I erkendelse af at man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN MED nogen,  skabes et rum for en samtale om værdier, der kan fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.
Spillet har fokus på at styrke biodiversiteten og sociale fællesskaber i Taastrupgaard. Det handler om at gøre afstanden mindre mellem dem der bygger, dem der organiserer og dem der bruger stedet i dagligdagen.

Spillet går ikke ud på at ’vinde’, men spillets gang fungerer som motor for en samtale. Spillets struktur favoriserer ikke nogen af spillerne, men giver alle spillere rundt om bordet lige muligheder for at fremføre deres værdier. Ved at spille får vi øje på hinandens værdier. Spillet fremkalder hvilke værdier der knytter sig til et specifikt sted og en specifik situation og giver derved anledning til en samtale om hvorvidt disse værdier kan eksistere side om side, eller om de giver anledning til konflikter.

I erkendelse af man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN med nogen, er dem der bor, dem der bygger og dem der vedligeholder samlet omkring bordet til en samtale om værdier. En model af området i 1:100 agerer spilleplade, mens 38 forskellige værdier- fx folkloristisk visdom, nedrivningsmaterialer, grænser, tilgængelighed og læring- agerer spillebrikker. Erfaringerne fra Spillet om Tingstedets Fælleshus & Have vil efterfølgende fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.

I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Første etape af byggemodningen på Stejlepladsen er i fuld gang. Store dele af stedet er hegnet ind, mens jorden graves op og flyttes, grundvandet sænkes, og kabler graves ned, alt imens protesterne fra de lokale stadig klinger. 

For at forstå hvad vi risikerer at miste – når en generisk byudvikling erstatter selvorganiserede miljøer der er vokset frem over lang tid – har de 120 nye 1. års studerende registreret spor efter det usynlige logistiske -og organisatoriske rum, der ligger bag Fiskerhavnens -og Stejlepladsens fysiske og sociale fremtræden.

Se filmen Situations of Ten

Parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen, udvikler lokalområdet sammenhold og mødesteder i Fiskerhavnen, hvor de arkitektstuderende også bydes velkommen. De registrerer det, de møder; dyrelivet, der foruden hundene tæller hejrer, fisk, mink og måger; spor efter selvorganiseret vedligehold, som nogle gange består i at lade tingene være i fred; store og små planter og træer, der om lidt må lade livet i byudviklingens navn; strategier for hvordan man driver fællesrum, bådebroer og bådklubber i fællesskab på tværs af forskelligheder; samtaler med beboere, der trods alt vil ønske de kommende beboere varmt velkommen; det gule hegn rundt om byggemodningsområdet, hvor jordbunker og overvågningskameraer regerer; de lokales tanker om fortid, nu og fremtid.

På baggrund af samtaler om brødbagning med kvinder fra Taastrupgaard, har arkitektstuderende fra København og Kiev i fællesskab designet og bygget et stort æltebord til Tingstedets Bagehus.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

120 nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byggemodning er – og kunne være.
Gængs byggemodning foregår gennem store jordreguleringsarbejder, der kræver tungt entreprenørmateriel og materialemæssige bevægelser. Som konsekvens sætter bosætning et stort klimamæssigt aftryk.

I relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn stillede de studerende  spørgsmål og fremkalde alternativer til Stejlepladsselskabets byggemodningsmetoder. Via  analyser og diskussion af fire igangværende byudviklings-og byggemodningsprocesser i København – Lynetteholm, Fælledby, Jernbanebyen og Tingbjerg problematiserede de studerende  måden, hvorpå arkitekter konkret arbejder med byggemodning for tiden, hvad de iagttager, og måske overser, og hvilke konsekvenser gængse byggemodningsprocesser kan have. De undersøgte forbindelserne mellem intentioner, stedsforståelse, omsorg og krise på et kulturelt niveau, og dermed forholdet mellem arkitekternes intentioner og hvordan disse virker i praksis.

De studerende præsenterer deres tegninger om Stejlepladsen på Stejlepladsen. Tegningerne handler om måder at skabe afsæt for udviklingsprocesser af området, der er opmærksomme på en symbiose af materialer, dyr, plantevækst, jordbundsforhold, historie, udvikling over tid, sociale sammenhænge, eksisterende overenskomster og kulturel betydning.

I samarbejde med studerende fra kandidatprogrammet PACS – Political Architecture – Critical Sustainability ombyggedes Festsalen på Holmen til et Agonistic Forum, der udfoldede og nuancerede arkitektfagets problemstillinger. PACS-studerende modererede to strukturerede debatter om henholdsvis naboskab og etik. De stillede spørgsmål til arkitektfagets arbejdsmetoder, motivationer og efterfølgende konsekvenser og virkninger. Med afsæt i kroppe og sind der er tynget af de fremtider, de forudser – og umuligheden i at sidde uforstyrrede ved deres tegneborde – opfordrede de studerende deltagerne til at overveje deres etiske overbevisninger, og hvordan disse overbevisninger forhandles med realiteterne i en arkitekts daglige arbejde.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

 

Seldeboer, Margrete Møller i “Højhytten”, som den er døbt i folkemunde.

Tidsvandring” med stente på tværs af private matrikelskel for at undersøge muligheden for en ny sti gennem Selde, der forbinder landsby, landskab og Skulpturlandsby Selde.

I 2018 tager bosætningsstudier og 1:1 byggeri afsæt i aflæsning og kortlægning af forskellige former for boligtypologier på Holmen. Bosætningsstudierne beskæftiger sig med spørgsmål om betingelser, intentioner og behov bag individuelle og kollektive rum som udfoldes og undersøges via en række udvalgte boligbebyggelser. Bebyggelserne spænder over transformerede militærbygninger, husbåde, lagt til kaj, skur-by boliger til håndværkere og nybyggede boliger. Studierne har fokus på at undersøge relationer mellem bosætningers fysiske rammer og sociale handlingsrum og i denne sammenhæng er brug og forandring over tid afgørende. Ting bruges forskelligt, – og der bygges om og til over tid i takt med at samfundet ændrer sig.