I perioden 2019-2025 har  Angående Stejlepladsen  været det første projekt 1. års arkitektstuderende mødte, når de startede på Fællesfags Blok 1: Bosætning på Det Kongelige Akademi.

D. 1. september 2025 holdt Stejlepladsselskabet rejsegilde på 1. etape af byggeriet på Stejlepladsen. Direktøren for Ejendomsselskabet Stejlepladsen APS bød velkommen og råbte hurra for håndværkerne. Rejsegildet bød på taler fra social-og boligministeren, direktøren for By & Havn, ejendomschefen for PFA Ejendomme og formanden for AKB, København.
Eksempelvis udtrykte direktøren for By & Havn: ”Vi ved, at der har været store ønsker til udviklingen af Stejlepladsen og derfor har vi gjort os ekstra umage med at lytte til de mennesker, der bor i Sydhavn og Kongens. Enghave i forvejen. Jeg tror, det netop er derfor, vi nu får et helt unikt kvarter, der både passer til stedet og bygger videre på områdets særlige identitet.”
Det er ikke alle fortællinger der bliver fortalt til et rejsegilde. Der er stemmer, der ikke kommer til orde, men som indeholder forskellige omstændigheder og perspektiver, der er farvet af særlige interesser, værdier, problemer, håb og ambitioner.

Siden 2019 – hvor Staten af-fredede Stejlepladsen med henblik på at skabe en byudvikling, der kunne bidrage til at finansiere Københavns Metro – har syv generationer af 1. års arkitektstuderende (svarende til ca. 850 studerende) fulgt byudviklingen på Stejlepladsen hvert år i september.
I 2025 rettes fokus mod de forskellige positioner og perspektiviske blik, hvorfra aktører kan se specifikke muligheder, værdier, problemer, etc.
12 forskellige positioner præsenteres gennem Den Tegnede Fortælling, der består af 12 fortællinger som 140 studerende har produceret gruppevis.

1. Arkitekter (ide-udviklende)
2. Arkitekter (projekterende)
3. Beboere (nuværende og kommende)
4. Boligmæglere og Fællesskabsfacilitatorer
5. By-udviklere og Pensionsselskaber
6. Civilsamfund
7. Erhvervsudøvere (nuværende og kommende)
8. Foreninger (nuværende og kommende)
9. Kommuner
10. Kulturarbejdere
11. Naturarbejdere
12. Politikere og Udviklingsselskaber

Se filmen Den Tegnede Fortælling

I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Stadium NOWHERE is  a collaborative creation of a situation – “Now and Here”, which deals with a place unable to adapt to new demands. In the shape of seven nomadic structures, the history of the  Plečnik Stadium is unfolded, visualized, built and carried by architectural students from The Faculty of Architecture in Ljubljana into the city to engage with public and the static buildings of Jože Plečnik . Stadium NOWHERE

Beginning at Plecnikova hisa / Plečnik House.

Crossing Trnovski most / Trnovo Bridge (Jože Plečnik: 1929-32)

Passing the Roman Wall, Križanke, (Jože Plečnik: 1952–1956)

Passing Spomenik Napoleoum in Iliriji / Monument to Napoleum and Illyria, (Jože Plečnik: 1929-1932-1940)

Passing Narodna in univerzitetna knjiznica / National and University Library, (Jože Plečnik: 1936–1941)

Passing famous musicians on plinths in front of Glasbena Matica / Music Society (Jože Plečnik: 1932)

Crossing Kongresni Trg / Congress  Square

Crossing “Tromostovje” / Triple bridge, (Jože Plečnik: 1929–1932)

Passing Trznice / the Market, (Jože Plečnik: 1940–1944)

Pittstop in front of Town Hall

Passing Levstik Trg / Levstik Square (Jože Plečnik: 1938)

“Historical moments” of architectural visions, religious ceremonies, military ceremonies, sporting events, commercialization, cultural heritage issues and environmental/ neighborhood issues are to be experienced via the seven physical structures, created by the students:

House of Landscape is an enclosed space visualizing the story of the stadium as a loop from a gravel pit and back to nature.

House of Architecture & Urbanism presents the Stadiums connection to Plecniks plan for Ljubljana as a “New Athens”.

House of Religion brings  religion out of the institution and onto the street – like a small Chapel.

House of Military tells the story of how the Stadium was used as a backdrop for political ideologies.

House of Sports & Commercialization sees the Stadium from the view of the spectator

House of Conflict shows a model of the Stadium built of elements, the visualizations of the investors project for the Stadium renovation and documents the five reasons why the Local Initiative is against the proposal.

House of Nature  is an open wall space showing a herbarium of wild plants, which grows at the Stadium and cultivated plants from the Fond Gardens on the other side of the Stadium Wall.

THANKS:
To architecture students Anja Jelen, Mojca Lebeničnik, Ana Skobe, Deja Đukić, Alja Cevc, Eva Polenik, Anja Jezernik Knaus, Urša Rot, Leonard Krišto, Katja Lipič, Neža Lazar, Mojca Kostevc, Urška Cvikl, Amadeja Belej, Katja Klančnik, Vika Lenassi, Eva Razložnik, Jaka Černe , David Groleger, Rok Lovšin, Katja Marinič, Isidora Todorić, Barbara Butara, Domagoj Gržanić, Darko Gavrilovic, Sabina Černič, David Dan Mrevlje Natlačen, Žan Šabeder for creating the seven nomadic structures.
To MAO – Museum of Architecture & Design, for inviting Stadium NOWHERE to exhibit at MAO and for providing second hand building materials.
To Matevz Juvancic, Faculty of architecture , for building assistance.
To Museum of Recent History for providing historical photographs of the Stadium.
To The Local Initiative / http://www.iztepac.net and Bežigrajski športni park d.o.o. for delivering texts and images for House of Conflict.
To Tanja Lazetic and Ana Skobe for still photographs of Stadium NOWHERE Walk.

The research leading to these results has received funding from the People Programme (Marie Curie Actions) of the European Union’s Seventh Framework Programme (FP7/2007-2013) under REA grant agreement n° 317325.

Streetkitchen_Kolkata er et bærbart Tehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn – og en potentiel, spredt have med spiselige planter. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i storbyen Kolkata i Indien i samarbejde med lokale gadehandlere, håndværkere og billedkunstner Anja Franke. Projektet udforskede traditionelle håndværk, materialer, botanik, genstande, byen, de politiske-og økonomiske systemer, – og ikke mindst menneskene og handlingerne bag. Ler, bambus, plantefrø, kopper, genbrugt spisestel fra Danmark og en bærbar bod blev sat i nye sammenhænge med håndværkere og gadesælgere for at udfordre relationerne mellem byens formelle og uformelle rum og aktiviteter. Projektet blev efterfølgende installeret på Goethe Instituttet i Kolkata.

Streetkitchen_Kolkata er støttet af Dreyers Fond og Esther & Jep Finks Fond for Arkitektur og Kunsthåndværk. Lokal koordinator: Dev Nayak. Assistenter: studerende Michael Lynge Jensen og Desislava Mincheva.

Streetkitchen_Kolkata undersøgte muligheden for at skabe en form for kontinuerligt byrum ved at folde gadens formelle og uformelle systemer ind i et symbiotisk forhold gennem en midlertidig intervention i den sydlige del af Kolkata. Projektet samarbejdede med en butik og med gadesælgere på samme tid og til dette formål blev tre elementer udviklet, udvalgt og indsat i en installation på gaden. Installationen bestod af Palki – en lokalt bygget bambus struktur udformet som en fysisk ramme for Flora Indica Clay Cups og Anja Frankes projekt Waste Service. Flora Indica Clay Cups er et nyt lerstel, baseret på Kolkatas traditionelle ler tekopper, skabt i samarbejde med en lokal pottemager. Som en hyldest til de botaniske Roxburgh Icons ”Flora Indica”, blev frø fra indiske planter anvendt til at skabe et ”frøstempel” på den velkendte ler kop. Plantefrø er integreret i koppedesignet og når kopperne kastes til jorden efter brug, skabes mulighed for at en plante kan vokse op på stedet, når regnen kommer. Waste Service er en ny kollektion af aflagt porcelæn, indsamlet fra danske hjem og dekoreret med et nyt blåt mønster kaldet Waste Time. Waste Service blev udvalgt til at deltage i Streetkitchen_Kolkata, fordi det beskæftiger sig med spørgsmålene om arv, spild og en produktion der kræver direkte deltagelse af et lokalområde.

Luftfoto af den sydlige del af Kolkata.

Diagram over Streetkitchen_Kolkatas placering og aktiviteter.

Invitation.

Flora Indica Clay Cups kastes og Waste Service males.

Hvide bambusender males på “Palki”.

Lokalområdet venter på “Palki” foran kagebutikken.

Kagebutik, lukket bod og Banyantræ.

Lokalt tempel.

Ankomst af “Palki”.

Tempel – bod – Palki – Kagebutik – bod – Banyantræ.

Genbrugsporcelæn medbragt fra Danmark males.

Diskussion af lerkoppernes ”frøstempel”.

Manden i strygebutikken.

Servering af chai.

Fra porcelæn til lerkop. Pointen er at leret er med til at afgive en særlig smag til teen.

Flora Indica Clay Cup.

Bod åbner midt i det hele. – Vi justerer i fællesskab.

Kastede lerkopper skabte mulighed for at planter kan vokse op for foden af Banyantræet.

“Palki” på vej til Goethe-instituttet.

Streetkitchen_Kolkata på Goethe-instituttet i South Kolkata.

Download Streetkitchen_Kolkata som pdf.

Gadekøkken_Kättilsmåla er en spiselig have med et bærbart Spisehus – en blanding mellem et hus, et spisebord og en gadesælgervogn. Projektet blev udviklet på eget initiativ og udført i landsbyen Kättilsmåla i Sverige i samarbejde med den lokale Interesseforening. Projektet udfordrede den private ejendomsret i forsøget på at øge skalaen af landsbyens fælles rum.

Landsbyer har arealer, hvis ejerforhold det kan være vanskeligt at identificere. Gårdejerne kan eje mark, skov og søer, som kan ligge spredt rundt i lokalområdet. Vejkrydset med landsbyens busstoppested, postkasse og infotavle er privatejet, men bliver blot anvendt til sporadisk opbevaring af entreprenørredskaber. Ejeren henvendte sig flere gange for at få opklaret, hvorfor jeg havde interesse i hans jordstykke, og spurgte, hvornår og hvordan jeg havde tænkt mig at sælge det, der voksede op. Tanken var ikke at sælge noget, men at give værdi tilbage til et sted, som engang var et samlingspunkt, men med tiden blot var blevet et trekantet stykke jord, som bussen kører rundt om på sin vej ud af landsbyen igen. Stedet havde potentiale til at blive et nyt samlingssted for landsbyens beboere.

Jeg fik lov til at låne jordstykket fra maj til november og begyndte at invitere folk i lokalområdet til at deltage i projektet. En gårdejer kom med sine store maskiner og skiftede jord på grunden. En brændesælger lagde flis ud. En håndværker donerede en vandtank, han havde til overs fra en byggeplads. En kvinde der tidligere havde arbejdet i Danmark virkede som tolk i forhold til kommunikation med pressen. Beboere var med til at så og luge. Byens spillemænd spillede harmonika til åbningsoptoget gennem byen. Nogle kunne synge, andre kunne danse. Folk bidrog med det de var gode til hver især.

Luftfoto over ruten mellem Bygdegården og vejkrydset i Kättilsmåla.

Forhenværende lanthandel og vejkryds med busstoppested, lygtepæl, postkasse, informationstavle og to skyggende træer.

Gammel jord blev kørt væk og ny jord lagt på. Flis blev lagt ud som stier til at gå på. Haveplanen blev tegnet op med kalk og en vandbeholder blev opsat.

En spiselig have blev anlagt på trekantsgrunden. De huse der ligger rundt om haven, skiftedes til at fylde vandtanken op.

Informationstavlen viste en oversigt over havens flora.

Plakater blev opsat her og der.

Spisehuset blev bygget på landsbyens Bygdegård og båret i procession til haven gennem landsbyen.

Glas, tallerkener, gasflaske, vanddunk, mad, drikke og landsbyens spillemænd ventede på optoget.

Spisehuset blev taget i brug – Gadekøkken_Kättilsmåla var etableret.

Høst.

Madlavning.

Gadekøkken_Kättilsmåla – spiselige planter, regler, lægter, genbrugsgulvbrædder, metalplade, gasblus/gasflaske, tallerkenrække, glasholder, vanddunk, vask/afløb.

I november blev Spisehuset transporteret tilbage til Bygdegården for at overvintre. I fremtiden kan det vandre rundt i landsbyen og placeres hvor der er brug for det.

Gaden udsprang af Ballerup Kommunes arbejde med et nyt gågaderegulativ, som handler om blandt andet tilgængelighed, gadehandel, skiltning, udendørsservering, arrangementer og færdsel i gaden. Gaden udfordrede og testede gaderegulativet ved at skabe en række tilføjelser til gågaden i samarbejde med butiksindehavere og Ballerup Bibliotek. Der søgtes om tilladelser og dispensationer hos kommunen til midlertidigt at kunne placere rum, møbler og objekter, som gav mulighed for at fællesskabet kunne få plads til at udfolde sig. Gaden er udført i samarbejde med billedkunstner Jesper Aabille for Kontoret for Kunst i Byen.

Gågadens butikker får typisk deres varer leveret på europaller som køres på plads ved hjælp af palleløftere. Dette princip benyttede projektet Gaden sig også af. Dels for at lægge sig i forlængelse af normen og dels for at signalere at projektet var midlertidigt.

I forbindelse med projektet flyttede Kontoret for Kunst i Byen ind i en ledig butik i gågaden. Butikslokalet tjente som kontor og værksted, mens butiksvinduet fungerede som udstilling og formidling af Kontorets aktiviteter i gågaden. Kontoret etablerede en arbejdsplatform i gågaden for at definere et arbejdsområde, hvor der hen over sommeren kunne bygges trækonstruktioner og støbes i beton, direkte i 1:1 og ansigt til ansigt med gågadens brugere.

En eksisterende pergola blev ombygget til Væksthus fyldt med tomatplanter. Grønthandleren i gågaden vandede planterne hen over sommeren, mens beboere og forbipasserende nippede. Mange interesserede sig for tomatavl og de fleste undrede sig over at planterne fik lov til at stå i fred. I slutningen af august kittede Kontoret for Kunst i Byen ud af Centrumgaden med “Store Tomatdag”, afholdt i samarbejde med Grønthandleren og Biblioteket.

Gaden fik sin egen krydderurtesamling i form af Botanisk Have , hvor små fortællinger om hver enkelt plante kunne inspirere besøgende til at eksperimentere med nye urter i madlavningen. Planterne blev passet af Centrumgadens blomsterhandler og en beboer i gågaden donerede 4 solsikker, som fungerede som målestok for projektets udstrakte tid. Flere af urterne var så populære at de blev gravet op lige så hurtigt som de blev plantet, så derfor manglede samlingen ofte en del af sine urter.

I hver ende af Gaden blev der opsat en halv brønd ud for hver deres bank. Nutidens banker lever af vores drømme og De Halve Brønde var ønskebrønde. Tilsammen dannede de Gadens ønskebrønd.

Mange kastede mønter i De Halve Brønde – andre fiskede dem op.

Talerstolen var et symbol for ytringsfrihed, hvor alle uanset politisk overbevisning, race, køn, religion og seksuel orientering kunne tale uanmeldt om hvilket som helst emne.

Den høje Stol var et byrumsmøbel som frit kunne benyttes af alle. Den var placeret overfor skobutikken.

Filmhuset var Gadens biograf. Bibliotekaren udvalgte film fra Filmstriben, som vistes hver dag i Bibliotekets åbningstid hen over sommeren.

Læsehjørnet var Gadens lænestol, som var placeret under en lygtepæl. Hver dag satte Bibliotekaren dagens avis ud i avisholderen, som var sat fast til lygtepælen.

Amfiteatret var et sted hvor 2-4 personer kunne sidde over for hinanden og snakke sammen eller spille et spil. Ingen andre steder i gågaden kan man sidde over for hinanden.

Book en Bod var 3 salgsboder, som kunne bookes af alle via Biblioteket, der havde lyst til at prøve at sælge noget i Gaden. Boderne blev dog aldrig booket men flittigt brugt som bænke.

Centrumgadens halalslagter fik et nyt skilt i gave. Dyret var halvt lam og halvt kalv og udformet som de udskæringer halalslagtning anvender. Skiltet var lavet i beton og stod ikke på en europalle, da det ikke var tanken at dyret skulle tages ind om aftenen. Kommunen blev ansøgt om tilladelse til at Halaldyret kan blive stående permanent foran halalslagteren – hele døgnet.

Kontoret for Kunst i Byen deltog på Alt_Cph 13 med Gaden.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Det andet Bibliotek blev udført på Banegårdsplasen i Ballerup af Byen Sover og eentileen i samarbejde med Kontoret for Kunst i Byen.

Projektet Tehaven var en del af byrumsprojektet Lyset finder Vej, initieret af Kontoret for Kunst i Byen. Ballerup Bymidte blev fyldt med planter, stilladser og lysstofsrør med henblik på at teste kunstneriske strategier og idéer til udviklingen af Ballerup Bymidte. Billedkunstner Hans E Madsen opstillede lysinstallationerne og jeg skabte Tehaven.

Banegårdspladsen står overfor en mulig arealreduktion grundet en ny digital busdrift. For at teste stedets potentiale flyttede Kontoret for Kunst i Byen midlertidigt ud i en re-designet container på parkeringspladsen foran Biblioteket, som for en stund blev spærret for biler til fordel for et hus og en have fuld af spiselige planter. Hen over de kolde efterårsmåneder i 2001 kunne byens borgere og besøgende brygge sig en kop te lavet på havens planter, mens de ventede på bus eller tog.

Luftfoto af Banegårdspladsen.

Ankomst af ombygget container.

Anlæg af højbede.

Plantning af urter.

En lokal borger tog initiativ til “Store Suppedag”, hvor havens besøgende blev inviteret på varm suppe lavet på havens urter.

Nyt grønt, fælles opholdsrum på Banegårdspladsen.

Om aftenen kastede lysinstallationen på Kontoret for Kunst i Byen et grønt skær uden over Tehaven, som var tilgængelig hele døgnet.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.