I perioden 2019-2025 har  Angående Stejlepladsen  været det første projekt 1. års arkitektstuderende mødte, når de startede på Fællesfags Blok 1: Bosætning på Det Kongelige Akademi.

D. 1. september 2025 holdt Stejlepladsselskabet rejsegilde på 1. etape af byggeriet på Stejlepladsen. Direktøren for Ejendomsselskabet Stejlepladsen APS bød velkommen og råbte hurra for håndværkerne. Rejsegildet bød på taler fra social-og boligministeren, direktøren for By & Havn, ejendomschefen for PFA Ejendomme og formanden for AKB, København.
Eksempelvis udtrykte direktøren for By & Havn: ”Vi ved, at der har været store ønsker til udviklingen af Stejlepladsen og derfor har vi gjort os ekstra umage med at lytte til de mennesker, der bor i Sydhavn og Kongens. Enghave i forvejen. Jeg tror, det netop er derfor, vi nu får et helt unikt kvarter, der både passer til stedet og bygger videre på områdets særlige identitet.”
Det er ikke alle fortællinger der bliver fortalt til et rejsegilde. Der er stemmer, der ikke kommer til orde, men som indeholder forskellige omstændigheder og perspektiver, der er farvet af særlige interesser, værdier, problemer, håb og ambitioner.

Siden 2019 – hvor Staten af-fredede Stejlepladsen med henblik på at skabe en byudvikling, der kunne bidrage til at finansiere Københavns Metro – har syv generationer af 1. års arkitektstuderende (svarende til ca. 850 studerende) fulgt byudviklingen på Stejlepladsen hvert år i september.
I 2025 rettes fokus mod de forskellige positioner og perspektiviske blik, hvorfra aktører kan se specifikke muligheder, værdier, problemer, etc.
12 forskellige positioner præsenteres gennem Den Tegnede Fortælling, der består af 12 fortællinger som 140 studerende har produceret gruppevis.

1. Arkitekter (ide-udviklende)
2. Arkitekter (projekterende)
3. Beboere (nuværende og kommende)
4. Boligmæglere og Fællesskabsfacilitatorer
5. By-udviklere og Pensionsselskaber
6. Civilsamfund
7. Erhvervsudøvere (nuværende og kommende)
8. Foreninger (nuværende og kommende)
9. Kommuner
10. Kulturarbejdere
11. Naturarbejdere
12. Politikere og Udviklingsselskaber

Se filmen Den Tegnede Fortælling

 

Arkivet består af en omfattende dokumentation af Fiskerhavnens / Stejlepladsens tilskrevne værdier i perioden 2019-2025

Projektet peger på at den nuværende klimakrise, biodiversitetskrise og store sociale ulighed gør, at vi har brug for at forstå og styre byudviklingsprocesser på måder, hvor markedets kommercielle aspekter ikke kommer først, men er til for at understøtte Jordens balance og dens beboeres trivsel. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.

Siden Stejlepladsen i Københavns Sydhavn blev affredet i 2019, har Blok 1:Bosætning beskæftiget sig med Angående Stejlepladsen, der hvert år i september udfolder en dialog mellem studerende, lokalområdet omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen, relevante tegnestuer og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension. Ejendomsselskabet  foreskriver at deres Stejlepladskvarter vil være færdigbebygget i 2028.  Blok 1: Bosætning planlægger at følge projektet hele vejen. 10 generationer af 1. års studerende vil derfor været involveret i at udforske, registrere og dokumentere byggeriets praksisformer, samt konsekvenser af aktørernes handlinger på Stejlepladsen. Alt materiale ligger offentlig tilgængeligt i et omfattende digitalt arkiv.

Besøg arkivet her

I 2019 blev Stejlepladsen affredet med henblik på opførelse af 900 boliger, der skulle finansiere Metroen gennem indtægter ved grundsalg. 150 1. års studerende synliggjorde lokalmiljøet og dets tilskrevne værdier gennem omfattende, detaljerige tegninger og optegnelser, der dokumenterede stedet på nært hold for at pege på det, som let risikerer at blive overset og glemt i konventionelle byplanlægningsprocesser. Se Bosætning 2019

I 2020 kom en lokalplan for Stejlepladsen i offentlig høring på baggrund af vinderforslaget i By&Havns udskrevne arkitektkonkurrence. 140 nye 1. års studerende tilvejebragte sociale, politiske og sociale reaktioner på lokalplan forslaget og formulerede efterfølgende høringssvar i samarbejde med lokale aktører, der følte sig både overset og overhørt i den officielle proces. Se Bosætning 2020

I 2021 blev Lokalplanen for Stejlepladsen politisk vedtaget, hvilket skabte stor polemik. Lokalmiljøet opfatter Stejlepladsen som en uadskillelig del af det selvgroede kulturmiljø omkring Fiskerhavnen. Naturbeskyttende organisationer opfatter det samme stykke land som essentielle habitater for dyr og planter, og – ud over at være et betydningsfuldt område for en lokal økologi – danner det også et vigtigt led i kæden af sammenhængende naturområder i byen. Københavnere fra andre kvarterer værdsætter Stejlepladsen som et af de sidste grønne åndehuller i byen. Som respons på den samfundsmæssige polemik, udarbejdede dette års 130 1. års studerende en Kontrafaktisk Lokalplandialog, der både kan forstås som en reaktion på den konfliktfyldte lokalplanproces og som en alternativ fremgangsmåde, der er baseret på samtaler med så mange interesserenter som muligt og som er fokuseret på iagttagelse, det nære blik og formidling. Den handler om, hvordan mange forskellige og modsatrettede intentioner, tolkninger, forventninger og fremgangsmåder kunne afspejles i udarbejdelsen af en lokalplan. Se Bosætning 2021

I 2022 stod Stejlepladsen overfor en byggemodning af områdets første etape. Som reaktion på gængse byggemodningsprincipper – der sætter et stort klimamæssigt aftryk – skabte 130 nye 1. års studerende en række Situerede Netværksfortællinger, der kan ses som en analyse og diskussion af gængse metoder og forsøg på at stille spørgsmål og fremkalde alternativer metoder. Se Bosætning 2022

I 2023 havde projektet fokus på hvordan lokalmiljøet – parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen – videreudvikler deres sammenhold og åbne mødesteder i Fiskerhavnen. 120 nye 1. års studerende skabtetekstsamlingen Selvorganiseret drift og vedligehold, der reflekterer over selvorganiseret drift og vedligehold i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen i overgangen fra frirum til planlagt byudvikling. Se Bosætning 2023

I 2024 producerede 141 1. års arkitektstuderende  8 variationer af “Spillet om Stejlepladsen”,  som ikke går ud på at vinde, men virker som motor for en samtale om værdier, hvor alle aktører sætter deres individuelle værdier på spil ved at stille dem op ved siden af andres værdier. Hvis vi ikke forstår omstændigheder og sammenhænge for de værdier, vi tilskriver et sted, – er det vanskeligt at bevare dem. En lang række aktører bestående af beboere, arkitekter, byudviklere, ejendomsmæglere, m.fl. blev inviteret til 8 spillebordefor at deltage i ligeværdige samtaler  om hvad der er godt for livet som beboer et særligt sted. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.
Se Bosætning 2024

Den 1. september 2025 holdt Stejlepladsselskabet rejsegilde på 1. etape af byggeriet på Stejlepladsen. Det er ikke alle historier der bliver fortalt til et rejsegilde, og derfor rettedes fokus mod de forskellige positioner og perspektiviske blik, hvorfra alle aktørerne på Stejlepladsen kan se specifikke muligheder, værdier, problemer, etc.
12 forskellige positioner blev præsenteres gennem Den Tegnede Fortælling, der består af 12 fortællinger som 140 arkitektstuderende producerede gruppevis.
Se Bosætning 2025

Møllens toilet er inspireret af middelalderslottenes Garderober.
En Garderobe er et rum – ikke større end absolut nødvendigt – sat udenpå huset.
I middelalderen faldt affaldet ned i slotsgården, direkte ned i en flod eller Garderoben hang bekvemt udover en klippevæg.
Møllens toilet har dog en opsamlingstank.

I erkendelse af at man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN MED nogen,  skabes et rum for en samtale om værdier, der kan fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.
Spillet har fokus på at styrke biodiversiteten og sociale fællesskaber i Taastrupgaard. Det handler om at gøre afstanden mindre mellem dem der bygger, dem der organiserer og dem der bruger stedet i dagligdagen.

Spillet går ikke ud på at ’vinde’, men spillets gang fungerer som motor for en samtale. Spillets struktur favoriserer ikke nogen af spillerne, men giver alle spillere rundt om bordet lige muligheder for at fremføre deres værdier. Ved at spille får vi øje på hinandens værdier. Spillet fremkalder hvilke værdier der knytter sig til et specifikt sted og en specifik situation og giver derved anledning til en samtale om hvorvidt disse værdier kan eksistere side om side, eller om de giver anledning til konflikter.

Moder Jord viser klassificerede, komprimerede, sprukne, furede, stenede, usikre og udsatte jordbjerge bag hegn, på grænsen, på randen, vandrende mod tiden, svimlende, tøvende og skridende. Undrende søger vi fodfæste i furerne, grå i grå.
Nordhavns Jorddepot, København, 2024.

Foto: Hanne Lise Thomsen

Fotoet viser mit og Anja Frankes bidrag til projektet HOMAGE TO OLDER WOMEN – kurateret af Hanne Lise Thomsen og Lise Grüner Bertelsen -  vist på railboard på Flintholm Station, spor 11 i perioden 03.03.2025 – 16.03.2025.

Udstillingsbidrag i samarbejde med Emmy Laura Perez Fjalland kurateret af Sofie Højgaard til udstillingen Friktion på SUM, Absalonsgade 21, 2200 Nørrebro.
Foto: Jenny Sundby.

Situationsplan, “Tyrkisk karse”*, Pralbønner, foto, tegninger og tekst fra redningsaktion af planter i Taastrupgaard.

* “Tyrkisk karse” – som tyrkiske kvinder i Taastrupgaard kalder planten – hedder også Havekarse (Lepidium sativum). Den er en ét-årig plante, der bruges som krydderurt i vestlig madlavning. Andre steder i verden betragtes den som plagsom og invasiv ukrudt.

Foto: Søren Brink

Taastrupgaard er på Statens parallelsamfundsliste og som en konsekvens heraf rykkes beboere, planter og træer op med rode. Mens bebyggelsens fællesarealer graves op og gøres utilgængelige, vil TINGSTEDETS FÆLLES HUS & HAVE arbejde for at etablere et omsorgsfuldt område på kanten af helhedsplanen, der tager vare på menneskene, jorden, planterne og dyrene i et forhåbentlig blomstrende fællesskab.

I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Etape 1 byggeriet på Stejlepladsen er nu i gang og det meste af området er hegnet ind. I 2026 vil de første boliger være klar til indflytning og derfor inviterer Ejendomsselskabet Stejlepladsen nu naboer, brugere af Fiskerhavnen, potentielle kommende beboere og andre interesserede til nabomøde for at præsentere det kommende Stejlepladskvarter.

De nuværende beboere på Stejlepladsen og i Fiskerhavnen frygter fremtiden for deres lokalområde og de af dem tilskrevne værdier.

SPILLET OM STEJLEPLADSEN
Et spil om værdier

For en arkitekt er det vigtigt at have kendskab til de spændinger mellem værdier som opstår på et sted under en forandringsperiode, måske især de friktioner som vokser frem op til en kommende forandring. Friktionerne er en del af de omstændigheder og betingelser, som altid er til stede, før, under og efter arkitektens tilstedeværelse. Ved at deltage i spillet om værdier får arkitekter en bedre mulighed for at skabe rum, som kan gøre friktionerne tålelige og i bedste fald danne grundlag for en forhandling mellem naboer og besøgere, menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.

For at udforske forskellige holdninger til Stejlepladsens forskellige værdier, påbegyndte Blok 1: Bosætning i år udviklingen af Spillet om Stejlepladsen.

Spillet går ikke ud på at ’vinde’. Spillets gang er snarere motor for en samtale om værdier.
I Matador spilles om penge og retten til at bygge; vinderen får puljen. I Spillet om Stejlepladsen spilles om værdier, hvor spillerne sætter deres individuelle værdier på spil under spillets gang ved at stille dem op ved siden af andres værdier.

Værdierne vedrører bosætningens goder og fordele. Hvad er godt for livet som beboer et særligt sted?
Under spillets gang kommer spillernes værdisætning af Stejlepladsens mange steder til udtryk. Spillet anskueliggør de værdier der knytter sig til et specifikt sted og giver derved grobund for samtaler om hvorvidt disse værdier kan sameksistere, eller om de giver grund til friktion og konflikt.

Spillets konstruktion tog udgangspunkt i denne hjemmesides indhold. En lang liste af værdier kom til syne ved indgående analyser af arkivet.

Spillet er formgivet med henblik på at komme i dybden med tematikker og værdisætninger på konkrete steder på baggrund af konkrete præmisser. Ønsket er at fremme en nuanceret samtale mellem aktører: dem der udvikler, dem der bygger og dem der bor. Spillets organisering giver en ligeværdig talemulighed for alle deltagere ved at de placeres rundt om det samme bord med et sæt spilleregler der gør at alle kan bidrage til samtalen på lige fod.

Otte forskellige spillegrupper spillede parallelt med hinanden. Hver gruppe bestod af en moderator og fem spillere. Blandt dem fandtes nuværende beboere på Stejlepladsen, forskellige fagfolk fra branchen, og to studerende, hver i spidsen for en gruppe af medstuderende, der dokumenterede spillets gang gennem tekst og tegning. Moderatoren er underviser på Det Kongelige Akademi, og har til opgave at sørge for, at alle kommer til orde og at der er tempo og fremdrift i spillet.
Spillet fokuserer specifikt på Stejlepladsen og Fiskerhavnen i Sydhavnen, men udfolder generelle fagproblematikker, der inviterer til at vi alle – beboere, arkitekter, byudviklere, ejendomsmæglere, m.fl. – kan få rum og lejlighed til at tænke over og tale om bosætningens- og arkitekturens dilemmaer og paradokser.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50