I erkendelse af at man ikke kan skabe forandring FOR nogen, men kun SAMMEN MED nogen,  skabes et rum for en samtale om værdier, der kan fungere som guide til udviklingen af Tingstedets Fælleshus & Have.
Spillet har fokus på at styrke biodiversiteten og sociale fællesskaber i Taastrupgaard. Det handler om at gøre afstanden mindre mellem dem der bygger, dem der organiserer og dem der bruger stedet i dagligdagen.

Spillet går ikke ud på at ’vinde’, men spillets gang fungerer som motor for en samtale. Spillets struktur favoriserer ikke nogen af spillerne, men giver alle spillere rundt om bordet lige muligheder for at fremføre deres værdier. Ved at spille får vi øje på hinandens værdier. Spillet fremkalder hvilke værdier der knytter sig til et specifikt sted og en specifik situation og giver derved anledning til en samtale om hvorvidt disse værdier kan eksistere side om side, eller om de giver anledning til konflikter.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Menighedsrådet i Rosenvænget sogn på Østerbro ønsker at gentænke kirkerummet i Frihavnskirken på en måde der inddrager menighed, præster og kirkens personale i processen. Akademirådets Kirkekunstudvalg udpegede mig til at udvikle projektet. Sammen med Kirken udviklede jeg et årshjulsprojekt med en række konkrete nedslag. der kunne gøre det muligt for alle at fornemme, hvad ændringerne vil kunne gøre ved både det det materielle og det immaterielle kirkerum.

De konkrete nedslag blev bygget i fuld skala direkte i kirkerummet og de fælles erfaringer skal være med til at kvalificere diskussionen og refleksionen på vej mod en udviklingsplan for kirkerummet.

Gentænkt Kirkerum er støttet af Statens Kunstfond og udført i samarbejde med Cecilie Bendixen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Marianne Grønnow.

Læs hvad Akademirådet skriver om projektet her
Læs samtale mellem Akademirådet og Menighedsrådet her

Årshjulsarbejdet udforsker:

- mennesket som indfældet i skaberværket – en aktør blandt mange andre.
- forskellige måder at beskrive og materialisere verden på.
- sammenfiltring af mennesker, Gud og natur.
- inddragelse af andre livsformer i formgivningsprocesserne.
- forskellige måder at formidle andre arters livsværk.

Kirkerummet er velegnet til at øge sensibiliteten og respekten for ikke- menneskelige elementer ved at skabe noget sammen med dem over tid, da kirkerummet i forvejen er et langsomt og ikke-hektisk rum.

Vi tilføjer nye materialer til kirkerummet, som bringer den gamle kosmologi i dialog med et nyt natursyn. De eksisterende byggematerialer rummer både et billedskabende potentiale og formgivende kræfter som ikke til fulde er kommet til udtryk i de forløbne stilperioders anvendelse af dem. Dér hvor Skønvirkeperiodens arkitekter samlede et arbejdskollektiv af billedhuggere, malere og håndværkere til opførelsen af tidens store gesamtkunstværker, – ønsker vi at inddrage materialerne som ligeværdige, formskabende kræfter i arbejdsfællesskabet.

Materialebibliotek: Tagrør, mycelium, uld, silke, træ, sten…

Udvidet våbenhus med translucent dørparti og materiale bibliotek…

Pilekvist “entarsia” i gulv

Kan vi få den statiske “himmel” væk?

“Stente” og tildækning af prædikestol med mycelielagen

Sky, der bevæger sig når menigheden synger…

Alterbillede med lerfelt og vridende guldkors

Lystændingssted, “Lysport”

Tre af skovens aktører blev inviteret ind i Dyrehavehuset som medskabere af værket Symbionter – for at pege på symbiosen mellem Hvid Anemone, Svampemycelium og Bøgetræer – og måske gøre os klogere på de organismer, vi selv lever i symbiose med?

Ganoderma lucidum Mycelium* er dyrket på et bomuldslagen, der hænger i tråde fra loftet. Bunker af Hvide Anemoner, Svampemycelium og nedbrudt Bøgetræ ligger på glasplader på gulvet. Symbionter er produceret i samarbejde med Tereza Veselá.

Hvid Anemone (Anemone Nemorosa) vokser i Bøgeskoven under løvspring – lige nu. Sideløbende med den selv udfører fotosyntese, får Hvid Anemone sin næring fra Træer og andre Planter med Svampe som mellemled. Anemonens rødder vokser sammen med Svampenes hyfer, hvis Mycelium indgår i et Mykorrhiza* under jorden. Anemonerne vokser under Bøgetræer og Svampene udveksler med Bøgene. Hvid Anemone har et lavt indhold af klorofyl og får derfor ikke alt sit kulstof fra luften via fotosyntese, men modtager også kulstof fra Svampene, der henter glukose fra Bøgenes fotosyntese. Hvid Anemone er derfor en mycoheterotrof* Plante, der indirekte snylter på Bøgetræet.

Bøgetræet skaber levesteder for mange forskellige slags Svampe, der danner netværk af svampetråde, som snor sig mellem Bøgetræets rodhår eller vokser ind i rodcellerne. Svampenes hyfer opta­ger kulhydrat fra Træet, mens de til gengæld forsyner det med kvælstof og fosfor, som de har nedbrudt i jorden. Svampenes Mycelium medvirker til at forøge Træets samlede rodnet, hvilket giver en bedre optagelse af næringssalte og vand.

Ved nedbryder Svampe som Skinnende laksporesvamp (Ganoderma lucidum) vokser på rådnende Bøgetræer og danner en skorpe for at beskytte sit Mycelium.

Træer med svampeangreb kan stå oprejst i mange år, men når store dele af veddet er nedbrudt, knækker træet lige over jordoverfladen og falder til jorden i fuld længde.

*Mycelium: den underjordiske del af svampe som er et sammenhængende trådnetværk af cellestrukturer, der betegnes hyfer.

*Mykorrhiza: symbiose mellem svampehyfer og planterødder, der vokser tæt sammen for at udveksle vand og næringsstoffer.

*Mycoheterotrof: den snyltende plante i et Mykorrhiza.

For at hjælpe den eftertragtede landskabstype overdrevet på vej på Fælleden, er Amager Skovhjælpere begyndt at slå med le.

I samarbejde med Tårnby Naturskole, Amager Skovhjælpere, Kastrupgårdsamlingens Billedskole og elever fra Skelgårdsskolen har huskunstnerprojektet Under Høet - mod Overdrevet bygget små hø-huse til ophold og udstilling af herbarieark med de urter der gror under græsset på Kalvebod Fælled. Skoleklasser, skovhjælpere og billedskolebørn har i fællesskab bygget på en lille Fælledby der hvor Ørestaden ender…

Vi har kogt suppe på den dominerende græsart Bjergrørhvene, – hvis planteudtræk, iblandet potaske, blev brugt til at indfarve herbarieark med – samlet og presset urter, afsat kvadratiske byggefelter med håndbyggede træinstrumenter, bundet trækonstruktioner sammen med vinkelbesnøringer i tjæregarn, flettet gulve af poppelgrene og syet hø på med planteindfarvet garn fra fårene fra Fælleden.

En op-skaleret version af trækonstruktionen blev bygget til en hø-forestilling med teatret Glimt.

STRAND LAB MUNKERUP
GIPS -  STEN - TRÆ - VAND
botanik, geografi, geologi, tektonik, tid

Strandhuset er bygget i samarbejde med børn i alderen 12-14 år, frivillige fra Munkeruphus med assistance af billedkunstnerne Karin Lorentzen, Tine Hecht-Pedersen og Pontus Kjermann i forbindelse med workshoppen “Byg ved vandet” for Munkeruphus,  kurateret af Line Kjær, støttet af Nordea Fonden.

Munkerup Strand er kendetegnet ved bølgebrydere, sandrevler og mørke partier med blæretang, sten og ålegræs. Mit bidrag til Munkeruphus’ Strand Lab er en gendigtning af Gunnar Aagaard Andersens gipsklædte Kantine i Herning og en hyldest til Gunnars kone, Grete, der lagde sin egen kunstner karriere til side for at være værtinde for de mange kunstnere, som kom på besøg i på Munkeruphus.

Gunnar Aagaard Andersen indrettede i 1960 en midlertidig kantine for Ege tæpper i en murermestervilla, som senere skulle rives ned. Han dyppede sækkelærred i gips og hængte det op på væggene.Politikens daværende kunstskribent, Gunnar Jespersen, skrev om kantinen: “Forskønne rummene kunne han ikke–dertil var de for dårligt proportionerede–men han kunne gøre noget andet, og løsningen er blevet et stykke hushøj humor, uforglemmelig i al sin grimhed. Jeg tror ligefrem, at drypstenshulen vil blive savnet, når den engang bliver revet ned. Men den vil leve som sagn.”

Ved at sammenbinde hukommelsen om fænomener som tidevand, mineraler, opskyllede sten og tang, bliver “huset” et materialiseret ekko af den store fortælling omkring os. Strandhuset bliver en ting der bringer dimensioner og materialer sammen.

Et sted for Ting (Tingsted som folkeforsamling)
Arkitektur som en beklædt struktur ”Arkitekturens oprindelse knytter sig til en struktur, der beklædes”(Gottfried Semper om Gewand: Væg kommer af Wand og Gewand (beklædning)

Stormen og bølgerne går højt.
Fundamentet er raseret og workshoppen har udviklet sig til “Byg på Havet”.

Gunnars gipsdrapering af trækonstruktion.

Strandhuset blev efterladt på stranden….overladt til vindtryk og vandstand.

Gunnar samler sten på stranden.

I forbindelse med Munkeruphus’ 30 års jubilæum, lagde jeg endnu et  formidlingslag til Strandhuset, bestående af billeder på sten. Vi talte om gipskrystaller, Gunnar Aagaard Andersens ‘gipskantine’ i Herning, plantetapeter, planteafstøbninger, huskonstruktion uden vægge og meget mere….

Nu er Strandhuset væk. Den 21 september 2019 rapporteres fra Munkeruphus:”En storm på 30 sec/m har taget fat i dit hus… Gipsen er væk. Træ er blæst højt op og måske 500 m hen ad stranden”.
Tak til Munkeruphus for at samle stumperne sammen – og til Mette Mærsk for at fotografere vraggodset.

Det er nu afgjort at SLA skal tegne den fysiske udformning af den nye Banegårdsplads på baggrund af deres konkurrenceforslag. Derfor sætter Kontoret for Kunst i Byen fokus på aktiviteter og kunstneriske greb, der kan være medvirkende til at skabe liv på den kommende plads. Kontorets udstilling udfolder historier om liv og aktiviteter på pladsen – fra fortiden ind i fremtiden. Udstillingen udvikler sig løbende hen over sommeren i MakerSpace og ude foran Ballerup Bibliotek.

Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Skorstenshus er opført på invitation af Sejerø Festival.
Det fungerede som Tehus under Sejerø Festival 2014.

Byggeassistenter: Pernille Holm Mogensen, Anders CA, Camilla Mengel, Lea Steensdatter

Se billedserie fra Sejerø Festival 2014 hos Kopenhagen.

Skorstenshus er med sine 6.2 m og placering på bakken det højeste punkt på gården Marebjerg.

Beklædningen til Skorstenshus er lavet af forkullede brædder.

Huset er bygget op omkring et køkken, skabt af billedkunstneren Pind i 2013.

Skorstenshus er designet som en pin-wheel konstruktion.

Konstruktionen drejes op i himlen.

Huller i jorden sørger for at konstruktionen ikke kan skride ud til siderne.

2 ekstra stolper skæres sammen med tripod konstruktionen og danner hermed et kvadratisk grundplan.

Rejsegilde.

Forkullede brædder påsættes og anvendes som stige for at nå op til toppen.

Dør udskæres og monteres derefter på dørkarmen.

Det tredje ben i tripod konstruktionen skæres over  – lasten bæres nu af krydset.

Døren hejses ved hjælp af et hejsesystem, designet af ingeniøren Kristian Laegdsgaard

Kontralod til dørophæng

Siddesten

Brygning af the af frisk mynte

Skorsten

Skorstenshus om natten.

Udstillingsprojektet Jordemodergrunden  indgår i Skulpturlandsby Selde 2014-2015, kurateret af billedkunstner Marianne Jørgensen.

Jeg har fået stillet matriklen Skivevej 44 til rådighed. Matriklen husede tidligere landsbyens jordemoderklinik, men da huset længe havde stået tomt og var i forfald, blev det opkøbt af Hans Jørgen, som rev huset ned, tilsåede grunden med græs og derefter donerede grunden til kunsten og fællesskabet. Jeg er inviteret til at lave et udsigtstårn på Jordemodergrunden – til opførelse inden 2017. I 2014 vil jeg slå tonen an og søge en stemning der kan favne både det lokale perspektiv og blikket udefra.

Matrikelskel er som oftest tydeligt markeret med hegn eller hæk. Sløres grænserne mellem de private -og fælles sfærer, kan der skabes en ny form for cirkulation i et mere kontinuerligt landskab på tværs af matrikelskel. Ideen er at forbinde landsbyen og landskabet på nye måder ved at sætte matrikelskellene i spil. Elementer som stier, gangbroer, platforme og udsigtspunkter kan danne nye forløb og tilsammen kan de være medvirkende til at øge skalaen af det fælles rum i Selde. Mere offentligt rum og dermed en indskrænkning af de private matrikler kræver dialog og forhandling med lodsejerne.

For at komme i gang borede jeg 2958 solsikkefrø ned i græsset i foråret, så de gentegnede det felt, som Jordemoderhuset tidligere okkuperede. Det nedrevne Jordemoderhus viste sig at være deponeret på grunden, så det lykkedes ikke for solsikkerne at komme op gennem murbrokkerne og blive mandshøje og rumdannende, som planlagt.

I stedet tog græsset over og udstillingsrummet blev klippet ud i det høje græs.

Kortlægning af mulige ruter og en model af et udsigtstårn udstilles på Jordemodergrunden som oplæg til debat.

Selde Stierne er nye ruter, der kan forbinde landsbyen og landskabet på nye måder.
Stierne kan bringe gående fra den ene ende af landsbyen til den anden udenom vejnettet.
Samtidig kan de byde på nye elementer som kunst, gangbroer, platforme og udsigtspunkter.
Den grønne sti er allerede etableret.
Den begynder ved kunstværket SKY – for derefter at lede rundt om Hans Jørgens matrikel.
Den grønne sti fører direkte over til den gule sti, som foreslås etableret i forbindelse
med opførelse af et udsigtstårn på Jordemodergrunden.
Den gule sti går fra Jordemodergrunden og udsigtstårnet til Stadionvej – via skel og Planteskolegrunden.
Den gule sti fanger den røde sti ved stadion.
Den røde sti er de ruter som allerede er planlagt i Programmet for Områdefornyelse i Selde.

Fotocollage med udgangspunkt i stillbillede fra filmen ‘Everything is illuminated’

‘Vindue til verden’

Udstilling 2014:
Rød byggesnor, hvidmalet krydsfinér væg 2.44 m x 2.44 m med luftfoto 1.2 m x 1.2 m,
fotocollage 1.2 m x 1.2 m og fotofrise 14 cm x 2.4 m

Model af udsigtstårn i 1:10 i trælister og malet krydsfinér i farver der refererer til trækfugle på vej til Fur.

‘Vindue til Verden’ opbygget på stillads med hvidmalet træramme 84 cm x 3.2 m
Gardin syet af tyl i farver der refererer til de trækfugle som flyver forbi Selde på vej til Fur.

Udstilling 2015:
Hvidmalet krydsfinér væg 2.44 m x 2.44 m med luftfoto 1.2 m x 1.2 m,
fotocollage 1.2 m x 1.2 m og fotofrise 14 cm x 2.4 m

Model af udsigtstårn i 1:10 i trælister og malet krydsfinér i farver der refererer til trækugle på vej til Fur.

Mock-up af tårn – opbygget af otte kloakrør og en rulle gul byggesnor.