Det udsatte boligområde Taastrupgaard er præget af to forskelllige fortællinger. Udefra er der mediernes og politikernes fortælling om sociale problemer, og indefra spirer kimen til en fortælling om beboernes levede liv i bebyggelsen. Ofte er der ikke klare forbindelser mellem det, der opfattes og besluttes henholdvis udefra og indefra. Tingbogen er en opbyggelig historie om mennekser, bier, planter, mycelium, træ og ild, der arbejder sammen om at regenerere et hjørne af Taastrupgaard, fysisk som socialt, og diskuterer de planmæssige og strukturelle rammer for Taastrupgaards omdannelse, herunder beboernes medvirken i helhedsplanarbejdet og områdets udvikling.

Gitte Juul, arkitekt MAA, ph.d, er studielektor på Det Kongelige Akademi. Hun arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur og kunsteriske greb i det offentlige rum og har siden 2000 søgt at åbne diskussionen om relationen mellem dem, der bygger og dem, der bor.

Forfatter: Gitte Juul (red.)

Bidrag af: Yusuf Aydın, Oguzcan Yüksel, Lars Spatzek, Sia Andersen, Katrine Winther Nielsen, Stenka Hellfach, Tyra Dokkedahl, Mikkel Heller Jensen, Morten Nielsen, Adrien Rigobello, Phil Ayres, Beata Hemer, Anders Elman Hansen, Louise Staugaard, Rasmus Jessing, Søren Nielsen, Lars Autrup

Sprog: Dansk

Sider: 127

Format: 24 × 17 cm

Udgivelsesdato: Oktober 2024

Udgivelsessted: Arkitektens Forlag

ISBN: 9788774070221

PhD afhandlingen Building Relational Spaces er en undersøgelse af arkitekturens evne til at konstruere åbne, fællesskabsunderstøttende og responsive rum, som udfordrer lineariteten i bygge- og planlægningsprocesser. Hermed insisteres der på plads og relevans til de sårbare og ikke-repræsenterede i byplanlægning.

Forsvaret blev afholdt på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum, Køge.

Foto: Karin Westerlund

Bog, der dokumenterer og perspektiverer undervisningsforløbet Blok 1: Bosætning på Kunstakademiets Arkitektskole, KADK.  180 1. års studerende bygger, tegner, lytter, læser og samarbejder for at komme ind til bosætningens væsen.
Bosætning 2016, Bosætning 2017.

En reflektion over Kontoret for Kunst i Byens arbejde i Ballerup Bymidte i perioden 2011-2015.

Hent kompendiet som pdf

Download book as pdf.

Case Studies
Communities of Practice
Transformative Triggers
Public Behaviours

Folder udgivet i forbindelse med bidraget East West River til udstillingen En blank og vårfrisk dag på Arbejdermuseet.

På vegne af Kontoret for Kunst i Byen har jeg skrevet et afsnit til konkurrence programmet Kickstart Ballerup Trafikknudepunkt. Se  Lokale ressourcer og potentialer.

Udgivet på Love Alley Press, 2015, ISBN 978-87-993618-2-3
Redaktion og layout: Marianne Jørgensen.
Jeg bidrager med kapitlet At bygge videre på Seldes fortælling.
Hent kapitlet som pdf.

Bogen er en gæstebog. Den er en invitation til besøgende til udstillingen Verden ligger under dine fødder på Vejen Kunstmuseum  om at nedfælde deres egen personlige brændenældehistorie – små og store tanker afledt af mødet med brændenælder.

Stor Nælde (Urtica dioica) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse. Den er indikatorplante for kvælstofrig jord. Alle plantens dele over jorden har hule brændhår, fyldt med histamin, acetylkolin og serotonin. Planten har et højt indhold af forskellige mineraler og vitaminer. Stor Nælde er en flerårig urt med en fladedækkende, opret vækstform. Stænglerne er firkantede, ru og tæt dækket af stive hår. Plantens dele under jorden er et rodnet som består af gule, vandrette jordstængler og talrige, lodrette rødder. Rodnettet kaldes et Rhizom, der består af tråde, som kan forbinde sig til hinanden på kryds og tværs, hvilket betyder, at planten har et utal af muligheder for at forgrene sig.
Rhizom (Græsk ῥίζωμα, rhizoma = ”rod-stængel”) er i botanisk sammenhæng et underjordisk eller fladt krybende skudsystem. Fra rhizomet udgår der både egentlige rødder og bladbærende skud.
Rhizom er også et filosofisk begreb anvendt af filosoffen Gilles Deleuze og psykoanalytikeren Félix Guattaris. Begrebet beskrives i bogen “Tusind plateauer” (1980), hvis første kapitel hedder “Rhizomet”, som er et nøglebegreb til at forstå den tænkning Deleuze & Guattari skriver sig op imod, kaldet “Repræsentationsfilosofien”, – og som kan illustreres ved måden hvorpå et træ slår rødder i jorden: Det skønne inkarneres i en ide, der placeres på et andet ontologisk domæne end de entiteter, vi omgiver os med i tid og rum, men samtidig kan disse entiteter kun forstås med reference til denne oprindelige ide om skønhed. På samme måde leder træets rodnetværk, der forgrener sig i jorden tilbage til stammen, der udgør et samlende princip. Modsat træroden er rhizomet en rodform, der ikke har noget logisk centrum og udgangspunkt. I forlængelse af Deleuze og Guattaris brud med repræsentationsfilosofien skal rhizomet ikke forstås som et billede på, hvordan en struktur ser ud, men hvordan den virker.
Struktur kan eksempelvis være opslagsværket Wikipedia, hvis træk består af konstant foranderlige opslag og henvisninger uden ét centrum i form af én artikel, hvorfra andre udspringer, – eller redaktører, der bestemmer hvad og hvornår der skal redigeres. I stedet består Wikipedia af en mangfoldighed af skribenter, opslag og henvisninger, der tilsammen udgør et rhizom under konstant forandring. Wikipedia er en struktur uden grænser, hvor forbindelser opstår og forsvinder og hvor mønstre dannes for derefter at opløses igen.
Grænser opererer Brændenælden ikke med. Den har ingen begyndelse og ingen ende og trævlerøddernes lange og forgrenede jordstængler bevarer deres overlevelsesevne, selv i bitte små stykker. Rodnettet opererer under overfladen, alle steder og ingen steder mens det udfordrer ordningsprincipperne på overfladen. Det holder sig ikke til bestemte steder men overskrider sociale skel og dukker lige gerne op i kolonihaver, slotshaver, vejrabatter, offentlige parker og private villahaver. Så længe der er nitrat i jorden bevæger det sig over landegrænser og krydser regioner i Europa, Asien, Japan, Australien, Syd Afrika, USA og Andesbjergene.
Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, der optages og omsættes af planterne, hvor det bliver brugt i opbygningen af klorofyl og aminosyrer.  Brændenælden er en typisk nitratplante der følger mennesket og altid har gjort det.
Mennesket har anvendt brændenælden til alle tider. Den lader sig ikke begrænse af tid eller fysiske love, men går både tilbage i historien og ind i fremtiden. I H.C. Andersens eventyr ”De vilde Svaner” ændrer prinsesse Elisa sine 11 brødres skæbne fra at være fortryllede svaner ved at væve panserskjorter af netteldug til dem. Brødrene blev kureret ved hjælp af mod og udholdenhed. Brændenælden har stærke fibre der kan anvendes til tøj, reb og papir. Den har en lang tradition som medicinsk plante og er også kendt for at være en sund urt i madlavningen. Brændenælde udtræk kan bruges som gødning til andre planter.
(Kilde: Wikepedia)