Syv vandhuller i det fredede landskab omkring Køge Ås har givet form til KØKÆKAR, og besøgende til KØS inviteres til at rense deres hænder i karrets klare vand.

Tidligere hentede køgegensere rent vand fra kilden ved Køge Ås,  Køge hed oprindeligt Køkæ – der er afledt af det olddanske ord Køk, der betyder klump – som menes at henvise til Køge Ås.

KØKÆKAR er skabt specifikt til KØS som en del af pop-up udstillingen Building Relational Spaces, der er produceret i forbindelse med forsvaret af PhD afhandling af samme navn, der blev afholdt på KØS den 28. februar. 

KØKÆKAR er støttet af Statens Kunstfond og Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk.

Foto: Barbara Hilton

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Et hold nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byudvikling vil sige – konkret i relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn. Arbejdet udmundede i en kontrafaktisk lokalplandialog for Stejlepladsen og en film der udfolder kompleksiteten i byplanlægning og bosætning.  Begge dele forholder sig til den jord der bygges på – og indskriver arkitekten i et netværk af aktører der også inkluderer andre arter.  I filmen sættes lokalmiljø, rådgivere, bygherrer, græsrodsorganisationer, en advokat, Det Kgl. Akademi, Arkitektforeningen m.fl. stævne, for at blive klogere på  alles etiske og kultur-og miljømæssige forpligtigelser i forhold til vores fælles omgivelser. Samtidig afslører filmen arkitekternes tavshed i den offentlige debat og manglende kritiske stillingtagen til byudviklingens problemstillinger.

Se filmen Ang. Stejlepladsen.

Blok 1: Bosætning startede med en diskussion om netværker, aktører og relationer – og satte det hele godt i gang med en STRING FIGURE for 120 personer.

I september 2019 har 150 1. års studerende på Blok 1: Bosætning på Kunstakademiets Arkitektskole været i felten for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet handler projektet om, hvor vigtig det er at lære et sted – og menneskene der bor der – at kende inden man begynder at forestille sig en omdannelse af stedet gennem byudvikling.

Arbejdet udmundede i en interaktiv, flerstemmig montage der beskriver hverdagslivet i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen består af tegninger, tekster, foto, video og lydoptagelser. De forskellige medier adresserer forskellige deltageres forskellige grader af medvirken i projektet. der tilsammen formidler det, en kollektiv læringsproces har fremkaldt i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen vokser frem i mange retninger; – ikke fra en central kerne, men horisontalt fra midten og ud, hvor den formes og omformes af mødet med hverdagslivet i Fiskerhavnen. Den bevæger sig tilbage i historien, fremad i samtiden og ind i fremtiden.

Besøg Angaaende-Stejlepladsen 

Det er nu afgjort at SLA skal tegne den fysiske udformning af den nye Banegårdsplads på baggrund af deres konkurrenceforslag. Derfor sætter Kontoret for Kunst i Byen fokus på aktiviteter og kunstneriske greb, der kan være medvirkende til at skabe liv på den kommende plads. Kontorets udstilling udfolder historier om liv og aktiviteter på pladsen – fra fortiden ind i fremtiden. Udstillingen udvikler sig løbende hen over sommeren i MakerSpace og ude foran Ballerup Bibliotek.

Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Stadium NOWHERE is  a collaborative creation of a situation – “Now and Here”, which deals with a place unable to adapt to new demands. In the shape of seven nomadic structures, the history of the  Plečnik Stadium is unfolded, visualized, built and carried by architectural students from The Faculty of Architecture in Ljubljana into the city to engage with public and the static buildings of Jože Plečnik . Stadium NOWHERE

Beginning at Plecnikova hisa / Plečnik House.

Crossing Trnovski most / Trnovo Bridge (Jože Plečnik: 1929-32)

Passing the Roman Wall, Križanke, (Jože Plečnik: 1952–1956)

Passing Spomenik Napoleoum in Iliriji / Monument to Napoleum and Illyria, (Jože Plečnik: 1929-1932-1940)

Passing Narodna in univerzitetna knjiznica / National and University Library, (Jože Plečnik: 1936–1941)

Passing famous musicians on plinths in front of Glasbena Matica / Music Society (Jože Plečnik: 1932)

Crossing Kongresni Trg / Congress  Square

Crossing “Tromostovje” / Triple bridge, (Jože Plečnik: 1929–1932)

Passing Trznice / the Market, (Jože Plečnik: 1940–1944)

Pittstop in front of Town Hall

Passing Levstik Trg / Levstik Square (Jože Plečnik: 1938)

“Historical moments” of architectural visions, religious ceremonies, military ceremonies, sporting events, commercialization, cultural heritage issues and environmental/ neighborhood issues are to be experienced via the seven physical structures, created by the students:

House of Landscape is an enclosed space visualizing the story of the stadium as a loop from a gravel pit and back to nature.

House of Architecture & Urbanism presents the Stadiums connection to Plecniks plan for Ljubljana as a “New Athens”.

House of Religion brings  religion out of the institution and onto the street – like a small Chapel.

House of Military tells the story of how the Stadium was used as a backdrop for political ideologies.

House of Sports & Commercialization sees the Stadium from the view of the spectator

House of Conflict shows a model of the Stadium built of elements, the visualizations of the investors project for the Stadium renovation and documents the five reasons why the Local Initiative is against the proposal.

House of Nature  is an open wall space showing a herbarium of wild plants, which grows at the Stadium and cultivated plants from the Fond Gardens on the other side of the Stadium Wall.

THANKS:
To architecture students Anja Jelen, Mojca Lebeničnik, Ana Skobe, Deja Đukić, Alja Cevc, Eva Polenik, Anja Jezernik Knaus, Urša Rot, Leonard Krišto, Katja Lipič, Neža Lazar, Mojca Kostevc, Urška Cvikl, Amadeja Belej, Katja Klančnik, Vika Lenassi, Eva Razložnik, Jaka Černe , David Groleger, Rok Lovšin, Katja Marinič, Isidora Todorić, Barbara Butara, Domagoj Gržanić, Darko Gavrilovic, Sabina Černič, David Dan Mrevlje Natlačen, Žan Šabeder for creating the seven nomadic structures.
To MAO – Museum of Architecture & Design, for inviting Stadium NOWHERE to exhibit at MAO and for providing second hand building materials.
To Matevz Juvancic, Faculty of architecture , for building assistance.
To Museum of Recent History for providing historical photographs of the Stadium.
To The Local Initiative / http://www.iztepac.net and Bežigrajski športni park d.o.o. for delivering texts and images for House of Conflict.
To Tanja Lazetic and Ana Skobe for still photographs of Stadium NOWHERE Walk.

The research leading to these results has received funding from the People Programme (Marie Curie Actions) of the European Union’s Seventh Framework Programme (FP7/2007-2013) under REA grant agreement n° 317325.

Et studie der handler om urbanitet og det formelle og det uformelle, – det provisoriske og det statiske, – det offentlige og det private, – og om form og flygtighed.

Studierejsen er støttet af Arkitektforeningens legatudvalg.
Læs optegnelserne Kinetic Kolkata.

Mere end 2000 pandaler – 1:1 bygningskonstruktioner, der midlertidigt skal ’huse’ gudinden Durga – skyder op rundt omkring i Kolkata under festivalen Durga Puja. De kiler sig ind i byens offentlige rum – okkuperer pladser, dele af fortov og kørebaner, så trafikken må omdirigeres.

Fortovene i Kolkata er et konfliktfyldt rum.

Byens magthavere søger at skabe et billede af et repræsentativt Kolkata, renset for de mange fortovsbeboeres interimistiske ”hjem” og gadehandlernes mange interimistiske boder. Pandalerne er – ligesom de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange boder – med til at skabe en urban situation i evig bevægelse og forvandling. Overfor denne provisoriske by står den statiske by, bestående af alt det som findes på bykortet.

Gadens træer er ankerpunk for de interimistiske strukturer. Træerne – som ofte er Indiens nationaltræ, Banyantræet - indgår som statisk element, der udspænder presenninger  og  skaber rum. På grund af træets evne til at skyde rødder ned i jorden der igen bliver til nye stammer, anses træet som en slags udødelighedstræ.

Magthaverne ser interimistiske hjem og salgsboder som rod og uorden, der forstyrrer det bybillede de ønsker at skabe af byen. Festivalernes pandaler, som også hører til den provisoriske by, er derimod fejrede og folkekære, midlertidige konstruktioner.

Pandalerne er blevet institutionaliserede. Nye midlertidige bygværker opbygges på same lokalitet år efter år. Selv om de fysisk er midlertidige konstruktioner, er de blevet en del af det formelle system.

De fleste pandaler opbygges af bambusstænger, som bindes sammen og beklædes med tekstil.

Denne pandal illuderer murstensfacade og forsøger hermed at danne slægtskab med den statiske by, som oftest består af tegl og beton.

Formmæssigt opbygges de fleste pandaler efter traditionelle forbilleder, – men pandaler med eksperimenterende udtryk vinder mere og mere indpas.

I takt med at ambitionen og prestigen i forhold til udformningen af pandalerne stiger år for år, – ændrer bybilledet sig. Sponsorportaler og sponsorbannere danner nye rum i byen.

Når festivalen er slut, skilles samtlige pandaler ad, – og materialerne genbruges året efter.

Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

Flora Indica Clay Cups is a pottery created for the projekt Streetkitchen_Kolkata in 2013. It was produced in collaboration with a local clay cup maker in Kolkata as a counterpart to the exclusive danish dinnerware Flora Danica by Royal Copenhagen. Seeds from native indian plants were used for making a seedstamp on ordinary clay cups in order to make it possible for a future random garden to grow in the city on locations where chai customers throw their used Flora Indica Clay Cup.

During the period of British India, there were two different worlds in Calcutta (now Kolkata). Being colonial headquarter, the city operated under different rules and therefore spaces of the city were used differently, whilst trying to maximize control and minimize conflict between opposing worlds. Today opposite and conflicting worlds share the same space, but they still use it differently. Before the colonization tea was a privilege only for wealthy people, since it was an expensive, imported product from China. During colonial time The Indian Tea was discovered and became the major export product for East India Company. At the same time Indian chai became a common drink for every Indian.

Chai ritual
The cups are made of clay, excavated from the buttom of the river, The clay are turned into cups and tried in the sun. For generations Chai wallahs has sold their chai in the little clay cups, which are thrown to the ground as soon as the chai has been drunken. This action testify the presence of Indias many hands for production, but at the same time it shows the traditional class distinction, where people from the low casts earlier on were not allowed to come into contact with people from a higher cast. Today all indians participate in this ritual many times every day

Diagram of cycle from clay to clay + a plant.

Clay from the river.

Workshop of the clay cup maker.

Light burning of clay cups before the ”Seed stamp” is added.

Experiments with making the ”Seed stamp”.

William Roxburgh was superintendent at The Botanical Garden in Calcutta in the period 1789-1813. Under Roxburgh the Botanical Garden developed as a centre for knowledge. Plant collectors throughout India would send their discoveries to Calcutta for identification, and visitors could be instructed in the latest systems of taxonomy. When going back to Europe, Roxburgh left a set of lifesized handpainted original drawings with botanical dissections of 2.542 plants, wherein almost all of the indian species he described in the book ”Flora Indica”, is to be found among these drawings.

Icon from ”Flora Indica”.

Photographing Roxburgh Icons at Acharya Jagadish Chandra Bose Indian Botanic Garden in Kolkata.

Flora Indica Clay Cup on an icon from Roxburgh’s encyclopaedia “Flora Indica”.

The random garden will consist of Curcurbita Pepo (Pumpkin) and Foeniculum Vulgare (Fennel) from Roxburgh’s Icons, the “Flora Indica”. Coriandrum Sativum was photographed at New Market in Kolkata, since Coriander was not a native plant to India at Roxburgh’s time.

Drinking chai from a Flora Indica Clay Cup at the Streetkitchen_Kolkata event on the street.

Used Flora Indica Clay Cups 0 = Potential garden.

Poster showing the chai cup ritual and the possibility of growing plants, due to the design of the Flora Indica Clay Cup.

Clay objects back in the river.