Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Første etape af byggemodningen på Stejlepladsen er i fuld gang. Store dele af stedet er hegnet ind, mens jorden graves op og flyttes, grundvandet sænkes, og kabler graves ned, alt imens protesterne fra de lokale stadig klinger. 

For at forstå hvad vi risikerer at miste – når en generisk byudvikling erstatter selvorganiserede miljøer der er vokset frem over lang tid – har de 120 nye 1. års studerende registreret spor efter det usynlige logistiske -og organisatoriske rum, der ligger bag Fiskerhavnens -og Stejlepladsens fysiske og sociale fremtræden.

Se filmen Situations of Ten

Parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen, udvikler lokalområdet sammenhold og mødesteder i Fiskerhavnen, hvor de arkitektstuderende også bydes velkommen. De registrerer det, de møder; dyrelivet, der foruden hundene tæller hejrer, fisk, mink og måger; spor efter selvorganiseret vedligehold, som nogle gange består i at lade tingene være i fred; store og små planter og træer, der om lidt må lade livet i byudviklingens navn; strategier for hvordan man driver fællesrum, bådebroer og bådklubber i fællesskab på tværs af forskelligheder; samtaler med beboere, der trods alt vil ønske de kommende beboere varmt velkommen; det gule hegn rundt om byggemodningsområdet, hvor jordbunker og overvågningskameraer regerer; de lokales tanker om fortid, nu og fremtid.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

120 nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byggemodning er – og kunne være.
Gængs byggemodning foregår gennem store jordreguleringsarbejder, der kræver tungt entreprenørmateriel og materialemæssige bevægelser. Som konsekvens sætter bosætning et stort klimamæssigt aftryk.

I relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn stillede de studerende  spørgsmål og fremkalde alternativer til Stejlepladsselskabets byggemodningsmetoder. Via  analyser og diskussion af fire igangværende byudviklings-og byggemodningsprocesser i København – Lynetteholm, Fælledby, Jernbanebyen og Tingbjerg problematiserede de studerende  måden, hvorpå arkitekter konkret arbejder med byggemodning for tiden, hvad de iagttager, og måske overser, og hvilke konsekvenser gængse byggemodningsprocesser kan have. De undersøgte forbindelserne mellem intentioner, stedsforståelse, omsorg og krise på et kulturelt niveau, og dermed forholdet mellem arkitekternes intentioner og hvordan disse virker i praksis.

De studerende præsenterer deres tegninger om Stejlepladsen på Stejlepladsen. Tegningerne handler om måder at skabe afsæt for udviklingsprocesser af området, der er opmærksomme på en symbiose af materialer, dyr, plantevækst, jordbundsforhold, historie, udvikling over tid, sociale sammenhænge, eksisterende overenskomster og kulturel betydning.

I samarbejde med studerende fra kandidatprogrammet PACS – Political Architecture – Critical Sustainability ombyggedes Festsalen på Holmen til et Agonistic Forum, der udfoldede og nuancerede arkitektfagets problemstillinger. PACS-studerende modererede to strukturerede debatter om henholdsvis naboskab og etik. De stillede spørgsmål til arkitektfagets arbejdsmetoder, motivationer og efterfølgende konsekvenser og virkninger. Med afsæt i kroppe og sind der er tynget af de fremtider, de forudser – og umuligheden i at sidde uforstyrrede ved deres tegneborde – opfordrede de studerende deltagerne til at overveje deres etiske overbevisninger, og hvordan disse overbevisninger forhandles med realiteterne i en arkitekts daglige arbejde.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Et hold nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byudvikling vil sige – konkret i relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn. Arbejdet udmundede i en kontrafaktisk lokalplandialog for Stejlepladsen og en film der udfolder kompleksiteten i byplanlægning og bosætning.  Begge dele forholder sig til den jord der bygges på – og indskriver arkitekten i et netværk af aktører der også inkluderer andre arter.  I filmen sættes lokalmiljø, rådgivere, bygherrer, græsrodsorganisationer, en advokat, Det Kgl. Akademi, Arkitektforeningen m.fl. stævne, for at blive klogere på  alles etiske og kultur-og miljømæssige forpligtigelser i forhold til vores fælles omgivelser. Samtidig afslører filmen arkitekternes tavshed i den offentlige debat og manglende kritiske stillingtagen til byudviklingens problemstillinger.

Se filmen Ang. Stejlepladsen.

Blok 1: Bosætning startede med en diskussion om netværker, aktører og relationer – og satte det hele godt i gang med en STRING FIGURE for 120 personer.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

Jeg er inviteret til at deltage i dette miniseminar sammen med billedkunstner og aktivist Jakob Jakobsen, billedkunstner Gro Sarauw + arkitekt og performancekunstner Elin Eyborg – modereret af kurator og kritiker, Jacob Lillemose – for at diskutere Gordon Matta-Clarks praksis og hvordan vi kan forholde os til den i dag. “Gordon Matta-Clark og retten til byrummet” er arrangeret af KØS og Copenhagen Architecture Festival.

I september 2019 har 150 1. års studerende på Blok 1: Bosætning på Kunstakademiets Arkitektskole været i felten for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet handler projektet om, hvor vigtig det er at lære et sted – og menneskene der bor der – at kende inden man begynder at forestille sig en omdannelse af stedet gennem byudvikling.

Arbejdet udmundede i en interaktiv, flerstemmig montage der beskriver hverdagslivet i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen består af tegninger, tekster, foto, video og lydoptagelser. De forskellige medier adresserer forskellige deltageres forskellige grader af medvirken i projektet. der tilsammen formidler det, en kollektiv læringsproces har fremkaldt i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen. Montagen vokser frem i mange retninger; – ikke fra en central kerne, men horisontalt fra midten og ud, hvor den formes og omformes af mødet med hverdagslivet i Fiskerhavnen. Den bevæger sig tilbage i historien, fremad i samtiden og ind i fremtiden.

Besøg Angaaende-Stejlepladsen 

Gruppeudstilling hos Dansk Standardpoesi på Blågårds Plads:

Kurator Maya Peitersen spurgte:  “Hvad er danske standarder? ”

I tider hvor debatten handler mest om konkurrence og konflikt fordi flere og flere mennesker flytter sig – som rejsende, migrerende eller flygtende – svarede jeg på spørgsmålet med Nældeværk.

Deltagende kunstnere:
Karin Lind, Gitte Juul, Åse Eg, Goodiepal, Peter Holm, Bodil Nielsen, Steen Møller Rasmussen, Anders Bonnesen, Yvette Brackman, Vagn E Olsson, Joakim Von Westen,  Sara Willemoes Thomsen,  Andreas Führer, Gitte Bach, Felia Gram Hanssen, Claus Haxholm,  Bitten Møller Jensen, Melou Vanggaard, Daniel Svanberg Bøtcher, Maria Franck, Jasper Stürup,  Malene Hartmann.

Seven nomadic structures and a timeline of the Plečnik Stadium history are exhibited at MAO – Museum of Architecture and Design, together with a recording of the Stadium NOWHERE Walk in the city of Ljubljana.

Stadium NOWHERE unfolds the history of the Plečnik Stadium - a place unable to adapt to new demands. It´s  a collaborative creation of a situation in the shape of seven nomadic structures, visualized, built and carried into the city to interact with  public and the static buildings of Jože Plečnik.

The project produces a response no one has asked for to learn about society and its mechanisms. The current dispute around the redevelopment of the Stadium asks general questions about collective behaviour, rationales and ideals of society. Earlier, political systems and strong ideologies made dialogue difficult because of polarization and the determinate solutions embedded in these ideologies. With today’s complex reality a dialogue that comes before political decisions is fundamental.

Stadium NOWHERE is an architectural research by Danish architect Gitte Juul in collaboration with architectural students from the University of Ljubljana, Faculty of Architecture.

The majority of Plečniks works in Ljubljana are timeless, still in use and having survived big changes in society without loosing their integrity. But not the Stadium. It has been abandoned and fenced off since 2007, unable to adapt to new demands. It is torn between different planning interests, cultural heritage values, understandings of the law and blame for the blocked situation. Local citizens are fighting for their piece of land and for the protection of the Stadium in its original form, whereas an investor wants to update the Stadium to new commercial standards. Between these two opposites, the Institute of Cultural Heritage Protection is positioned and expected to protect the work of Jože Plečnik, since the Stadium got status as a monument of National Importance. While the conflict continues the Stadium is left alone, unable to adapt.

Stadium NOWHERE is portraying history as an observation of both “historical moments” and everyday occurrences. Architectural visions, religious ceremonies, military ceremonies, sporting events, commercialization, cultural heritage issues and environmental/ neighbourhood issues are experienced via seven physical structures, created by architectural students:
- House of Landscape is an enclosed space visualizing the Stadium as a loop beginning in a gravel pit and going back to nature.
- House of Architecture & Urbanism presents the Stadiums connection to Plečniks plan for Ljubljana as a “New Athens”.
- House of Religion is bringing the religion out of the institution and onto the street – like a small Chapel.
- House of Military tells the story of how the Stadium was used as a backdrop for political ideologies.
- House of Sports & Commercialization sees the Stadium from the view of the spectator.
- House of Conflict shows a model of the Stadium built of elements, the visualizations of the investors project for the Stadium renovation and documents the five reasons why the Local Initiative is against the proposal.
- House of Nature is an open wall structure showing a herbarium of the wild plants growing at the Stadium and cultivated plants from the Fond Gardens on the other side of the Stadium Wall.

Stadium TIMELINE

Workshop with students:

In order to explore the history of the stadium as a participatory experience, the project Stadium NOWHERE grew out of  meetings and discussions with people and organisations directly involved in the conflict and it aimed to admit all the complexities of the encounters into the working process. I decided upon seven different aspects relating to the history of the stadium, which I then gave to the students and invited them to design and build seven nomadic physical structures from their own interpretation of history.

THANKS TO:
Architecture students Anja Jelen, Mojca Lebeničnik, Ana Skobe, Deja Đukić, Alja Cevc, Eva Polenik, Anja Jezernik Knaus, Urša Rot, Leonard Krišto, Katja Lipič, Neža Lazar, Mojca Kostevc, Urška Cvikl, Amadeja Belej, Katja Klančnik, Vika Lenassi, Eva Razložnik, Jaka Černe , David Groleger, Rok Lovšin, Katja Marinič, Isidora Todorić, Barbara Butara, Domagoj Gržanić, Darko Gavrilovic, Sabina Černič, David Dan Mrevlje Natlačen, Žan Šabeder for creating the seven nomadic structures.
MAO – Museum of Architecture & Design, for inviting Stadium NOWHERE to exhibit at MAO and for providing second hand building materials.
Matevz Juvancic, Faculty of architecture , for building assistance.
Museum of Recent History for providing historical photographs of the Stadium.
The Local Initiative / http://www.iztepac.net and Bežigrajski športni park d.o.o. for delivering texts and images for House of Conflict.
Tanja Lazetic and Ana Skobe for still photographs of Stadium NOWHERE Walk.

The research leading to these results has received funding from the People Programme (Marie Curie Actions) of the European Union’s Seventh Framework Programme (FP7/2007-2013) under REA grant agreement n° 317325.

Stadium NOWHERE is  a collaborative creation of a situation – “Now and Here”, which deals with a place unable to adapt to new demands. In the shape of seven nomadic structures, the history of the  Plečnik Stadium is unfolded, visualized, built and carried by architectural students from The Faculty of Architecture in Ljubljana into the city to engage with public and the static buildings of Jože Plečnik . Stadium NOWHERE

Beginning at Plecnikova hisa / Plečnik House.

Crossing Trnovski most / Trnovo Bridge (Jože Plečnik: 1929-32)

Passing the Roman Wall, Križanke, (Jože Plečnik: 1952–1956)

Passing Spomenik Napoleoum in Iliriji / Monument to Napoleum and Illyria, (Jože Plečnik: 1929-1932-1940)

Passing Narodna in univerzitetna knjiznica / National and University Library, (Jože Plečnik: 1936–1941)

Passing famous musicians on plinths in front of Glasbena Matica / Music Society (Jože Plečnik: 1932)

Crossing Kongresni Trg / Congress  Square

Crossing “Tromostovje” / Triple bridge, (Jože Plečnik: 1929–1932)

Passing Trznice / the Market, (Jože Plečnik: 1940–1944)

Pittstop in front of Town Hall

Passing Levstik Trg / Levstik Square (Jože Plečnik: 1938)

“Historical moments” of architectural visions, religious ceremonies, military ceremonies, sporting events, commercialization, cultural heritage issues and environmental/ neighborhood issues are to be experienced via the seven physical structures, created by the students:

House of Landscape is an enclosed space visualizing the story of the stadium as a loop from a gravel pit and back to nature.

House of Architecture & Urbanism presents the Stadiums connection to Plecniks plan for Ljubljana as a “New Athens”.

House of Religion brings  religion out of the institution and onto the street – like a small Chapel.

House of Military tells the story of how the Stadium was used as a backdrop for political ideologies.

House of Sports & Commercialization sees the Stadium from the view of the spectator

House of Conflict shows a model of the Stadium built of elements, the visualizations of the investors project for the Stadium renovation and documents the five reasons why the Local Initiative is against the proposal.

House of Nature  is an open wall space showing a herbarium of wild plants, which grows at the Stadium and cultivated plants from the Fond Gardens on the other side of the Stadium Wall.

THANKS:
To architecture students Anja Jelen, Mojca Lebeničnik, Ana Skobe, Deja Đukić, Alja Cevc, Eva Polenik, Anja Jezernik Knaus, Urša Rot, Leonard Krišto, Katja Lipič, Neža Lazar, Mojca Kostevc, Urška Cvikl, Amadeja Belej, Katja Klančnik, Vika Lenassi, Eva Razložnik, Jaka Černe , David Groleger, Rok Lovšin, Katja Marinič, Isidora Todorić, Barbara Butara, Domagoj Gržanić, Darko Gavrilovic, Sabina Černič, David Dan Mrevlje Natlačen, Žan Šabeder for creating the seven nomadic structures.
To MAO – Museum of Architecture & Design, for inviting Stadium NOWHERE to exhibit at MAO and for providing second hand building materials.
To Matevz Juvancic, Faculty of architecture , for building assistance.
To Museum of Recent History for providing historical photographs of the Stadium.
To The Local Initiative / http://www.iztepac.net and Bežigrajski športni park d.o.o. for delivering texts and images for House of Conflict.
To Tanja Lazetic and Ana Skobe for still photographs of Stadium NOWHERE Walk.

The research leading to these results has received funding from the People Programme (Marie Curie Actions) of the European Union’s Seventh Framework Programme (FP7/2007-2013) under REA grant agreement n° 317325.