I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

På baggrund af samtaler om brødbagning med kvinder fra Taastrupgaard, har arkitektstuderende fra København og Kiev i fællesskab designet og bygget et stort æltebord til Tingstedets Bagehus.

Syv vandhuller i det fredede landskab omkring Køge Ås har givet form til KØKÆKAR, og besøgende til KØS inviteres til at rense deres hænder i karrets klare vand.

Tidligere hentede køgegensere rent vand fra kilden ved Køge Ås,  Køge hed oprindeligt Køkæ – der er afledt af det olddanske ord Køk, der betyder klump – som menes at henvise til Køge Ås.

KØKÆKAR er skabt specifikt til KØS som en del af pop-up udstillingen Building Relational Spaces, der er produceret i forbindelse med forsvaret af PhD afhandling af samme navn, der blev afholdt på KØS den 28. februar. 

KØKÆKAR er støttet af Statens Kunstfond og Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk.

Foto: Barbara Hilton

For at hjælpe den eftertragtede landskabstype overdrevet på vej på Fælleden, er Amager Skovhjælpere begyndt at slå med le.

I samarbejde med Tårnby Naturskole, Amager Skovhjælpere, Kastrupgårdsamlingens Billedskole og elever fra Skelgårdsskolen har huskunstnerprojektet Under Høet - mod Overdrevet bygget små hø-huse til ophold og udstilling af herbarieark med de urter der gror under græsset på Kalvebod Fælled. Skoleklasser, skovhjælpere og billedskolebørn har i fællesskab bygget på en lille Fælledby der hvor Ørestaden ender…

Vi har kogt suppe på den dominerende græsart Bjergrørhvene, – hvis planteudtræk, iblandet potaske, blev brugt til at indfarve herbarieark med – samlet og presset urter, afsat kvadratiske byggefelter med håndbyggede træinstrumenter, bundet trækonstruktioner sammen med vinkelbesnøringer i tjæregarn, flettet gulve af poppelgrene og syet hø på med planteindfarvet garn fra fårene fra Fælleden.

En op-skaleret version af trækonstruktionen blev bygget til en hø-forestilling med teatret Glimt.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

Foto: Karin Lind

Vandfang er produceret til gruppeudstillingen “Himmelvendt” hos  t e k s a s, kurateret af billedkunstner Karin Lind. Støttet af Statens Kunstfond.

Foto: Magnus N Ebbesen

Titlen Vandfang hentyder til vandopsamling med flere forskellige betydninger:
- Det at skaffe sig vand.
- En beholder hvori der samles vand.
- Mængden af det vand beholderen opfanger.

Vandfang forholder sig til det himmelvendte perspektiv fra forskellige positioner:
- Vand er dyrebart og kan samles op.
- Opsamling af vand kan bearbejdes poetisk.
- Vandbeholderen skaber et rum der udstiller kroppes adfærd i rummet.

Vandfang er en refleksion over hvordan rum kan være med til at forme vores daglige ritualer og hvordan vores adfærd i forhold til ritualerne kan være med til at forme rummet.

Brønden / vandposten / vandingsstedet har traditionelt været stedet hvor mennesker mødes.
Vandfang opsamler regnvand og skaber et samlingssted under og omkring beholderen med fire separate zoner.

Kræfterne i Vandfang vil gerne have konstruktionen til at dreje rundt og opad. Træsamlinger og store sandsække holder konstruktionen i skak.

Materiale: Douglas, Tombak, Messing Nippelrør, Messing Skydeventil, Sandsække
Mål: 2,2m x 2,2 m x 4m

STRAND LAB MUNKERUP
GIPS -  STEN - TRÆ - VAND
botanik, geografi, geologi, tektonik, tid

Strandhuset er bygget i samarbejde med børn i alderen 12-14 år, frivillige fra Munkeruphus med assistance af billedkunstnerne Karin Lorentzen, Tine Hecht-Pedersen og Pontus Kjermann i forbindelse med workshoppen “Byg ved vandet” for Munkeruphus,  kurateret af Line Kjær, støttet af Nordea Fonden.

Munkerup Strand er kendetegnet ved bølgebrydere, sandrevler og mørke partier med blæretang, sten og ålegræs. Mit bidrag til Munkeruphus’ Strand Lab er en gendigtning af Gunnar Aagaard Andersens gipsklædte Kantine i Herning og en hyldest til Gunnars kone, Grete, der lagde sin egen kunstner karriere til side for at være værtinde for de mange kunstnere, som kom på besøg i på Munkeruphus.

Gunnar Aagaard Andersen indrettede i 1960 en midlertidig kantine for Ege tæpper i en murermestervilla, som senere skulle rives ned. Han dyppede sækkelærred i gips og hængte det op på væggene.Politikens daværende kunstskribent, Gunnar Jespersen, skrev om kantinen: “Forskønne rummene kunne han ikke–dertil var de for dårligt proportionerede–men han kunne gøre noget andet, og løsningen er blevet et stykke hushøj humor, uforglemmelig i al sin grimhed. Jeg tror ligefrem, at drypstenshulen vil blive savnet, når den engang bliver revet ned. Men den vil leve som sagn.”

Ved at sammenbinde hukommelsen om fænomener som tidevand, mineraler, opskyllede sten og tang, bliver “huset” et materialiseret ekko af den store fortælling omkring os. Strandhuset bliver en ting der bringer dimensioner og materialer sammen.

Et sted for Ting (Tingsted som folkeforsamling)
Arkitektur som en beklædt struktur ”Arkitekturens oprindelse knytter sig til en struktur, der beklædes”(Gottfried Semper om Gewand: Væg kommer af Wand og Gewand (beklædning)

Stormen og bølgerne går højt.
Fundamentet er raseret og workshoppen har udviklet sig til “Byg på Havet”.

Gunnars gipsdrapering af trækonstruktion.

Strandhuset blev efterladt på stranden….overladt til vindtryk og vandstand.

Gunnar samler sten på stranden.

I forbindelse med Munkeruphus’ 30 års jubilæum, lagde jeg endnu et  formidlingslag til Strandhuset, bestående af billeder på sten. Vi talte om gipskrystaller, Gunnar Aagaard Andersens ‘gipskantine’ i Herning, plantetapeter, planteafstøbninger, huskonstruktion uden vægge og meget mere….

Nu er Strandhuset væk. Den 21 september 2019 rapporteres fra Munkeruphus:”En storm på 30 sec/m har taget fat i dit hus… Gipsen er væk. Træ er blæst højt op og måske 500 m hen ad stranden”.
Tak til Munkeruphus for at samle stumperne sammen – og til Mette Mærsk for at fotografere vraggodset.