I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Første etape af byggemodningen på Stejlepladsen er i fuld gang. Store dele af stedet er hegnet ind, mens jorden graves op og flyttes, grundvandet sænkes, og kabler graves ned, alt imens protesterne fra de lokale stadig klinger. 

For at forstå hvad vi risikerer at miste – når en generisk byudvikling erstatter selvorganiserede miljøer der er vokset frem over lang tid – har de 120 nye 1. års studerende registreret spor efter det usynlige logistiske -og organisatoriske rum, der ligger bag Fiskerhavnens -og Stejlepladsens fysiske og sociale fremtræden.

Se filmen Situations of Ten

Parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen, udvikler lokalområdet sammenhold og mødesteder i Fiskerhavnen, hvor de arkitektstuderende også bydes velkommen. De registrerer det, de møder; dyrelivet, der foruden hundene tæller hejrer, fisk, mink og måger; spor efter selvorganiseret vedligehold, som nogle gange består i at lade tingene være i fred; store og små planter og træer, der om lidt må lade livet i byudviklingens navn; strategier for hvordan man driver fællesrum, bådebroer og bådklubber i fællesskab på tværs af forskelligheder; samtaler med beboere, der trods alt vil ønske de kommende beboere varmt velkommen; det gule hegn rundt om byggemodningsområdet, hvor jordbunker og overvågningskameraer regerer; de lokales tanker om fortid, nu og fremtid.

Tre af skovens aktører blev inviteret ind i Dyrehavehuset som medskabere af værket Symbionter – for at pege på symbiosen mellem Hvid Anemone, Svampemycelium og Bøgetræer – og måske gøre os klogere på de organismer, vi selv lever i symbiose med?

Ganoderma lucidum Mycelium* er dyrket på et bomuldslagen, der hænger i tråde fra loftet. Bunker af Hvide Anemoner, Svampemycelium og nedbrudt Bøgetræ ligger på glasplader på gulvet. Symbionter er produceret i samarbejde med Tereza Veselá.

Hvid Anemone (Anemone Nemorosa) vokser i Bøgeskoven under løvspring – lige nu. Sideløbende med den selv udfører fotosyntese, får Hvid Anemone sin næring fra Træer og andre Planter med Svampe som mellemled. Anemonens rødder vokser sammen med Svampenes hyfer, hvis Mycelium indgår i et Mykorrhiza* under jorden. Anemonerne vokser under Bøgetræer og Svampene udveksler med Bøgene. Hvid Anemone har et lavt indhold af klorofyl og får derfor ikke alt sit kulstof fra luften via fotosyntese, men modtager også kulstof fra Svampene, der henter glukose fra Bøgenes fotosyntese. Hvid Anemone er derfor en mycoheterotrof* Plante, der indirekte snylter på Bøgetræet.

Bøgetræet skaber levesteder for mange forskellige slags Svampe, der danner netværk af svampetråde, som snor sig mellem Bøgetræets rodhår eller vokser ind i rodcellerne. Svampenes hyfer opta­ger kulhydrat fra Træet, mens de til gengæld forsyner det med kvælstof og fosfor, som de har nedbrudt i jorden. Svampenes Mycelium medvirker til at forøge Træets samlede rodnet, hvilket giver en bedre optagelse af næringssalte og vand.

Ved nedbryder Svampe som Skinnende laksporesvamp (Ganoderma lucidum) vokser på rådnende Bøgetræer og danner en skorpe for at beskytte sit Mycelium.

Træer med svampeangreb kan stå oprejst i mange år, men når store dele af veddet er nedbrudt, knækker træet lige over jordoverfladen og falder til jorden i fuld længde.

*Mycelium: den underjordiske del af svampe som er et sammenhængende trådnetværk af cellestrukturer, der betegnes hyfer.

*Mykorrhiza: symbiose mellem svampehyfer og planterødder, der vokser tæt sammen for at udveksle vand og næringsstoffer.

*Mycoheterotrof: den snyltende plante i et Mykorrhiza.

På baggrund af samtaler om brødbagning med kvinder fra Taastrupgaard, har arkitektstuderende fra København og Kiev i fællesskab designet og bygget et stort æltebord til Tingstedets Bagehus.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

120 nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byggemodning er – og kunne være.
Gængs byggemodning foregår gennem store jordreguleringsarbejder, der kræver tungt entreprenørmateriel og materialemæssige bevægelser. Som konsekvens sætter bosætning et stort klimamæssigt aftryk.

I relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn stillede de studerende  spørgsmål og fremkalde alternativer til Stejlepladsselskabets byggemodningsmetoder. Via  analyser og diskussion af fire igangværende byudviklings-og byggemodningsprocesser i København – Lynetteholm, Fælledby, Jernbanebyen og Tingbjerg problematiserede de studerende  måden, hvorpå arkitekter konkret arbejder med byggemodning for tiden, hvad de iagttager, og måske overser, og hvilke konsekvenser gængse byggemodningsprocesser kan have. De undersøgte forbindelserne mellem intentioner, stedsforståelse, omsorg og krise på et kulturelt niveau, og dermed forholdet mellem arkitekternes intentioner og hvordan disse virker i praksis.

De studerende præsenterer deres tegninger om Stejlepladsen på Stejlepladsen. Tegningerne handler om måder at skabe afsæt for udviklingsprocesser af området, der er opmærksomme på en symbiose af materialer, dyr, plantevækst, jordbundsforhold, historie, udvikling over tid, sociale sammenhænge, eksisterende overenskomster og kulturel betydning.

I samarbejde med studerende fra kandidatprogrammet PACS – Political Architecture – Critical Sustainability ombyggedes Festsalen på Holmen til et Agonistic Forum, der udfoldede og nuancerede arkitektfagets problemstillinger. PACS-studerende modererede to strukturerede debatter om henholdsvis naboskab og etik. De stillede spørgsmål til arkitektfagets arbejdsmetoder, motivationer og efterfølgende konsekvenser og virkninger. Med afsæt i kroppe og sind der er tynget af de fremtider, de forudser – og umuligheden i at sidde uforstyrrede ved deres tegneborde – opfordrede de studerende deltagerne til at overveje deres etiske overbevisninger, og hvordan disse overbevisninger forhandles med realiteterne i en arkitekts daglige arbejde.

PhD afhandlingen Building Relational Spaces er en undersøgelse af arkitekturens evne til at konstruere åbne, fællesskabsunderstøttende og responsive rum, som udfordrer lineariteten i bygge- og planlægningsprocesser. Hermed insisteres der på plads og relevans til de sårbare og ikke-repræsenterede i byplanlægning.

Forsvaret blev afholdt på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum, Køge.

Foto: Karin Westerlund

Syv vandhuller i det fredede landskab omkring Køge Ås har givet form til KØKÆKAR, og besøgende til KØS inviteres til at rense deres hænder i karrets klare vand.

Tidligere hentede køgegensere rent vand fra kilden ved Køge Ås,  Køge hed oprindeligt Køkæ – der er afledt af det olddanske ord Køk, der betyder klump – som menes at henvise til Køge Ås.

KØKÆKAR er skabt specifikt til KØS som en del af pop-up udstillingen Building Relational Spaces, der er produceret i forbindelse med forsvaret af PhD afhandling af samme navn, der blev afholdt på KØS den 28. februar. 

KØKÆKAR er støttet af Statens Kunstfond og Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk.

Foto: Barbara Hilton

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Det Kongelige Akademi.

Et hold nye 1. års arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi har undersøgt og erfaret hvad byudvikling vil sige – konkret i relation til sagen om Stejlepladsen i Københavns Sydhavn. Arbejdet udmundede i en kontrafaktisk lokalplandialog for Stejlepladsen og en film der udfolder kompleksiteten i byplanlægning og bosætning.  Begge dele forholder sig til den jord der bygges på – og indskriver arkitekten i et netværk af aktører der også inkluderer andre arter.  I filmen sættes lokalmiljø, rådgivere, bygherrer, græsrodsorganisationer, en advokat, Det Kgl. Akademi, Arkitektforeningen m.fl. stævne, for at blive klogere på  alles etiske og kultur-og miljømæssige forpligtigelser i forhold til vores fælles omgivelser. Samtidig afslører filmen arkitekternes tavshed i den offentlige debat og manglende kritiske stillingtagen til byudviklingens problemstillinger.

Se filmen Ang. Stejlepladsen.

Blok 1: Bosætning startede med en diskussion om netværker, aktører og relationer – og satte det hele godt i gang med en STRING FIGURE for 120 personer.