BAROKHAVE
Havens trappe er et forslag til et Orangeri i Gl. Holtegaards Barokhave.
Forslaget er en blanding af en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrør plantage. Det nutidige i forslaget består ikke så meget i formsproget som i de forskellige perspektiver på fortidens kompleksitet. Det er erindringen om en periode og dens kultur. Trappen husker enevælden – iscenesættelsen – kolonitiden - det sorte slaveris betydning for det danske samfunds velstand – og den hvide figur.

Havens Trappe iscenesætter fortællingen om barokkens spejling mellem inde og
ude. Trappen er vandret ud i haven og har placeret sig som en hvid figur blandt
andre hvide figurer. Den bringer mennesker og planter sammen i arkitektur.

Gl. Holtegaards Barokhave er karakteriseret ved orden og overskuelighed, – ved æstetisk nydelse og ved sin nytteværdi. Haven og huset spejler hinanden og er tænkt sammen som en helhed. Et billede på en verdensopfattelse, hvor alt er på sin plads og lader sig overskue.
Orangeriet i 1700 tallet er skabt til overvintring af eksklusive eksotiske planter, hjembragt fra Danmarks kolonier.

KOLONIER OG SUKKER
I 1700-tallet hørte de Vestindiske øer (St. Croix, St. Jan og St. James) under Danmark, som på det tidspunkt var blandt de større sukkerproducenter i Europa. Kolonitidens handelskultur og slaveri var af stor betydning for det danske samfunds velstand.

SLAVER OG SKULPTURER
Parallelt med kolonialisme og sort slavehandel dyrkes den hvide skulptur i de danske barokanlæg. Skulpturerne ser ud som om de er på nippet til at bevæge sig, da der er en spænding i figurerne i kraft af at de bevæger skuldre og hofter i modsatte retninger.

FELT OG PLANTAGE
Kortet over Sankt Croix fra 1754 viser en dansk koloni – omhyggelig opmålt og opdelt i ensartede kvadratiske plantagelodder. Efter opdelingen kunne lodsejere gå i gang med at rydde den tropiske underskov og plante sukkerrør. Sankt Croix blev til en ø med sukkerrørmarker, plantagebygninger, slavehytter, sukkermøller, veje, havne og pakhuse. Havens Trappe er et felt for produktion, ophold og udsigt. Går man op ad trappen har man udsigt over haven og landskabet udenfor haven. Sætter man sig på trappen, ser man tilbage på herregården.

ORANGERI OG PLANTAGE
Havens Trappe kan benyttes året rundt og skifter karakter med årstiderne. Fra forår til efterår kan sukkerrørplanternes vækst følges fra små skud til meterhøje planter. I efteråret skæres de helt ned og presses til juice, der kan serveres for Barokhavens gæster.

Mere end 2000 pandaler – 1:1 bygningskonstruktioner, der midlertidigt skal ’huse’ gudinden Durga – skyder op rundt omkring i Kolkata under festivalen Durga Puja. De kiler sig ind i byens offentlige rum – okkuperer pladser, dele af fortov og kørebaner, så trafikken må omdirigeres.

Fortovene i Kolkata er et konfliktfyldt rum.

Byens magthavere søger at skabe et billede af et repræsentativt Kolkata, renset for de mange fortovsbeboeres interimistiske ”hjem” og gadehandlernes mange interimistiske boder. Pandalerne er – ligesom de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange boder – med til at skabe en urban situation i evig bevægelse og forvandling. Overfor denne provisoriske by står den statiske by, bestående af alt det som findes på bykortet.

Gadens træer er ankerpunk for de interimistiske strukturer. Træerne – som ofte er Indiens nationaltræ, Banyantræet - indgår som statisk element, der udspænder presenninger  og  skaber rum. På grund af træets evne til at skyde rødder ned i jorden der igen bliver til nye stammer, anses træet som en slags udødelighedstræ.

Magthaverne ser interimistiske hjem og salgsboder som rod og uorden, der forstyrrer det bybillede de ønsker at skabe af byen. Festivalernes pandaler, som også hører til den provisoriske by, er derimod fejrede og folkekære, midlertidige konstruktioner.

Pandalerne er blevet institutionaliserede. Nye midlertidige bygværker opbygges på same lokalitet år efter år. Selv om de fysisk er midlertidige konstruktioner, er de blevet en del af det formelle system.

De fleste pandaler opbygges af bambusstænger, som bindes sammen og beklædes med tekstil.

Denne pandal illuderer murstensfacade og forsøger hermed at danne slægtskab med den statiske by, som oftest består af tegl og beton.

Formmæssigt opbygges de fleste pandaler efter traditionelle forbilleder, – men pandaler med eksperimenterende udtryk vinder mere og mere indpas.

I takt med at ambitionen og prestigen i forhold til udformningen af pandalerne stiger år for år, – ændrer bybilledet sig. Sponsorportaler og sponsorbannere danner nye rum i byen.

Når festivalen er slut, skilles samtlige pandaler ad, – og materialerne genbruges året efter.

Havens Loft er et bidrag til Arkitektforeningens konkurrence om en midlertidig pavillon i Kongens Have. Projektet modtog hædrende omtale med nedenstående motivering i uddrag:

“Forslaget Havens Loft fremhæves for sin måde at tolke sine bærende konstruktioner på i samspil med en baldakintagform. Formgivningen har et humoristisk, charmerende udtryk, hvor man har forsynet søjlerne med ’fødder’, som giver associationer til dyreagtige ben og spiller på en fiktiv genkendelighed.”

Havens Loft er tænkt som et fælles rum i Kongens have overfor Rosenborg Slot.
Loftet er erindringen om et hus og dets husholdning. Det husker den beskyttende baldakin på kongens ture rundt i haven; – og at slottets loftkamre var fortællingernes sted.
Også en offentlig have kan have et loftkammer. Et fælles loft til at spejle den kollektive fortælling.

Konstruktionen opbygges som en krydsning mellem et møbel, en konstruktion og et hus. Den er større end et møbel og mindre end et hus. Havens græstæppe glider ind under loftrummet. På græstæppet står møblerne. Møblerne er en del af konstruktionen. Konstruktionen bærer loftrummet.

Projektet udforsker sammenhængene mellem sted, socialitet, konstruktion, form og teknik og vil samtidig indkredse de potentialer, der ligger i et tæt arbejdsfællesskab mellem håndværkere, byggeleder og arkitekt. Projektet ønsker at binde bånd mellem de der forestiller sig det byggede miljø og de der opfører det og derved diskutere og eksperimentere med de enkelte fagområders indbyrdes roller. Hvad er arkitektens rolle? – tegningernes rolle? – håndværkerens rolle?

Konstruktionen er i denne fase designet på et overordnet niveau. Hovedmål er angivet, hvilket er tilstrækkeligt til at kunne arbejde videre med idéen. Arkitekt, ingeniør, byggeleder og håndværkere udvikler konstruktionens detaljer og samlinger i fællesskab.

Kongens Have

Plan

Opstalt

Snit

Konstruktionen er inddelt i træelementer, som udføres enkeltvis på værkstedet og samles på stedet.

Konstruktionen vil blive produceret af en gruppe tømrerlærlinge med adgang til en standard lærlingekasse.

Træelementerne transporteres via lastbil til Kongens Have, hvor de samles på stedet. Elementerne kan problemfrit lastes i forhold til færdselsloven.

Det foreløbige Kulturhus er et bidrag til en international konkurrence om en kulturel grundplan for Køges nye kulturhus. Forslaget fik 1. præmie i konkurrencen “Fremtidens Kulturhus”, udskrevet af Køge Kommune i 2012.

I den efterfølgende projektkonkurrence deltog jeg i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter og Marianne Levinsen Landskab. Nedenstående er mit delbidrag til forslaget om et nyt Kulturhus i Køge.

Artist in-residence eksempler:

Kulturhusets udvikling over tid:

Uddrag af dommerbetænkning:

”Det ufuldstændige hus skabes med en åben, organisk og robust grundstruktur, der bestemmer meningsfulde rumforløb, og som virker som et smidigt redskab, der muliggør en rumlig organiseringstilpasning af skiftende behov hen ad vejen.”

”Forslagets idé om ‘a work in progress’, forstået som en stor fortløbende performance, er fint knyttet sammen med en inspirerende og original vifte af kulturstrategiske tanker. Konceptet er et kalejdoskopisk og udfordrende mulighedsrum af både abstrakte og helt konkrete ideer. Det tilbyder en mulighed for at gentænke, hvordan et kulturhus orkestreres, forbliver i stadig forandring, og hvordan der skabes ny synergi imellem de forskellige funktioner. ”

”Forslaget fremstiller en proces og stadig foranderlige tilstandsformer snarere end et på én gang afsluttet og gennemarbejdet projekt. Brugernes adfærd og gæstende kunstnere inden for alle genrer er med til bogstaveligt at fremstille de funktionsbestemte rum, der beskrives som en ”labyrint af tidsbestemte begivenheder”. Funktionerne er dog antydningsvist ridset op i et antal ”platforme” omhandlende de centrale skoler og funktioner, som skal huses.”

Download uddrag af dommerbetænkning.

Download projektbeskrivelse.

Rumlig Praksis er et 3 min. filmbidrag til konkurrencen ”Vis os hvordan vi skal bo tæt”, udskrevet af Statens Kunstfonds arkitekturudvalg i 2010.

Filmen er et eksperiment, der handler om en boligbebyggelse, hvor arkitekturens egenskaber formidles via beboernes gøren og laden. I filmen følges 5 boliger og deres beboere parallelt gennem en udstrakt tidsramme. Samspillet mellem personernes handlinger og bebyggelsens rum driver historien fremad. Samspillet viser en bebyggelse med mulighed for stor social udveksling, hvor beboerne ikke underlægger sig fysiske rammer, men tværtimod kan udvide deres bolig hen ad vejen i takt med behovet opstår. Bebyggelsen kan indeholde mange forskellige typer af boliger og som kan udviske grænser mellem ude og inde; mellem privat og fælles, – og som indeholder zoner, sprækker og arealer, hvorigennem der kan dannes forbindelser frem for afskærmning. Som modpol til denne observering af beboernes gøren og laden, kommer filmens speak helt tæt på personernes drømme og forestillinger i en enkel perspektivering af parcelhuskulturen kontra mulighederne i at bo tæt.

Filmen anvender en kombination af croma-key teknik og 3D modellering, klippet sammen til en kortfilm med 22 medvirkende, der agerer beboere i en tæt, abstrakt bo-struktur.

En privat lejlighed blev omdannet til filmstudie for green-screen optagelser.

En anden privat lejlighed blev omdannet til studie for almindelige film optagelser.

Idé/koncept: Gitte Juul
Instruktion: Søren Brink
Manus/speak: Mathilde Walter Clark
Lyd: Jacob Heldt
Video/lys: Kim Nilsson
3D/compositing: Vinther Grafik

Everhouse is the result of a 1 prize in the competition Sunshine House on the development and construction of a small house based on passive regulation. Everhouse is developed for Domea in cooperation with Dissing+Weitling , KLH solid wood and Grontmij Carl Bro . Everhouse received honourable mention from Kolding municipality.

Everhouse breaks with conventional notions of industrially produced housing. Prefabricated buildings are usually either delivered as room-sized elements or planar elements. Everhouse combines the two principles by building a core installation of two room-sized elements, while the rest of the house is formed by the planar elements. The core includes bathroom, kitchen, stairs and circulation areas. It is physically connected to all living spaces and almost all installations can be assembled and tested off site. The layout provides a great freedom in the use of the house. The large rooms toward the south can be used as they are or be divided into different combinations to the residents’ changing needs. The three lofts in the bedrooms increase the opportunities for varied use.

The architectural strength of the layout is a composition with a strong identity, defined with a densely packed core as a prefabricated module to the north, containing serving functions as well as all installations which demands certified installers (domestic water, drains, ventilation system, electrical connections and outlets, internet, phone and TV connections) and an adjacent large, open space for flexible living needs to the south, optimized according to the principles of passive-housing technology, where the living areas with large windows are placed.

Lifecycle

A gentle building process is introduced, movingsurface soil where the house is to be placed and arranging it in two rims on each side prepare the site. This creates a depressed area that will later serve as a ventilated plenum under the house. This area is also used for the heavy traffic during the insertion of the screw piles and placing of the core modules. This strategy is leaving the garden areas mainly untouched and reducing later need for reconditioning of the soil. The core elements are placed first, as they are stabilizing the construction, followed by the planar elements.

Section. The triangular beams carrying the roof makes the erection of dry-lining partitions a breeze.

Ground floor. The lower floor of the core area contains the entrance, the kitchen, bathroom and storage area. The open space towards the garden leaves many different options open for the use of the living area, were the in-line kitchen unobtrusively opens the plan to a variety of furniture lay-outs. The entire room opens towards the terrace.

Upper floor. The upper floor of the core area contains another bathroom as well as the corridor that serves as a flexible space, usable for the daily activities of ironing and laundry, but also could double as a work area. The main layout, combined with the bed lofts on top of the core, creates an array of spatial configurations and possible flexibility from three small bedrooms to one large room.

Photograph from north-west.

The project is a proposal for a 50m2, 10m high unit, where more than two hundred 500m3 joint units were to form the GBD Art District in Beijing. The proposed unit provides a  flexible workspace, an external open space and a private living environment.

Aerial view of  GBD Art District in Beijing.

Galleries and exhibition spaces are the structure that connects individual artists. As a serpent, units connected to each other at ground/exhibition level, are drawing lines in the landscape, interweaving buildings & landscape, work & leisure and public & private spaces. In groups of 8, units and mirrored units are creating a warped configuration, which offer a vitiated public space. Entering the voids in the serpent, which connects the spaces between serpents, the visitor meets the gallery space with possibilities for mingling between units. A set of stairs lead to the atelier with a private outdoor space for working and recreation, which offers fluid borders between interior and exterior. The inhabitants can choose to link the units via this outdoor space at 1. level for various events. Above the atelier is a private living space with a void, which offers a great light down to the atelier.

The configuration of serpents creates strips of landscape with great variations, regarding size as well as character.

Ground floor is for exhibiting with possibilities for mingling between units. Visitors can enter right into the exhibiting space of the different units and the connected exhibition spaces have a possibility of creating a continuous public space.

Atelier level is a space for working with fluid borders between inte­rior and exterior. The atelier has a private outdoor space for work­ing and recreation and units can be linked via this outdoor space.

Top floor is a living space with a void and a great light down to the studio floor below. This level offers a very private space with a large window with a sitting area.

Sections

Artikulation af en Byggeplads er et koncept for 200 boliger, som et bidrag til konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber.

Se uddrag af dommerbetænkningen til konkurrencen Bedre Billigere Boliger.

Flowchart for den digitale brugerflade, hvorigennem boligerne udvikles. Brugerfladen skaber et kommunikativt rum til brug for alle implicerede parter i byggeriet, spændende fra investor, rådgiver, bruger – over entreprenør til producent.

Samarbejdspartnere: arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, ingeniør Anders Fabricius-Møller og kommunikationsbureauet Grape.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen og arkitektstuderende Elin Sjöstrand og Brian Lottenburger.