Arkivet består af en omfattende dokumentation af Fiskerhavnens / Stejlepladsens tilskrevne værdier i perioden 2019-2025

Projektet peger på at den nuværende klimakrise, biodiversitetskrise og store sociale ulighed gør, at vi har brug for at forstå og styre byudviklingsprocesser på måder, hvor markedets kommercielle aspekter ikke kommer først, men er til for at understøtte Jordens balance og dens beboeres trivsel. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.

Siden Stejlepladsen i Københavns Sydhavn blev affredet i 2019, har Blok 1:Bosætning beskæftiget sig med Angående Stejlepladsen, der hvert år i september udfolder en dialog mellem studerende, lokalområdet omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen, relevante tegnestuer og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension. Ejendomsselskabet  foreskriver at deres Stejlepladskvarter vil være færdigbebygget i 2028.  Blok 1: Bosætning planlægger at følge projektet hele vejen. 10 generationer af 1. års studerende vil derfor været involveret i at udforske, registrere og dokumentere byggeriets praksisformer, samt konsekvenser af aktørernes handlinger på Stejlepladsen. Alt materiale ligger offentlig tilgængeligt i et omfattende digitalt arkiv.

Besøg arkivet her

I 2019 blev Stejlepladsen affredet med henblik på opførelse af 900 boliger, der skulle finansiere Metroen gennem indtægter ved grundsalg. 150 1. års studerende synliggjorde lokalmiljøet og dets tilskrevne værdier gennem omfattende, detaljerige tegninger og optegnelser, der dokumenterede stedet på nært hold for at pege på det, som let risikerer at blive overset og glemt i konventionelle byplanlægningsprocesser. Se Bosætning 2019

I 2020 kom en lokalplan for Stejlepladsen i offentlig høring på baggrund af vinderforslaget i By&Havns udskrevne arkitektkonkurrence. 140 nye 1. års studerende tilvejebragte sociale, politiske og sociale reaktioner på lokalplan forslaget og formulerede efterfølgende høringssvar i samarbejde med lokale aktører, der følte sig både overset og overhørt i den officielle proces. Se Bosætning 2020

I 2021 blev Lokalplanen for Stejlepladsen politisk vedtaget, hvilket skabte stor polemik. Lokalmiljøet opfatter Stejlepladsen som en uadskillelig del af det selvgroede kulturmiljø omkring Fiskerhavnen. Naturbeskyttende organisationer opfatter det samme stykke land som essentielle habitater for dyr og planter, og – ud over at være et betydningsfuldt område for en lokal økologi – danner det også et vigtigt led i kæden af sammenhængende naturområder i byen. Københavnere fra andre kvarterer værdsætter Stejlepladsen som et af de sidste grønne åndehuller i byen. Som respons på den samfundsmæssige polemik, udarbejdede dette års 130 1. års studerende en Kontrafaktisk Lokalplandialog, der både kan forstås som en reaktion på den konfliktfyldte lokalplanproces og som en alternativ fremgangsmåde, der er baseret på samtaler med så mange interesserenter som muligt og som er fokuseret på iagttagelse, det nære blik og formidling. Den handler om, hvordan mange forskellige og modsatrettede intentioner, tolkninger, forventninger og fremgangsmåder kunne afspejles i udarbejdelsen af en lokalplan. Se Bosætning 2021

I 2022 stod Stejlepladsen overfor en byggemodning af områdets første etape. Som reaktion på gængse byggemodningsprincipper – der sætter et stort klimamæssigt aftryk – skabte 130 nye 1. års studerende en række Situerede Netværksfortællinger, der kan ses som en analyse og diskussion af gængse metoder og forsøg på at stille spørgsmål og fremkalde alternativer metoder. Se Bosætning 2022

I 2023 havde projektet fokus på hvordan lokalmiljøet – parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen – videreudvikler deres sammenhold og åbne mødesteder i Fiskerhavnen. 120 nye 1. års studerende skabtetekstsamlingen Selvorganiseret drift og vedligehold, der reflekterer over selvorganiseret drift og vedligehold i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen i overgangen fra frirum til planlagt byudvikling. Se Bosætning 2023

I 2024 producerede 141 1. års arkitektstuderende  8 variationer af “Spillet om Stejlepladsen”,  som ikke går ud på at vinde, men virker som motor for en samtale om værdier, hvor alle aktører sætter deres individuelle værdier på spil ved at stille dem op ved siden af andres værdier. Hvis vi ikke forstår omstændigheder og sammenhænge for de værdier, vi tilskriver et sted, – er det vanskeligt at bevare dem. En lang række aktører bestående af beboere, arkitekter, byudviklere, ejendomsmæglere, m.fl. blev inviteret til 8 spillebordefor at deltage i ligeværdige samtaler  om hvad der er godt for livet som beboer et særligt sted. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.
Se Bosætning 2024

Den 1. september 2025 holdt Stejlepladsselskabet rejsegilde på 1. etape af byggeriet på Stejlepladsen. Det er ikke alle historier der bliver fortalt til et rejsegilde, og derfor rettedes fokus mod de forskellige positioner og perspektiviske blik, hvorfra alle aktørerne på Stejlepladsen kan se specifikke muligheder, værdier, problemer, etc.
12 forskellige positioner blev præsenteres gennem Den Tegnede Fortælling, der består af 12 fortællinger som 140 arkitektstuderende producerede gruppevis.
Se Bosætning 2025

I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

I september 2019 har 150 1. års studerende på Blok 1: Bosætning på Kunstakademiets Arkitektskole været i felten for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet handler projektet om, hvor vigtig det er at lære et sted – og menneskene der bor der – at kende inden man begynder at forestille sig en omdannelse af stedet gennem byudvikling.

Arbejdet udmundede i en interaktiv, flerstemmig montage der beskriver hverdagslivet i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen består af tegninger, tekster, foto, video og lydoptagelser. De forskellige medier adresserer forskellige deltageres forskellige grader af medvirken i projektet. der tilsammen formidler det, en kollektiv læringsproces har fremkaldt i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen vokser frem i mange retninger; – ikke fra en central kerne, men horisontalt fra midten og ud, hvor den formes og omformes af mødet med hverdagslivet i Fiskerhavnen. Den bevæger sig tilbage i historien, fremad i samtiden og ind i fremtiden.

Besøg Angaaende-Stejlepladsen 

I 2018 tager bosætningsstudier og 1:1 byggeri afsæt i aflæsning og kortlægning af forskellige former for boligtypologier på Holmen. Bosætningsstudierne beskæftiger sig med spørgsmål om betingelser, intentioner og behov bag individuelle og kollektive rum som udfoldes og undersøges via en række udvalgte boligbebyggelser. Bebyggelserne spænder over transformerede militærbygninger, husbåde, lagt til kaj, skur-by boliger til håndværkere og nybyggede boliger. Studierne har fokus på at undersøge relationer mellem bosætningers fysiske rammer og sociale handlingsrum og i denne sammenhæng er brug og forandring over tid afgørende. Ting bruges forskelligt, – og der bygges om og til over tid i takt med at samfundet ændrer sig.

Mere end 2000 pandaler – 1:1 bygningskonstruktioner, der midlertidigt skal ’huse’ gudinden Durga – skyder op rundt omkring i Kolkata under festivalen Durga Puja. De kiler sig ind i byens offentlige rum – okkuperer pladser, dele af fortov og kørebaner, så trafikken må omdirigeres.

Fortovene i Kolkata er et konfliktfyldt rum.

Byens magthavere søger at skabe et billede af et repræsentativt Kolkata, renset for de mange fortovsbeboeres interimistiske ”hjem” og gadehandlernes mange interimistiske boder. Pandalerne er – ligesom de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange boder – med til at skabe en urban situation i evig bevægelse og forvandling. Overfor denne provisoriske by står den statiske by, bestående af alt det som findes på bykortet.

Gadens træer er ankerpunk for de interimistiske strukturer. Træerne – som ofte er Indiens nationaltræ, Banyantræet - indgår som statisk element, der udspænder presenninger  og  skaber rum. På grund af træets evne til at skyde rødder ned i jorden der igen bliver til nye stammer, anses træet som en slags udødelighedstræ.

Magthaverne ser interimistiske hjem og salgsboder som rod og uorden, der forstyrrer det bybillede de ønsker at skabe af byen. Festivalernes pandaler, som også hører til den provisoriske by, er derimod fejrede og folkekære, midlertidige konstruktioner.

Pandalerne er blevet institutionaliserede. Nye midlertidige bygværker opbygges på same lokalitet år efter år. Selv om de fysisk er midlertidige konstruktioner, er de blevet en del af det formelle system.

De fleste pandaler opbygges af bambusstænger, som bindes sammen og beklædes med tekstil.

Denne pandal illuderer murstensfacade og forsøger hermed at danne slægtskab med den statiske by, som oftest består af tegl og beton.

Formmæssigt opbygges de fleste pandaler efter traditionelle forbilleder, – men pandaler med eksperimenterende udtryk vinder mere og mere indpas.

I takt med at ambitionen og prestigen i forhold til udformningen af pandalerne stiger år for år, – ændrer bybilledet sig. Sponsorportaler og sponsorbannere danner nye rum i byen.

Når festivalen er slut, skilles samtlige pandaler ad, – og materialerne genbruges året efter.

Rum og passager med spor fra lys- og varmekilder

En facaderække i Bologna, efter at en enkelt bolig er brudt tværs igennem 4 enkeltstående byhuse. Hvordan forvaltes det individuelle i det fælles rum?

Det første man må gøre, når man omgiver sig med et forladt sted, er at bygge sig en hytte hvor man kan trække sig tilbage for at spise og sove i fred for dyr og kulde.  Hus i Vater og Lod er en sådan ‘hytte’; – et ‘hus i Møllen, indspændt mellem etagebjælker og hanebånd i en tidligere  vandmølle i Blekinge, som har stået forladt siden slutningen af 1950erne.

Optegning af grundplan og konstruktion i 1:1 på gulvet.

Vægelementer er opbygget liggende af fabriksfremstillede I-bjælker og krydsfinér og  derefter rejst manuelt.

Vægge og loft består af I-bjælker, krydsfinér plader og højisolerende træfiber bats.

De indvendige krydsfinér flader er kalket med kærnemælksmaling.

Hus i Vater og Lod danner loft til et udendørs rum på grundniveau.

Hus i Vater og Lod er malet  Falurød på alle sider, for at indikere at det er et ‘hus i huset’. Falurød er RGB 128, 24, 24 – et traditionelt pigment udvundet som genbrug af silikater fra jernoxid fra Falu kobberminen.

Hus i Vater og Lod er bygget i samarbejde med Søren Brink og lokal tømrer Gunnar Larsen.