel­lige i karakter og samlingsdetaljer, men opbygget af ens elementer bestående af lægter og plader med optegninger på både inder- og ydersider. Fire store skalaløse ‘kort’  og en ‘søjleskov’ talte om det landskabelige, mens foto, film og individuelle logbøger spandt fælles og individuelle tråde gennem forløbet.