Møllens toilet er inspireret af middelalderslottenes Garderober.
En Garderobe er et rum – ikke større end absolut nødvendigt – sat udenpå huset.
I middelalderen faldt affaldet ned i slotsgården, direkte ned i en flod eller Garderoben hang bekvemt udover en klippevæg.
Møllens toilet har dog en opsamlingstank.

Stenhave med dæk og bro til landgang for søfartøj.

Så er infrastrukturen vendt fra vejside til vandside. Møllen har fået en trappe.

En bygning kan befinde sig i en tilstand mellem opbygning og nedrivning. Måden materialerne organiseres og reorganiseres på afslører om de defineres  som affald eller en ressource.

I møllen forstås materialer som forskellige tilstande og forskellige organiseringer. De sorteres og lægges i orden for at blive til et lager til fremtidig brug. Andre materialer hentes fra lokalområdet, – fx fra en gammel nedrevet lade.

Ved nedrivninger kan materialer sætte sig sammen på de mest fantastiske måder, så det bliver umuligt at se hvordan huset oprindelig er bygget op.

Det første man må gøre, når man omgiver sig med et forladt sted, er at bygge sig en hytte hvor man kan trække sig tilbage for at spise og sove i fred for dyr og kulde.  Hus i Vater og Lod er en sådan ‘hytte’; – et ‘hus i Møllen, indspændt mellem etagebjælker og hanebånd i en tidligere  vandmølle i Blekinge, som har stået forladt siden slutningen af 1950erne.

Optegning af grundplan og konstruktion i 1:1 på gulvet.

Vægelementer er opbygget liggende af fabriksfremstillede I-bjælker og krydsfinér og  derefter rejst manuelt.

Vægge og loft består af I-bjælker, krydsfinér plader og højisolerende træfiber bats.

De indvendige krydsfinér flader er kalket med kærnemælksmaling.

Hus i Vater og Lod danner loft til et udendørs rum på grundniveau.

Hus i Vater og Lod er malet  Falurød på alle sider, for at indikere at det er et ‘hus i huset’. Falurød er RGB 128, 24, 24 – et traditionelt pigment udvundet som genbrug af silikater fra jernoxid fra Falu kobberminen.

Hus i Vater og Lod er bygget i samarbejde med Søren Brink og lokal tømrer Gunnar Larsen.

Dengang stedet fungerede som vandmølle, var der et tapetseret værelse, hvor de som kom langvejs fra for at få malet korn kunne hvile sig, mens de ventede. I dag er værelset væk og der er kun en stolpe med en stump tapet tilbage. Stumpen har inspireret til indkøb af 4 ruller tapet fra en gammel Tapethandel i skoven til det nyetablerede hvileværelse i Møllen. Tapethandleren i skoven har solgt tapeter til folk fra nær og fjern i 50 år og på lagret ligger ruller fra 50érne. Et rent tapetskatkammer.

Tapetlageret i skoven.

4 ”nye” ruller tapet fra 50erne.

Møllen ligger på kanten af Lyckeby åen i Blekinge uden fysiske matrikelskel og i et landskab i konstant forandring afhængig af vandstrømme og vindforhold.

En auktion i Karlskrona førte til overtagelse af Møllen, som havde ringe markedsefterspørgsel. Vandmøllen gik ud af drift i 1957 og siden har landskabet omkring bygningerne ændret sig drastisk. Stendæmningen, der tidligere kontrollerede et vandfald på 2,2 meter, er styrtet sammen og har dannet nye formationer og øer, som er sprunget i skov. 

Møllen blev købt på auktion, efter selve bygningen blev erklæret værdiløs. Denne erklæring frisatte Møllen fra bedømmelse og investeringsobjektificering. Ved at undslippe ejendomsspekulation, er Møllen blevet en ligeværdig, ikke-menneskelig, aktiv aktør, der evner at påvirke  og blive påvirket.

Sommetider støder man ind i ting, steder og situationer, hvor muligheden for at gøre noget er til stede. Det er i de små sprækker i systemerne, hvor man kan se sit snit til at kile sig ind og være med i kredsløbet. Økonomisk, ressourcemæssigt og idémæssigt. Det som er blevet forladt er ikke ubrugeligt. Vi skal blot finde den nye brugbarhed.

Den gamle bygning giver rumlige muligheder, der skabes over tid med fokus på et maksimalt nærvær og en minimal økonomi. At bruge tid med ’Møllen’ skærper evnen til at praktisere rumlige og eksistentielle forbindelser mellem arkitektur, socialitet og økologi. Fra menneskekrop til lokalitetens økologi – med de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet - og bygningens indlejrede teknikker, viden og organisering.