Arkivet består af en omfattende dokumentation af Fiskerhavnens / Stejlepladsens tilskrevne værdier i perioden 2019-2025

Projektet peger på at den nuværende klimakrise, biodiversitetskrise og store sociale ulighed gør, at vi har brug for at forstå og styre byudviklingsprocesser på måder, hvor markedets kommercielle aspekter ikke kommer først, men er til for at understøtte Jordens balance og dens beboeres trivsel. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.

Siden Stejlepladsen i Københavns Sydhavn blev affredet i 2019, har Blok 1:Bosætning beskæftiget sig med Angående Stejlepladsen, der hvert år i september udfolder en dialog mellem studerende, lokalområdet omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen, relevante tegnestuer og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension. Ejendomsselskabet  foreskriver at deres Stejlepladskvarter vil være færdigbebygget i 2028.  Blok 1: Bosætning planlægger at følge projektet hele vejen. 10 generationer af 1. års studerende vil derfor været involveret i at udforske, registrere og dokumentere byggeriets praksisformer, samt konsekvenser af aktørernes handlinger på Stejlepladsen. Alt materiale ligger offentlig tilgængeligt i et omfattende digitalt arkiv.

Besøg arkivet her

I 2019 blev Stejlepladsen affredet med henblik på opførelse af 900 boliger, der skulle finansiere Metroen gennem indtægter ved grundsalg. 150 1. års studerende synliggjorde lokalmiljøet og dets tilskrevne værdier gennem omfattende, detaljerige tegninger og optegnelser, der dokumenterede stedet på nært hold for at pege på det, som let risikerer at blive overset og glemt i konventionelle byplanlægningsprocesser. Se Bosætning 2019

I 2020 kom en lokalplan for Stejlepladsen i offentlig høring på baggrund af vinderforslaget i By&Havns udskrevne arkitektkonkurrence. 140 nye 1. års studerende tilvejebragte sociale, politiske og sociale reaktioner på lokalplan forslaget og formulerede efterfølgende høringssvar i samarbejde med lokale aktører, der følte sig både overset og overhørt i den officielle proces. Se Bosætning 2020

I 2021 blev Lokalplanen for Stejlepladsen politisk vedtaget, hvilket skabte stor polemik. Lokalmiljøet opfatter Stejlepladsen som en uadskillelig del af det selvgroede kulturmiljø omkring Fiskerhavnen. Naturbeskyttende organisationer opfatter det samme stykke land som essentielle habitater for dyr og planter, og – ud over at være et betydningsfuldt område for en lokal økologi – danner det også et vigtigt led i kæden af sammenhængende naturområder i byen. Københavnere fra andre kvarterer værdsætter Stejlepladsen som et af de sidste grønne åndehuller i byen. Som respons på den samfundsmæssige polemik, udarbejdede dette års 130 1. års studerende en Kontrafaktisk Lokalplandialog, der både kan forstås som en reaktion på den konfliktfyldte lokalplanproces og som en alternativ fremgangsmåde, der er baseret på samtaler med så mange interesserenter som muligt og som er fokuseret på iagttagelse, det nære blik og formidling. Den handler om, hvordan mange forskellige og modsatrettede intentioner, tolkninger, forventninger og fremgangsmåder kunne afspejles i udarbejdelsen af en lokalplan. Se Bosætning 2021

I 2022 stod Stejlepladsen overfor en byggemodning af områdets første etape. Som reaktion på gængse byggemodningsprincipper – der sætter et stort klimamæssigt aftryk – skabte 130 nye 1. års studerende en række Situerede Netværksfortællinger, der kan ses som en analyse og diskussion af gængse metoder og forsøg på at stille spørgsmål og fremkalde alternativer metoder. Se Bosætning 2022

I 2023 havde projektet fokus på hvordan lokalmiljøet – parallelt med byudviklingen på Stejlepladsen – videreudvikler deres sammenhold og åbne mødesteder i Fiskerhavnen. 120 nye 1. års studerende skabtetekstsamlingen Selvorganiseret drift og vedligehold, der reflekterer over selvorganiseret drift og vedligehold i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen i overgangen fra frirum til planlagt byudvikling. Se Bosætning 2023

I 2024 producerede 141 1. års arkitektstuderende  8 variationer af “Spillet om Stejlepladsen”,  som ikke går ud på at vinde, men virker som motor for en samtale om værdier, hvor alle aktører sætter deres individuelle værdier på spil ved at stille dem op ved siden af andres værdier. Hvis vi ikke forstår omstændigheder og sammenhænge for de værdier, vi tilskriver et sted, – er det vanskeligt at bevare dem. En lang række aktører bestående af beboere, arkitekter, byudviklere, ejendomsmæglere, m.fl. blev inviteret til 8 spillebordefor at deltage i ligeværdige samtaler  om hvad der er godt for livet som beboer et særligt sted. Beboere forstået som menneskelige såvel som ikke-menneskelige arter.
Se Bosætning 2024

Den 1. september 2025 holdt Stejlepladsselskabet rejsegilde på 1. etape af byggeriet på Stejlepladsen. Det er ikke alle historier der bliver fortalt til et rejsegilde, og derfor rettedes fokus mod de forskellige positioner og perspektiviske blik, hvorfra alle aktørerne på Stejlepladsen kan se specifikke muligheder, værdier, problemer, etc.
12 forskellige positioner blev præsenteres gennem Den Tegnede Fortælling, der består af 12 fortællinger som 140 arkitektstuderende producerede gruppevis.
Se Bosætning 2025

I erkendelse af man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN med nogen, er dem der bor, dem der bygger og dem der vedligeholder samlet omkring bordet til en samtale om værdier. En model af området i 1:100 agerer spilleplade, mens 38 forskellige værdier- fx folkloristisk visdom, nedrivningsmaterialer, grænser, tilgængelighed og læring- agerer spillebrikker. Erfaringerne fra Spillet om Tingstedets Fælleshus & Have vil efterfølgende fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.

I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

For at hjælpe den eftertragtede landskabstype overdrevet på vej på Fælleden, er Amager Skovhjælpere begyndt at slå med le.

I samarbejde med Tårnby Naturskole, Amager Skovhjælpere, Kastrupgårdsamlingens Billedskole og elever fra Skelgårdsskolen har huskunstnerprojektet Under Høet - mod Overdrevet bygget små hø-huse til ophold og udstilling af herbarieark med de urter der gror under græsset på Kalvebod Fælled. Skoleklasser, skovhjælpere og billedskolebørn har i fællesskab bygget på en lille Fælledby der hvor Ørestaden ender…

Vi har kogt suppe på den dominerende græsart Bjergrørhvene, – hvis planteudtræk, iblandet potaske, blev brugt til at indfarve herbarieark med – samlet og presset urter, afsat kvadratiske byggefelter med håndbyggede træinstrumenter, bundet trækonstruktioner sammen med vinkelbesnøringer i tjæregarn, flettet gulve af poppelgrene og syet hø på med planteindfarvet garn fra fårene fra Fælleden.

En op-skaleret version af trækonstruktionen blev bygget til en hø-forestilling med teatret Glimt.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

Jeg er inviteret til at deltage i dette miniseminar sammen med billedkunstner og aktivist Jakob Jakobsen, billedkunstner Gro Sarauw + arkitekt og performancekunstner Elin Eyborg – modereret af kurator og kritiker, Jacob Lillemose – for at diskutere Gordon Matta-Clarks praksis og hvordan vi kan forholde os til den i dag. “Gordon Matta-Clark og retten til byrummet” er arrangeret af KØS og Copenhagen Architecture Festival.

STRAND LAB MUNKERUP
GIPS -  STEN - TRÆ - VAND
botanik, geografi, geologi, tektonik, tid

Strandhuset er bygget i samarbejde med børn i alderen 12-14 år, frivillige fra Munkeruphus med assistance af billedkunstnerne Karin Lorentzen, Tine Hecht-Pedersen og Pontus Kjermann i forbindelse med workshoppen “Byg ved vandet” for Munkeruphus,  kurateret af Line Kjær, støttet af Nordea Fonden.

Munkerup Strand er kendetegnet ved bølgebrydere, sandrevler og mørke partier med blæretang, sten og ålegræs. Mit bidrag til Munkeruphus’ Strand Lab er en gendigtning af Gunnar Aagaard Andersens gipsklædte Kantine i Herning og en hyldest til Gunnars kone, Grete, der lagde sin egen kunstner karriere til side for at være værtinde for de mange kunstnere, som kom på besøg i på Munkeruphus.

Gunnar Aagaard Andersen indrettede i 1960 en midlertidig kantine for Ege tæpper i en murermestervilla, som senere skulle rives ned. Han dyppede sækkelærred i gips og hængte det op på væggene.Politikens daværende kunstskribent, Gunnar Jespersen, skrev om kantinen: “Forskønne rummene kunne han ikke–dertil var de for dårligt proportionerede–men han kunne gøre noget andet, og løsningen er blevet et stykke hushøj humor, uforglemmelig i al sin grimhed. Jeg tror ligefrem, at drypstenshulen vil blive savnet, når den engang bliver revet ned. Men den vil leve som sagn.”

Ved at sammenbinde hukommelsen om fænomener som tidevand, mineraler, opskyllede sten og tang, bliver “huset” et materialiseret ekko af den store fortælling omkring os. Strandhuset bliver en ting der bringer dimensioner og materialer sammen.

Et sted for Ting (Tingsted som folkeforsamling)
Arkitektur som en beklædt struktur ”Arkitekturens oprindelse knytter sig til en struktur, der beklædes”(Gottfried Semper om Gewand: Væg kommer af Wand og Gewand (beklædning)

Stormen og bølgerne går højt.
Fundamentet er raseret og workshoppen har udviklet sig til “Byg på Havet”.

Gunnars gipsdrapering af trækonstruktion.

Strandhuset blev efterladt på stranden….overladt til vindtryk og vandstand.

Gunnar samler sten på stranden.

I forbindelse med Munkeruphus’ 30 års jubilæum, lagde jeg endnu et  formidlingslag til Strandhuset, bestående af billeder på sten. Vi talte om gipskrystaller, Gunnar Aagaard Andersens ‘gipskantine’ i Herning, plantetapeter, planteafstøbninger, huskonstruktion uden vægge og meget mere….

Nu er Strandhuset væk. Den 21 september 2019 rapporteres fra Munkeruphus:”En storm på 30 sec/m har taget fat i dit hus… Gipsen er væk. Træ er blæst højt op og måske 500 m hen ad stranden”.
Tak til Munkeruphus for at samle stumperne sammen – og til Mette Mærsk for at fotografere vraggodset.

Gendigtning af billedhugger Niels Hansen Jacobsens huggehus på Vejen Kunstmuseums museumsplads.

Se Teresa Nielsens formidling af Huggehuset på Vejen Kunstmuseums hjemmeside.