Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Ideen er at opføre installationer/konstruktioner langs den nye sti, der tilsammen kan danne forestillinger om et hus. Udover æstetiske værdier kan konstruktionerne imødekomme og opfylde konkrete brugsmæssige ønsker fra borgere i Selde.
Den første konstruktion loftet / spisestuen er eksempelvis konstrueret på baggrund af et ønske om udsigts – og overnatningsmulighed.

Fragmenteret hus kan flytte flere typiske hjemlige indendørs elementer udenfor, for at skabe fælles steder, hvor mennesker kan samles. Eksempelvis en entré for information om de mange kunstværker i Selde, – eller et ildsted / bænk for varme og  te-brygning.
Fragmenteret hus kan i princippet blive så omfangsrigt som ønsket i takt med længden og forgreningen af stisystemet og behov for fælles mødesteder/funktioner.

BAROKHAVE
Havens trappe er et forslag til et Orangeri i Gl. Holtegaards Barokhave.
Forslaget er en blanding af en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrør plantage. Det nutidige i forslaget består ikke så meget i formsproget som i de forskellige perspektiver på fortidens kompleksitet. Det er erindringen om en periode og dens kultur. Trappen husker enevælden – iscenesættelsen – kolonitiden - det sorte slaveris betydning for det danske samfunds velstand – og den hvide figur.

Havens Trappe iscenesætter fortællingen om barokkens spejling mellem inde og
ude. Trappen er vandret ud i haven og har placeret sig som en hvid figur blandt
andre hvide figurer. Den bringer mennesker og planter sammen i arkitektur.

Gl. Holtegaards Barokhave er karakteriseret ved orden og overskuelighed, – ved æstetisk nydelse og ved sin nytteværdi. Haven og huset spejler hinanden og er tænkt sammen som en helhed. Et billede på en verdensopfattelse, hvor alt er på sin plads og lader sig overskue.
Orangeriet i 1700 tallet er skabt til overvintring af eksklusive eksotiske planter, hjembragt fra Danmarks kolonier.

KOLONIER OG SUKKER
I 1700-tallet hørte de Vestindiske øer (St. Croix, St. Jan og St. James) under Danmark, som på det tidspunkt var blandt de større sukkerproducenter i Europa. Kolonitidens handelskultur og slaveri var af stor betydning for det danske samfunds velstand.

SLAVER OG SKULPTURER
Parallelt med kolonialisme og sort slavehandel dyrkes den hvide skulptur i de danske barokanlæg. Skulpturerne ser ud som om de er på nippet til at bevæge sig, da der er en spænding i figurerne i kraft af at de bevæger skuldre og hofter i modsatte retninger.

FELT OG PLANTAGE
Kortet over Sankt Croix fra 1754 viser en dansk koloni – omhyggelig opmålt og opdelt i ensartede kvadratiske plantagelodder. Efter opdelingen kunne lodsejere gå i gang med at rydde den tropiske underskov og plante sukkerrør. Sankt Croix blev til en ø med sukkerrørmarker, plantagebygninger, slavehytter, sukkermøller, veje, havne og pakhuse. Havens Trappe er et felt for produktion, ophold og udsigt. Går man op ad trappen har man udsigt over haven og landskabet udenfor haven. Sætter man sig på trappen, ser man tilbage på herregården.

ORANGERI OG PLANTAGE
Havens Trappe kan benyttes året rundt og skifter karakter med årstiderne. Fra forår til efterår kan sukkerrørplanternes vækst følges fra små skud til meterhøje planter. I efteråret skæres de helt ned og presses til juice, der kan serveres for Barokhavens gæster.

Havens Loft er et bidrag til Arkitektforeningens konkurrence om en midlertidig pavillon i Kongens Have. Projektet modtog hædrende omtale med nedenstående motivering i uddrag:

“Forslaget Havens Loft fremhæves for sin måde at tolke sine bærende konstruktioner på i samspil med en baldakintagform. Formgivningen har et humoristisk, charmerende udtryk, hvor man har forsynet søjlerne med ’fødder’, som giver associationer til dyreagtige ben og spiller på en fiktiv genkendelighed.”

Havens Loft er tænkt som et fælles rum i Kongens have overfor Rosenborg Slot.
Loftet er erindringen om et hus og dets husholdning. Det husker den beskyttende baldakin på kongens ture rundt i haven; – og at slottets loftkamre var fortællingernes sted.
Også en offentlig have kan have et loftkammer. Et fælles loft til at spejle den kollektive fortælling.

Konstruktionen opbygges som en krydsning mellem et møbel, en konstruktion og et hus. Den er større end et møbel og mindre end et hus. Havens græstæppe glider ind under loftrummet. På græstæppet står møblerne. Møblerne er en del af konstruktionen. Konstruktionen bærer loftrummet.

Projektet udforsker sammenhængene mellem sted, socialitet, konstruktion, form og teknik og vil samtidig indkredse de potentialer, der ligger i et tæt arbejdsfællesskab mellem håndværkere, byggeleder og arkitekt. Projektet ønsker at binde bånd mellem de der forestiller sig det byggede miljø og de der opfører det og derved diskutere og eksperimentere med de enkelte fagområders indbyrdes roller. Hvad er arkitektens rolle? – tegningernes rolle? – håndværkerens rolle?

Konstruktionen er i denne fase designet på et overordnet niveau. Hovedmål er angivet, hvilket er tilstrækkeligt til at kunne arbejde videre med idéen. Arkitekt, ingeniør, byggeleder og håndværkere udvikler konstruktionens detaljer og samlinger i fællesskab.

Kongens Have

Plan

Opstalt

Snit

Konstruktionen er inddelt i træelementer, som udføres enkeltvis på værkstedet og samles på stedet.

Konstruktionen vil blive produceret af en gruppe tømrerlærlinge med adgang til en standard lærlingekasse.

Træelementerne transporteres via lastbil til Kongens Have, hvor de samles på stedet. Elementerne kan problemfrit lastes i forhold til færdselsloven.

Det foreløbige Kulturhus er et bidrag til en international konkurrence om en kulturel grundplan for Køges nye kulturhus. Forslaget fik 1. præmie i konkurrencen “Fremtidens Kulturhus”, udskrevet af Køge Kommune i 2012.

I den efterfølgende projektkonkurrence deltog jeg i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter og Marianne Levinsen Landskab. Nedenstående er mit delbidrag til forslaget om et nyt Kulturhus i Køge.

Artist in-residence eksempler:

Kulturhusets udvikling over tid:

Uddrag af dommerbetænkning:

”Det ufuldstændige hus skabes med en åben, organisk og robust grundstruktur, der bestemmer meningsfulde rumforløb, og som virker som et smidigt redskab, der muliggør en rumlig organiseringstilpasning af skiftende behov hen ad vejen.”

”Forslagets idé om ‘a work in progress’, forstået som en stor fortløbende performance, er fint knyttet sammen med en inspirerende og original vifte af kulturstrategiske tanker. Konceptet er et kalejdoskopisk og udfordrende mulighedsrum af både abstrakte og helt konkrete ideer. Det tilbyder en mulighed for at gentænke, hvordan et kulturhus orkestreres, forbliver i stadig forandring, og hvordan der skabes ny synergi imellem de forskellige funktioner. ”

”Forslaget fremstiller en proces og stadig foranderlige tilstandsformer snarere end et på én gang afsluttet og gennemarbejdet projekt. Brugernes adfærd og gæstende kunstnere inden for alle genrer er med til bogstaveligt at fremstille de funktionsbestemte rum, der beskrives som en ”labyrint af tidsbestemte begivenheder”. Funktionerne er dog antydningsvist ridset op i et antal ”platforme” omhandlende de centrale skoler og funktioner, som skal huses.”

Download uddrag af dommerbetænkning.

Download projektbeskrivelse.

Everhouse is the result of a 1 prize in the competition Sunshine House on the development and construction of a small house based on passive regulation. Everhouse is developed for Domea in cooperation with Dissing+Weitling , KLH solid wood and Grontmij Carl Bro . Everhouse received honourable mention from Kolding municipality.

Everhouse breaks with conventional notions of industrially produced housing. Prefabricated buildings are usually either delivered as room-sized elements or planar elements. Everhouse combines the two principles by building a core installation of two room-sized elements, while the rest of the house is formed by the planar elements. The core includes bathroom, kitchen, stairs and circulation areas. It is physically connected to all living spaces and almost all installations can be assembled and tested off site. The layout provides a great freedom in the use of the house. The large rooms toward the south can be used as they are or be divided into different combinations to the residents’ changing needs. The three lofts in the bedrooms increase the opportunities for varied use.

The architectural strength of the layout is a composition with a strong identity, defined with a densely packed core as a prefabricated module to the north, containing serving functions as well as all installations which demands certified installers (domestic water, drains, ventilation system, electrical connections and outlets, internet, phone and TV connections) and an adjacent large, open space for flexible living needs to the south, optimized according to the principles of passive-housing technology, where the living areas with large windows are placed.

Lifecycle

A gentle building process is introduced, movingsurface soil where the house is to be placed and arranging it in two rims on each side prepare the site. This creates a depressed area that will later serve as a ventilated plenum under the house. This area is also used for the heavy traffic during the insertion of the screw piles and placing of the core modules. This strategy is leaving the garden areas mainly untouched and reducing later need for reconditioning of the soil. The core elements are placed first, as they are stabilizing the construction, followed by the planar elements.

Section. The triangular beams carrying the roof makes the erection of dry-lining partitions a breeze.

Ground floor. The lower floor of the core area contains the entrance, the kitchen, bathroom and storage area. The open space towards the garden leaves many different options open for the use of the living area, were the in-line kitchen unobtrusively opens the plan to a variety of furniture lay-outs. The entire room opens towards the terrace.

Upper floor. The upper floor of the core area contains another bathroom as well as the corridor that serves as a flexible space, usable for the daily activities of ironing and laundry, but also could double as a work area. The main layout, combined with the bed lofts on top of the core, creates an array of spatial configurations and possible flexibility from three small bedrooms to one large room.

Photograph from north-west.

The project is a proposal for a 50m2, 10m high unit, where more than two hundred 500m3 joint units were to form the GBD Art District in Beijing. The proposed unit provides a  flexible workspace, an external open space and a private living environment.

Aerial view of  GBD Art District in Beijing.

Galleries and exhibition spaces are the structure that connects individual artists. As a serpent, units connected to each other at ground/exhibition level, are drawing lines in the landscape, interweaving buildings & landscape, work & leisure and public & private spaces. In groups of 8, units and mirrored units are creating a warped configuration, which offer a vitiated public space. Entering the voids in the serpent, which connects the spaces between serpents, the visitor meets the gallery space with possibilities for mingling between units. A set of stairs lead to the atelier with a private outdoor space for working and recreation, which offers fluid borders between interior and exterior. The inhabitants can choose to link the units via this outdoor space at 1. level for various events. Above the atelier is a private living space with a void, which offers a great light down to the atelier.

The configuration of serpents creates strips of landscape with great variations, regarding size as well as character.

Ground floor is for exhibiting with possibilities for mingling between units. Visitors can enter right into the exhibiting space of the different units and the connected exhibition spaces have a possibility of creating a continuous public space.

Atelier level is a space for working with fluid borders between inte­rior and exterior. The atelier has a private outdoor space for work­ing and recreation and units can be linked via this outdoor space.

Top floor is a living space with a void and a great light down to the studio floor below. This level offers a very private space with a large window with a sitting area.

Sections

Projektet Megastruktur udspringer af en præmiering i konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber i 2001. Efterfølgende legater fra Boligfonden Kuben og Daniels Fond muliggjorde en videreudvikling af projektet, som kom tæt på en realisering i samarbejde med Kuben Byg i 2007.

Megastruktur handler om udfoldelse af uforudsigeligt, urbant liv gennem ufuldstændig planlægning og diskuterer, programsætter og udforsker hvorledes boligbyggeri kan forstås som forbindelser mellem rum, off-site produktion, materiale og boform. Omdrejningspunktet er et overordnet strukturelt princip udført i præfabrikerede massivtræselementer, som i og med bosætningen nedbrydes til individuelt definerede boligløsninger. Bosætningen som handling, med de til grundlæggende overvejelser omkring behov og forventninger, udnyttes som en dynamisk faktor der vil kunne tilføre bebyggelsen identitet, et levende lokalmiljø samt en stor mangfoldighed af boligtyper. Fra forskellige udgangspunkter skabes relationer mellem byggeproces og ibrugtagning med ambitionen om at skabe en boligbebyggelse, der åbner for og indbyder brugernes perspektiv. Styringsmekanismen for denne proces er en virtuel brugerflade med en model af bebyggelsen, hvorigennem boligerne udvikles.

Megastruktur udmærker sig som en arkitektur, der i såvel materiale som form minimerer fysiske afgrænsninger. Dette gælder i byggeprocessen såvel som i den opførte bebyggelse. I forhold til byggeprocessen muliggør en cnc- skåret massivtræ element- og volumenproduktion stor frihed i vinduesplaceringer og uderum. Endvidere muliggør materialets fleksibilitet i forhold til on-site behandling/tilpasning en omfattende anvendelse af præfabrikerede bygningselementer. Angående bebyggelsen betyder materialernes fleksibilitet, at bygningen nærmere skal betragtes som en bevægelse frem for en endelig tilstand. At bo i Megastruktur er at tilpasse og lave om; – ikke at underlægge sig fysiske rammer. Fysisk er der tale om en meget stor grad af frihed og potentiale for individuel tilpasning, hvorfor Megastruktur kan fungere som udgangspunkt for utallige boformer.

Megastruktur tilbyder et alternativ til glasarkitekturen -  som bringer den private sfære helt ud i det offentlige rum. Ud over at minimere energibehovet, bringes vinduet tilbage til arkitekturen som et arkitektonisk element.

Som abstrakt begyndelsessted anvendes et grid, hvori rumelementer af forskellig størrelse indskrives.

Den overordnede samlede bygningsstruktur, før den er opdelt i individuelle beboelser med forskellige rumforløb. Bygningsstrukturen kan opføre sig plastisk over tid, alt efter de påvirkninger, den udsættes for.

Eksempel på individuelle og forskellige rumforløb.

Tværsnit gennem bygningsstrukturen.

Samarbejdspartnere: Grontmij Carl Bro, Arkitema.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen, arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, Frederik Seehusen, Katrine Mogensen og Johan Straarup.

Kolding – broernes by er en helhedsplan for Kolding Å – udviklet i samarbejde med billedkunstner og teaterleder Kirsten Dehlholm, landskabsarkitekt Kristine Jensen, billedkunstner Sophia Kalkau og keramiker Ann Lilja – initieret af Statens Kunstfond. Projektet blev enstemmigt vedtaget på et ekstraordinært fællesmøde mellem tre politiske udvalg i Kolding Kommune, men blev aldrig realiseret. Se projektets eget website.

Gennem de seneste 50 års byudvikling, har Kolding vendt ryggen til åen.

Kolding – broernes by forsøgte at skabe en ny identitet for Kolding med åen som omdrejningsakse, der ville kunne åbne for en ny form for infrastruktur og for en kommende byudvikling i Kolding. Ved hjælp af 15 ny broer blev byen syet sammen for at skabe nye ruter for færdsel på langs og på tværs af vandet. Broerne kan metaforisk betegnes som en sol, der langsomt stiger op over byen. Solen starter i Ådalen og bevæger sig gennem byen for at nå klimaks ved åens udløb i havnen.