Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Tre af skovens aktører blev inviteret ind i Dyrehavehuset som medskabere af værket Symbionter – for at pege på symbiosen mellem Hvid Anemone, Svampemycelium og Bøgetræer – og måske gøre os klogere på de organismer, vi selv lever i symbiose med?

Ganoderma lucidum Mycelium* er dyrket på et bomuldslagen, der hænger i tråde fra loftet. Bunker af Hvide Anemoner, Svampemycelium og nedbrudt Bøgetræ ligger på glasplader på gulvet. Symbionter er produceret i samarbejde med Tereza Veselá.

Hvid Anemone (Anemone Nemorosa) vokser i Bøgeskoven under løvspring – lige nu. Sideløbende med den selv udfører fotosyntese, får Hvid Anemone sin næring fra Træer og andre Planter med Svampe som mellemled. Anemonens rødder vokser sammen med Svampenes hyfer, hvis Mycelium indgår i et Mykorrhiza* under jorden. Anemonerne vokser under Bøgetræer og Svampene udveksler med Bøgene. Hvid Anemone har et lavt indhold af klorofyl og får derfor ikke alt sit kulstof fra luften via fotosyntese, men modtager også kulstof fra Svampene, der henter glukose fra Bøgenes fotosyntese. Hvid Anemone er derfor en mycoheterotrof* Plante, der indirekte snylter på Bøgetræet.

Bøgetræet skaber levesteder for mange forskellige slags Svampe, der danner netværk af svampetråde, som snor sig mellem Bøgetræets rodhår eller vokser ind i rodcellerne. Svampenes hyfer opta­ger kulhydrat fra Træet, mens de til gengæld forsyner det med kvælstof og fosfor, som de har nedbrudt i jorden. Svampenes Mycelium medvirker til at forøge Træets samlede rodnet, hvilket giver en bedre optagelse af næringssalte og vand.

Ved nedbryder Svampe som Skinnende laksporesvamp (Ganoderma lucidum) vokser på rådnende Bøgetræer og danner en skorpe for at beskytte sit Mycelium.

Træer med svampeangreb kan stå oprejst i mange år, men når store dele af veddet er nedbrudt, knækker træet lige over jordoverfladen og falder til jorden i fuld længde.

*Mycelium: den underjordiske del af svampe som er et sammenhængende trådnetværk af cellestrukturer, der betegnes hyfer.

*Mykorrhiza: symbiose mellem svampehyfer og planterødder, der vokser tæt sammen for at udveksle vand og næringsstoffer.

*Mycoheterotrof: den snyltende plante i et Mykorrhiza.

For at hjælpe den eftertragtede landskabstype overdrevet på vej på Fælleden, er Amager Skovhjælpere begyndt at slå med le.

I samarbejde med Tårnby Naturskole, Amager Skovhjælpere, Kastrupgårdsamlingens Billedskole og elever fra Skelgårdsskolen har huskunstnerprojektet Under Høet - mod Overdrevet bygget små hø-huse til ophold og udstilling af herbarieark med de urter der gror under græsset på Kalvebod Fælled. Skoleklasser, skovhjælpere og billedskolebørn har i fællesskab bygget på en lille Fælledby der hvor Ørestaden ender…

Vi har kogt suppe på den dominerende græsart Bjergrørhvene, – hvis planteudtræk, iblandet potaske, blev brugt til at indfarve herbarieark med – samlet og presset urter, afsat kvadratiske byggefelter med håndbyggede træinstrumenter, bundet trækonstruktioner sammen med vinkelbesnøringer i tjæregarn, flettet gulve af poppelgrene og syet hø på med planteindfarvet garn fra fårene fra Fælleden.

En op-skaleret version af trækonstruktionen blev bygget til en hø-forestilling med teatret Glimt.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

STRAND LAB MUNKERUP
GIPS -  STEN - TRÆ - VAND
botanik, geografi, geologi, tektonik, tid

Strandhuset er bygget i samarbejde med børn i alderen 12-14 år, frivillige fra Munkeruphus med assistance af billedkunstnerne Karin Lorentzen, Tine Hecht-Pedersen og Pontus Kjermann i forbindelse med workshoppen “Byg ved vandet” for Munkeruphus,  kurateret af Line Kjær, støttet af Nordea Fonden.

Munkerup Strand er kendetegnet ved bølgebrydere, sandrevler og mørke partier med blæretang, sten og ålegræs. Mit bidrag til Munkeruphus’ Strand Lab er en gendigtning af Gunnar Aagaard Andersens gipsklædte Kantine i Herning og en hyldest til Gunnars kone, Grete, der lagde sin egen kunstner karriere til side for at være værtinde for de mange kunstnere, som kom på besøg i på Munkeruphus.

Gunnar Aagaard Andersen indrettede i 1960 en midlertidig kantine for Ege tæpper i en murermestervilla, som senere skulle rives ned. Han dyppede sækkelærred i gips og hængte det op på væggene.Politikens daværende kunstskribent, Gunnar Jespersen, skrev om kantinen: “Forskønne rummene kunne han ikke–dertil var de for dårligt proportionerede–men han kunne gøre noget andet, og løsningen er blevet et stykke hushøj humor, uforglemmelig i al sin grimhed. Jeg tror ligefrem, at drypstenshulen vil blive savnet, når den engang bliver revet ned. Men den vil leve som sagn.”

Ved at sammenbinde hukommelsen om fænomener som tidevand, mineraler, opskyllede sten og tang, bliver “huset” et materialiseret ekko af den store fortælling omkring os. Strandhuset bliver en ting der bringer dimensioner og materialer sammen.

Et sted for Ting (Tingsted som folkeforsamling)
Arkitektur som en beklædt struktur ”Arkitekturens oprindelse knytter sig til en struktur, der beklædes”(Gottfried Semper om Gewand: Væg kommer af Wand og Gewand (beklædning)

Stormen og bølgerne går højt.
Fundamentet er raseret og workshoppen har udviklet sig til “Byg på Havet”.

Gunnars gipsdrapering af trækonstruktion.

Strandhuset blev efterladt på stranden….overladt til vindtryk og vandstand.

Gunnar samler sten på stranden.

I forbindelse med Munkeruphus’ 30 års jubilæum, lagde jeg endnu et  formidlingslag til Strandhuset, bestående af billeder på sten. Vi talte om gipskrystaller, Gunnar Aagaard Andersens ‘gipskantine’ i Herning, plantetapeter, planteafstøbninger, huskonstruktion uden vægge og meget mere….

Nu er Strandhuset væk. Den 21 september 2019 rapporteres fra Munkeruphus:”En storm på 30 sec/m har taget fat i dit hus… Gipsen er væk. Træ er blæst højt op og måske 500 m hen ad stranden”.
Tak til Munkeruphus for at samle stumperne sammen – og til Mette Mærsk for at fotografere vraggodset.

Gendigtning af billedhugger Niels Hansen Jacobsens huggehus på Vejen Kunstmuseums museumsplads.

Se Teresa Nielsens formidling af Huggehuset på Vejen Kunstmuseums hjemmeside.

 

Seldeboer, Margrete Møller i “Højhytten”, som den er døbt i folkemunde.

Tidsvandring” med stente på tværs af private matrikelskel for at undersøge muligheden for en ny sti gennem Selde, der forbinder landsby, landskab og Skulpturlandsby Selde.

FORSK! i Rå Hal på Godsbanen, hvor tidligere og nuværende fellows fra Arkitektskolen Aarhus viser projekter, der giver bud på tidens samfundsmæssige og arkitektoniske udfordringer. Jeg bidrager med Paperspace som venligst er økonomisk støttet af  Dreyers Fond.

Paperspace re-præsenterer en serie byggede in-situ installationer fra storbyen Kolkata, forstaden Ballerup og landsbyen Selde. For at kunne identificere elementer og betydninger på tværs af de forskellige situationer er de genfremstillet via en situeret illustreret ordliste, store håndtegnede kortlægninger med integrerede foto og tekster. Ordlisten består af byinventar, registrerede sociale systemer, infrastrukturer og aktiviteter med deres indlejrede kvaliteter og karakteristika. Ordlisten sættes i bevægelse gennem de store tegninger for at vise hvordan mennesker, steder og ting kan være forbundne i skabelsen af fælles eller offentlige rum.

Paperspace er en papirbeklædt trækonstruktion, der relaterer sig til Rå Hals arkitektur på Godsbanen i Århus. Konstruktionen er bygget i splittede forskallingsbrædder og måler 770 x 210 x 310/410 cm og papiret er håndlavet japansk Kozo, 100 x 140 cm. På den ene langside af Paperhouse er papiret påtrykt et typologisk stedsspecifikt katalog af visualiserede ting, aktiviteter og karakteristika, der beskriver fx. infrastrukturer og byinventar på en gade i den indiske storby Kolkata, i bymidten i den Københavnske forstad Ballerup og i den jydske landsby Selde ved Limfjorden. På den anden langside af Paperhouse er papiret påtrykt tre store håndtegnede kort af henholdsvis Kolkata, Ballerup og Selde, igangsat af tingene fra det typologiske stedsspecifikke katalog. Tegningerne er gentegnede begivenheder fra henholdsvis Streetkitchen_Kolkata, Kontoret for Kunst i Byen, Ballerup og Fragmenteret hus, Selde.

Ideen er at opføre installationer/konstruktioner langs den nye sti, der tilsammen kan danne forestillinger om et hus. Udover æstetiske værdier kan konstruktionerne imødekomme og opfylde konkrete brugsmæssige ønsker fra borgere i Selde.
Den første konstruktion loftet / spisestuen er eksempelvis konstrueret på baggrund af et ønske om udsigts – og overnatningsmulighed.

Fragmenteret hus kan flytte flere typiske hjemlige indendørs elementer udenfor, for at skabe fælles steder, hvor mennesker kan samles. Eksempelvis en entré for information om de mange kunstværker i Selde, – eller et ildsted / bænk for varme og  te-brygning.
Fragmenteret hus kan i princippet blive så omfangsrigt som ønsket i takt med længden og forgreningen af stisystemet og behov for fælles mødesteder/funktioner.