Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Everhouse is the result of a 1 prize in the competition Sunshine House on the development and construction of a small house based on passive regulation. Everhouse is developed for Domea in cooperation with Dissing+Weitling , KLH solid wood and Grontmij Carl Bro . Everhouse received honourable mention from Kolding municipality.

Everhouse breaks with conventional notions of industrially produced housing. Prefabricated buildings are usually either delivered as room-sized elements or planar elements. Everhouse combines the two principles by building a core installation of two room-sized elements, while the rest of the house is formed by the planar elements. The core includes bathroom, kitchen, stairs and circulation areas. It is physically connected to all living spaces and almost all installations can be assembled and tested off site. The layout provides a great freedom in the use of the house. The large rooms toward the south can be used as they are or be divided into different combinations to the residents’ changing needs. The three lofts in the bedrooms increase the opportunities for varied use.

The architectural strength of the layout is a composition with a strong identity, defined with a densely packed core as a prefabricated module to the north, containing serving functions as well as all installations which demands certified installers (domestic water, drains, ventilation system, electrical connections and outlets, internet, phone and TV connections) and an adjacent large, open space for flexible living needs to the south, optimized according to the principles of passive-housing technology, where the living areas with large windows are placed.

Lifecycle

A gentle building process is introduced, movingsurface soil where the house is to be placed and arranging it in two rims on each side prepare the site. This creates a depressed area that will later serve as a ventilated plenum under the house. This area is also used for the heavy traffic during the insertion of the screw piles and placing of the core modules. This strategy is leaving the garden areas mainly untouched and reducing later need for reconditioning of the soil. The core elements are placed first, as they are stabilizing the construction, followed by the planar elements.

Section. The triangular beams carrying the roof makes the erection of dry-lining partitions a breeze.

Ground floor. The lower floor of the core area contains the entrance, the kitchen, bathroom and storage area. The open space towards the garden leaves many different options open for the use of the living area, were the in-line kitchen unobtrusively opens the plan to a variety of furniture lay-outs. The entire room opens towards the terrace.

Upper floor. The upper floor of the core area contains another bathroom as well as the corridor that serves as a flexible space, usable for the daily activities of ironing and laundry, but also could double as a work area. The main layout, combined with the bed lofts on top of the core, creates an array of spatial configurations and possible flexibility from three small bedrooms to one large room.

Photograph from north-west.

Projektet er en omdannelse af en nedlagt staldlænge på Krogerup Avlsgård i Humlebæk til gårdbutik og lager for den internetbaserede virksomhed Aarstiderne.

Jeg valgte at arbejde med traditionelle produktionsmetoder som grundlag for en inventar serie med indlejret fleksibilitet og mulighed for foranderlighed. Belysning og inventar blev designet til at understrege rummets karakter og funktion samt transformation af denne. Materialer og komponenter blev forarbejdet og tildannet mindst muligt. Egetræ blev groft skåret op i samme grunddimension, som muliggjorde en mangfoldig anvendelse og en senere adskillelse. Ud over en renovering af de oprindelige træstolper bestod det konstruktive indgreb i bygningen i en indsættelse af stålsøjler og bjælker på strategiske steder. Et greb med en dobbeltfunktion, idet konstruktionen dels afstivede og udvidede rummet og dels kunne anvendes som ophæng for nye udvendige døre og porte.

Dagbladet Information omtaler mit arbejde med gårdbutikken på denne måde i artiklen ”Langt fra den gode smag” den 14. september 2001:

”Der er sket noget i arkitekturen; – en udvikling, der har været ventet med længsel og opgivet undervejs. En udvikling med rødder langt tilbage i 60ernes radikale eksperimenter og resultater i slægt med den mest aktuelle billedkunst og litteratur…….Gitte Juul er en  fremragende ung arkitekt, der arbejder for en IT-baseret virksomhed, Aarstiderne.
com. Besøger man Aarstidernes gårdbutik på Krogerup Avlsgård i Humlebæk, vil man se en helt almindelig staldbygning, transformeret til et primitivt og hyggeligt udsalg. På hverdage fungerer bygningen som lager, men i weekenderne kan den let forvandles til udsalg med en dejlig varm finsk masseovn, kaffe på kanden og lækre kager. Man skal have en forklaring for at forstå, hvilken indsats der ligger bag det beskedne rum. I virkeligheden har man nemlig flyttet mure og ændret bærende konstruktioner, åbnet op og lysnet for at skabe den behagelige virkning, man finder i dag.
 Gitte Juul har tegnet alt inventaret specielt til Aarstiderne for at kunne virkeliggøre forestillingen om et fuldstændig foranderligt rum. Alt kan køres væk, drejes og ændres, så hele rummets funktion og form ændres. Gitte Juuls arkitektur er nærmest usynlig, det er den gamle bygning, grøntsagerne og brugerne, der skal ses, ikke et eller andet smart design. Og man må håbe, at denne beskedne tilgang ikke vil gøre Gitte Juul usynlig, for det er arkitektur for mennesker, rummelig og indlevet bygningskunst helt modsat den institutionelle kulde, der møder os i den dominerende nymodernisme”.

Luftfoto af Krogerup.

Plan og opstalt af gårdbutik.

Haven.

Kombineret lys og skiltning.

Disk på hjul med opkobling til strøm.

Indkøbsvogn.

Ophængt glasdør med jernskinne og specialdrejede hjul.

Specielt forarbejdede dørgreb i egetræ.

Specialproducerede palle vogne i jern og kanalplast kan køres ud for på den måde at åbne lageret udenfor butikkens åbningstid.

For at holde kulden ude og filtrere sollyset er alle de oprindelige staldvinduer forsynet med en massiv egetræsramme med skydeelementer i henholdsvis kanalplast og bambus.

For at skabe plads til en høj port og indkørsel af køretøjer i bygningens gavl udveksles træbjælker med stålbjælker.

Specialbygget port ophængt på nye stålbjælker.

Bygherre: Aarstiderne v/ Thomas Hartung og Søren Eilersen
Assistent: Kristoffer Haugsted
Snedker: Nicolaj Mathiesen

Remote Area Building er et samarbejde om opførelse af et selvforsynende hus med atelier i den australske bush for en australsk billedkunstner. Huset er opført i 2000 på bjerget Mount Teneriffe i New South Wales. I bushen er der ingen adgang til elektricitet, vandforsyning og kloakering, og anvendelsen af teknologi bliver derfor et vigtigt parameter i designprocessen. Ideologien og økonomien rakte ikke til at transportere byggematerialer op på bjerget, så udfordringen blev at trække så meget potentiale som overhovedet muligt ud af stedet. Økologi, funktion og æstetik er gjort til én og samme ting, da en bygning på et sådan sted må klare sig selv.

Efter at have tilbragt en måned på stedet, hvor jeg indsamlede et arkiv af produkter og byggematerialer, indgik aftaler med producenter, sammensatte et team til byggeprocessen og efterlod en model og et tegningssæt af huset, foregik den videre kommunikation via internettet, hvorefter projektet i byggefasen overgik til en lokal bygmester.

På stedet fandtes et bjerg med jord, eukalyptustræer og en masse sten.

Taget gjordes tilstrækkelig stort til at kunne opsamle rigelige mængder regnvand til lagring i tanke, og solpaneler samarbejder med vandslanger, vinduespartier og varmeakkumulerende vægge om at forsyne huset med strøm og varme. Huset blev delvis opbygget med halmballer fra lokalområdet, og den del af huset blev opført som medbyg, hvilket var medvirkende til at føje en social dimension og en erfaringsudveksling til byggeprocessen.

Arbejdsbord i Danmark.
Model, tegning og foto.

Byggeplads i Australien.
Halm, sten og radialskåret tømmer  fra lokalområdet.

Bygherre: Mitch Dowd
Selvbyg, medbyg.

På baggrund af Remote Area Building blev jeg inviteret til at skabe Nr. 59 af Månedsskriftet for kunst og kunstrelateret materiale, udgivet af billedkunstnerne Anja Franke og Jørgen Michaelsen.