Moder Jord viser klassificerede, komprimerede, sprukne, furede, stenede, usikre og udsatte jordbjerge bag hegn, på grænsen, på randen, vandrende mod tiden, svimlende, tøvende og skridende. Undrende søger vi fodfæste i furerne, grå i grå.
Nordhavns Jorddepot, København, 2024.

Foto: Hanne Lise Thomsen

Fotoet viser mit og Anja Frankes bidrag til projektet HOMAGE TO OLDER WOMEN – kurateret af Hanne Lise Thomsen og Lise Grüner Bertelsen -  vist på railboard på Flintholm Station, spor 11 i perioden 03.03.2025 – 16.03.2025.

Udstillingsbidrag i samarbejde med Emmy Laura Perez Fjalland kurateret af Sofie Højgaard til udstillingen Friktion på SUM, Absalonsgade 21, 2200 Nørrebro.
Foto: Jenny Sundby.

Situationsplan, “Tyrkisk karse”*, Pralbønner, foto, tegninger og tekst fra redningsaktion af planter i Taastrupgaard.

* “Tyrkisk karse” – som tyrkiske kvinder i Taastrupgaard kalder planten – hedder også Havekarse (Lepidium sativum). Den er en ét-årig plante, der bruges som krydderurt i vestlig madlavning. Andre steder i verden betragtes den som plagsom og invasiv ukrudt.

Ganoderma lucidum mycelium blev inviteret til at vokse på 3 af Anne Fabricius Møllers lommetørklæder til udstillingen Flora & Fauna i  Udstillingssted for Tekstil. 

Ganoderma Lucidum Sudarium er produceret i samarbejde med Tereza Veselá

Tre af skovens aktører blev inviteret ind i Dyrehavehuset som medskabere af værket Symbionter – for at pege på symbiosen mellem Hvid Anemone, Svampemycelium og Bøgetræer – og måske gøre os klogere på de organismer, vi selv lever i symbiose med?

Ganoderma lucidum Mycelium* er dyrket på et bomuldslagen, der hænger i tråde fra loftet. Bunker af Hvide Anemoner, Svampemycelium og nedbrudt Bøgetræ ligger på glasplader på gulvet. Symbionter er produceret i samarbejde med Tereza Veselá.

Hvid Anemone (Anemone Nemorosa) vokser i Bøgeskoven under løvspring – lige nu. Sideløbende med den selv udfører fotosyntese, får Hvid Anemone sin næring fra Træer og andre Planter med Svampe som mellemled. Anemonens rødder vokser sammen med Svampenes hyfer, hvis Mycelium indgår i et Mykorrhiza* under jorden. Anemonerne vokser under Bøgetræer og Svampene udveksler med Bøgene. Hvid Anemone har et lavt indhold af klorofyl og får derfor ikke alt sit kulstof fra luften via fotosyntese, men modtager også kulstof fra Svampene, der henter glukose fra Bøgenes fotosyntese. Hvid Anemone er derfor en mycoheterotrof* Plante, der indirekte snylter på Bøgetræet.

Bøgetræet skaber levesteder for mange forskellige slags Svampe, der danner netværk af svampetråde, som snor sig mellem Bøgetræets rodhår eller vokser ind i rodcellerne. Svampenes hyfer opta­ger kulhydrat fra Træet, mens de til gengæld forsyner det med kvælstof og fosfor, som de har nedbrudt i jorden. Svampenes Mycelium medvirker til at forøge Træets samlede rodnet, hvilket giver en bedre optagelse af næringssalte og vand.

Ved nedbryder Svampe som Skinnende laksporesvamp (Ganoderma lucidum) vokser på rådnende Bøgetræer og danner en skorpe for at beskytte sit Mycelium.

Træer med svampeangreb kan stå oprejst i mange år, men når store dele af veddet er nedbrudt, knækker træet lige over jordoverfladen og falder til jorden i fuld længde.

*Mycelium: den underjordiske del af svampe som er et sammenhængende trådnetværk af cellestrukturer, der betegnes hyfer.

*Mykorrhiza: symbiose mellem svampehyfer og planterødder, der vokser tæt sammen for at udveksle vand og næringsstoffer.

*Mycoheterotrof: den snyltende plante i et Mykorrhiza.

Syv vandhuller i det fredede landskab omkring Køge Ås har givet form til KØKÆKAR, og besøgende til KØS inviteres til at rense deres hænder i karrets klare vand.

Tidligere hentede køgegensere rent vand fra kilden ved Køge Ås,  Køge hed oprindeligt Køkæ – der er afledt af det olddanske ord Køk, der betyder klump – som menes at henvise til Køge Ås.

KØKÆKAR er skabt specifikt til KØS som en del af pop-up udstillingen Building Relational Spaces, der er produceret i forbindelse med forsvaret af PhD afhandling af samme navn, der blev afholdt på KØS den 28. februar. 

KØKÆKAR er støttet af Statens Kunstfond og Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk.

Foto: Barbara Hilton

Foto: Karin Lind

Vandfang er produceret til gruppeudstillingen “Himmelvendt” hos  t e k s a s, kurateret af billedkunstner Karin Lind. Støttet af Statens Kunstfond.

Foto: Magnus N Ebbesen

Titlen Vandfang hentyder til vandopsamling med flere forskellige betydninger:
- Det at skaffe sig vand.
- En beholder hvori der samles vand.
- Mængden af det vand beholderen opfanger.

Vandfang forholder sig til det himmelvendte perspektiv fra forskellige positioner:
- Vand er dyrebart og kan samles op.
- Opsamling af vand kan bearbejdes poetisk.
- Vandbeholderen skaber et rum der udstiller kroppes adfærd i rummet.

Vandfang er en refleksion over hvordan rum kan være med til at forme vores daglige ritualer og hvordan vores adfærd i forhold til ritualerne kan være med til at forme rummet.

Brønden / vandposten / vandingsstedet har traditionelt været stedet hvor mennesker mødes.
Vandfang opsamler regnvand og skaber et samlingssted under og omkring beholderen med fire separate zoner.

Kræfterne i Vandfang vil gerne have konstruktionen til at dreje rundt og opad. Træsamlinger og store sandsække holder konstruktionen i skak.

Materiale: Douglas, Tombak, Messing Nippelrør, Messing Skydeventil, Sandsække
Mål: 2,2m x 2,2 m x 4m

FORSK! i Rå Hal på Godsbanen, hvor tidligere og nuværende fellows fra Arkitektskolen Aarhus viser projekter, der giver bud på tidens samfundsmæssige og arkitektoniske udfordringer. Jeg bidrager med Paperspace som venligst er økonomisk støttet af  Dreyers Fond.

Paperspace re-præsenterer en serie byggede in-situ installationer fra storbyen Kolkata, forstaden Ballerup og landsbyen Selde. For at kunne identificere elementer og betydninger på tværs af de forskellige situationer er de genfremstillet via en situeret illustreret ordliste, store håndtegnede kortlægninger med integrerede foto og tekster. Ordlisten består af byinventar, registrerede sociale systemer, infrastrukturer og aktiviteter med deres indlejrede kvaliteter og karakteristika. Ordlisten sættes i bevægelse gennem de store tegninger for at vise hvordan mennesker, steder og ting kan være forbundne i skabelsen af fælles eller offentlige rum.

Paperspace er en papirbeklædt trækonstruktion, der relaterer sig til Rå Hals arkitektur på Godsbanen i Århus. Konstruktionen er bygget i splittede forskallingsbrædder og måler 770 x 210 x 310/410 cm og papiret er håndlavet japansk Kozo, 100 x 140 cm. På den ene langside af Paperhouse er papiret påtrykt et typologisk stedsspecifikt katalog af visualiserede ting, aktiviteter og karakteristika, der beskriver fx. infrastrukturer og byinventar på en gade i den indiske storby Kolkata, i bymidten i den Københavnske forstad Ballerup og i den jydske landsby Selde ved Limfjorden. På den anden langside af Paperhouse er papiret påtrykt tre store håndtegnede kort af henholdsvis Kolkata, Ballerup og Selde, igangsat af tingene fra det typologiske stedsspecifikke katalog. Tegningerne er gentegnede begivenheder fra henholdsvis Streetkitchen_Kolkata, Kontoret for Kunst i Byen, Ballerup og Fragmenteret hus, Selde.

Biennale in Artistic Research in Architecture in the Great Exhibition Hall at KADK –  The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation – from March 23rd to May 7th 2017.

WORKS+WORDS 2017 present artistic research within the field of architecture in Denmark and other Nordic countries. Artistic research aims at developing new ground in the field of architecture and is characterized by combining the making of works with reflections in words. Artistic research is defined as an integrated part of an artistic process, which leads to a public accessible work and is accompanied by intellectual reflection on as well the process itself as the presentation of the finished work.

My work is a drawing with pencil on paper (1m x 2.2m)
Download my words as pdf.

What do architects, artists, and designers actually do? What inspires them? How do they make the leaps of imagination they need to break new ground? Where do they find their ideas? How do they develop, test and share them with each other? How do they know when something’s going right?

 Ambika P3 presents the ADAPT-r exhibition, exploring research processes of working artists, architects and designers – revealing the diverse approaches and how they do what they do. From digital designers to landscape architects, brand designers to design activists, painters to performance artists, and many different types of architects. The exhibition concludes an EU funded research initiative and provides rare insights through 35 international practitioners from around the globe.

ADAPT-r Exhibition – 26 November – 18 December 2016 – Ambika P3, University of Westminster, London.

Installationsbidrag til udstillingen “En blank og vårfrisk dag”- kurateret af Kasper Lynge Jensen, der har bedt forskellige kunstnere skabe værker ud fra begreberne fællesskab og solidaritet. Hvad betyder begreberne i dag – og hvordan kommer de til udtryk i det daglige?

East West River er en fortælling om, hvordan små ting kan have stor betydning for det offentlige rum. Den peger på at Østen måske kan være med til at perspektivere Vestens opfattelse af fællesskaber og solidaritet og vice versa. Fortællingen handler om vedligeholdelse, kultur og by-realiteter, snarere end om innovation, global vækst og by-visioner. Enhver by har brug for vedligeholdelse af sin kultur – som ikke altid drejer sig om innovation og vækst – og enhver by har brug for at kende og forstå sine ressourcer og realiteter før de store visioner skabes.

Foto: David Stjernholm

Foto: David Stjernholm

Foto: David Stjernholm

Foto: David Stjernholm