PhD afhandlingen Building Relational Spaces er en undersøgelse af arkitekturens evne til at konstruere åbne, fællesskabsunderstøttende og responsive rum, som udfordrer lineariteten i bygge- og planlægningsprocesser. Hermed insisteres der på plads og relevans til de sårbare og ikke-repræsenterede i byplanlægning.

Forsvaret blev afholdt på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum, Køge.

Foto: Karin Westerlund

Postcard as part of the exhibition “Scientific Autobiography”, displayed in the “ADAPT-r
Architecture Design and Art Practice Training-research” exhibition at Ambika P3, University of Westminster, London. 26 November – 18 December 2016.

Presenting the paper Notes on a place unable to adapt. Download paper here.

I have received a 10 month fellowship within the EU research project Adapt-r, which means Architecture, Design and Art Practice Training research.
Practice Research Symposia are crucial to the organisation of ADAPT-r and here I am presenting at the PRS in Barcelona.

At the Practice Research Symposia early stage researchers present their research in architecture/design/arts to the public and to an international panel. Fellows take this opportunity to communicate their research to a public of peers and receive valuable feedback making the seminars an integrated part of the research development.

Et studie der handler om urbanitet og det formelle og det uformelle, – det provisoriske og det statiske, – det offentlige og det private, – og om form og flygtighed.

Studierejsen er støttet af Arkitektforeningens legatudvalg.
Læs optegnelserne Kinetic Kolkata.

Det foreløbige Kulturhus er et bidrag til en international konkurrence om en kulturel grundplan for Køges nye kulturhus. Forslaget fik 1. præmie i konkurrencen “Fremtidens Kulturhus”, udskrevet af Køge Kommune i 2012.

I den efterfølgende projektkonkurrence deltog jeg i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter og Marianne Levinsen Landskab. Nedenstående er mit delbidrag til forslaget om et nyt Kulturhus i Køge.

Artist in-residence eksempler:

Kulturhusets udvikling over tid:

Uddrag af dommerbetænkning:

”Det ufuldstændige hus skabes med en åben, organisk og robust grundstruktur, der bestemmer meningsfulde rumforløb, og som virker som et smidigt redskab, der muliggør en rumlig organiseringstilpasning af skiftende behov hen ad vejen.”

”Forslagets idé om ‘a work in progress’, forstået som en stor fortløbende performance, er fint knyttet sammen med en inspirerende og original vifte af kulturstrategiske tanker. Konceptet er et kalejdoskopisk og udfordrende mulighedsrum af både abstrakte og helt konkrete ideer. Det tilbyder en mulighed for at gentænke, hvordan et kulturhus orkestreres, forbliver i stadig forandring, og hvordan der skabes ny synergi imellem de forskellige funktioner. ”

”Forslaget fremstiller en proces og stadig foranderlige tilstandsformer snarere end et på én gang afsluttet og gennemarbejdet projekt. Brugernes adfærd og gæstende kunstnere inden for alle genrer er med til bogstaveligt at fremstille de funktionsbestemte rum, der beskrives som en ”labyrint af tidsbestemte begivenheder”. Funktionerne er dog antydningsvist ridset op i et antal ”platforme” omhandlende de centrale skoler og funktioner, som skal huses.”

Download uddrag af dommerbetænkning.

Download projektbeskrivelse.

Rumlig Praksis er et 3 min. filmbidrag til konkurrencen ”Vis os hvordan vi skal bo tæt”, udskrevet af Statens Kunstfonds arkitekturudvalg i 2010.

Filmen er et eksperiment, der handler om en boligbebyggelse, hvor arkitekturens egenskaber formidles via beboernes gøren og laden. I filmen følges 5 boliger og deres beboere parallelt gennem en udstrakt tidsramme. Samspillet mellem personernes handlinger og bebyggelsens rum driver historien fremad. Samspillet viser en bebyggelse med mulighed for stor social udveksling, hvor beboerne ikke underlægger sig fysiske rammer, men tværtimod kan udvide deres bolig hen ad vejen i takt med behovet opstår. Bebyggelsen kan indeholde mange forskellige typer af boliger og som kan udviske grænser mellem ude og inde; mellem privat og fælles, – og som indeholder zoner, sprækker og arealer, hvorigennem der kan dannes forbindelser frem for afskærmning. Som modpol til denne observering af beboernes gøren og laden, kommer filmens speak helt tæt på personernes drømme og forestillinger i en enkel perspektivering af parcelhuskulturen kontra mulighederne i at bo tæt.

Filmen anvender en kombination af croma-key teknik og 3D modellering, klippet sammen til en kortfilm med 22 medvirkende, der agerer beboere i en tæt, abstrakt bo-struktur.

En privat lejlighed blev omdannet til filmstudie for green-screen optagelser.

En anden privat lejlighed blev omdannet til studie for almindelige film optagelser.

Idé/koncept: Gitte Juul
Instruktion: Søren Brink
Manus/speak: Mathilde Walter Clark
Lyd: Jacob Heldt
Video/lys: Kim Nilsson
3D/compositing: Vinther Grafik

Kinaekspert Hanna Leanderdal og jeg tog til Beijing for at undersøge mødet mellem traditionelle og nye boligtypologier i Beijing op til Olympiaden i 2008. Interessen for at rejse til Bejjing udsprang af en heftig debat på de sociale medier om nedrivning af de traditionelle Hutonger – Beijings gamle kvarterer bestående af stræder med karakteristiske gårdhavehuse. De rives ned til fordel for store boligblokke, direkte kopieret fra vesten, som skyder op med stor hast og i store mængder ad gangen. Debatten på internettet var igangsat af Xia Jie, som ejer et gårdhavehus i en nedrivningsdømt hutong. Vi møder Xia Jie til et interview og besøger Wu Jiahua i hans barnsdomshjem i hutongerne indenfor ringvejene og nuværende hjem i et moderne højhus udenfor ringvejene.

Det ser ikke ud til at lykkes for de moderne boligbebyggelser i Beijing at integrere sig med de traditionelle bebyggelser, som har et tæt forhold mellem eksteriør og interiør. I en større sammenhæng kan dette være et udtryk for, at der findes et uløst forhold mellem ude/inde relationer og fælles/private zoner i de nye typologier. Det er en stor udfordring at arbejde med en fortætning af byen og samtidig forsøge at opnå så stor mulighed for individuel bosætning som muligt. Familiemønstre i Kina er på vej mod en opsplitning og forbrugsmønstre ændres fra gadebutikker til shoppingscentre. Denne situation skaber behov for en gentænkning af boligkvaliteter for at undgå social isolation i de nyopførte boligbebyggelser i byerne.

Nedrivningsdømt Hutong.

Traditionelle og nye boligtypologier side om side.

Sammenvævede ude/inde-relationer i et gårdhus.

Wu i hans barnsdoms gårdhavehus indenfor ringvejene.

Wu´s egen lejlighed udenfor ringvejene.

Læs artiklen Beijings forvandling i Kinabladet nr. 36, vinter 2007.

Projektet Megastruktur udspringer af en præmiering i konkurrencen Bedre Billigere Boliger, udskrevet af Statens Kunstfond i samarbejde med De Forenede Ejendomsselskaber i 2001. Efterfølgende legater fra Boligfonden Kuben og Daniels Fond muliggjorde en videreudvikling af projektet, som kom tæt på en realisering i samarbejde med Kuben Byg i 2007.

Megastruktur handler om udfoldelse af uforudsigeligt, urbant liv gennem ufuldstændig planlægning og diskuterer, programsætter og udforsker hvorledes boligbyggeri kan forstås som forbindelser mellem rum, off-site produktion, materiale og boform. Omdrejningspunktet er et overordnet strukturelt princip udført i præfabrikerede massivtræselementer, som i og med bosætningen nedbrydes til individuelt definerede boligløsninger. Bosætningen som handling, med de til grundlæggende overvejelser omkring behov og forventninger, udnyttes som en dynamisk faktor der vil kunne tilføre bebyggelsen identitet, et levende lokalmiljø samt en stor mangfoldighed af boligtyper. Fra forskellige udgangspunkter skabes relationer mellem byggeproces og ibrugtagning med ambitionen om at skabe en boligbebyggelse, der åbner for og indbyder brugernes perspektiv. Styringsmekanismen for denne proces er en virtuel brugerflade med en model af bebyggelsen, hvorigennem boligerne udvikles.

Megastruktur udmærker sig som en arkitektur, der i såvel materiale som form minimerer fysiske afgrænsninger. Dette gælder i byggeprocessen såvel som i den opførte bebyggelse. I forhold til byggeprocessen muliggør en cnc- skåret massivtræ element- og volumenproduktion stor frihed i vinduesplaceringer og uderum. Endvidere muliggør materialets fleksibilitet i forhold til on-site behandling/tilpasning en omfattende anvendelse af præfabrikerede bygningselementer. Angående bebyggelsen betyder materialernes fleksibilitet, at bygningen nærmere skal betragtes som en bevægelse frem for en endelig tilstand. At bo i Megastruktur er at tilpasse og lave om; – ikke at underlægge sig fysiske rammer. Fysisk er der tale om en meget stor grad af frihed og potentiale for individuel tilpasning, hvorfor Megastruktur kan fungere som udgangspunkt for utallige boformer.

Megastruktur tilbyder et alternativ til glasarkitekturen -  som bringer den private sfære helt ud i det offentlige rum. Ud over at minimere energibehovet, bringes vinduet tilbage til arkitekturen som et arkitektonisk element.

Som abstrakt begyndelsessted anvendes et grid, hvori rumelementer af forskellig størrelse indskrives.

Den overordnede samlede bygningsstruktur, før den er opdelt i individuelle beboelser med forskellige rumforløb. Bygningsstrukturen kan opføre sig plastisk over tid, alt efter de påvirkninger, den udsættes for.

Eksempel på individuelle og forskellige rumforløb.

Tværsnit gennem bygningsstrukturen.

Samarbejdspartnere: Grontmij Carl Bro, Arkitema.
Assistenter: arkitekt Jon Clausen, arkitektstuderende Kristoffer Haugsted, Frederik Seehusen, Katrine Mogensen og Johan Straarup.

Kolding – broernes by er en helhedsplan for Kolding Å – udviklet i samarbejde med billedkunstner og teaterleder Kirsten Dehlholm, landskabsarkitekt Kristine Jensen, billedkunstner Sophia Kalkau og keramiker Ann Lilja – initieret af Statens Kunstfond. Projektet blev enstemmigt vedtaget på et ekstraordinært fællesmøde mellem tre politiske udvalg i Kolding Kommune, men blev aldrig realiseret. Se projektets eget website.

Gennem de seneste 50 års byudvikling, har Kolding vendt ryggen til åen.

Kolding – broernes by forsøgte at skabe en ny identitet for Kolding med åen som omdrejningsakse, der ville kunne åbne for en ny form for infrastruktur og for en kommende byudvikling i Kolding. Ved hjælp af 15 ny broer blev byen syet sammen for at skabe nye ruter for færdsel på langs og på tværs af vandet. Broerne kan metaforisk betegnes som en sol, der langsomt stiger op over byen. Solen starter i Ådalen og bevæger sig gennem byen for at nå klimaks ved åens udløb i havnen.