Papir ~ Sten er et bidrag til Efterårsudstillingen 1997 på Charlottenborg, hvor jeg var inviteret til at forholde mig til dørens rumlighed i skala 1:1 ( 90 x 90 x 210 cm.)
Papir ~ Sten er udført i samarbejde med Unicon Betonfabrik.
Papir ~ Sten er en udveksling mellem det byggede og det tegnede og søger at rykke ved vores forventning til materialers egenskaber.
En mængde geometri er anvendt for at give tegningen tyngde. Tegningens papir bryder ud af sin ramme – et format på 4.5 m x 4.5 m. Det foldes til det bliver stabilt og 3-dimensionalt og rejser sig lodret.
Betonstenen frigør sig fra sin ramme – en form der forsvinder ved udhugning af massen til betonen optræder næsten svævende.
I vandret position vender tegningen tilbage til sin 2-dimensionalitet, – tilbage til sin ramme og sin geometri i skalaen 1:10.
Se kataloget til Efterårsudstillingen 1997.