I forbindelse med Tingstedet i Taastrupgaard, har vi etableret et mycelium laboratorium, hvor der dyrkes myceliumpaneler til Tingstedets bagehus.

Syv vandhuller i det fredede landskab omkring Køge Ås har givet form til KØKÆKAR, og besøgende til KØS inviteres til at rense deres hænder i karrets klare vand.

Tidligere hentede køgegensere rent vand fra kilden ved Køge Ås,  Køge hed oprindeligt Køkæ – der er afledt af det olddanske ord Køk, der betyder klump – som menes at henvise til Køge Ås.

KØKÆKAR er skabt specifikt til KØS som en del af pop-up udstillingen Building Relational Spaces, der er produceret i forbindelse med forsvaret af PhD afhandling af samme navn, der blev afholdt på KØS den 28. februar. 

KØKÆKAR er støttet af Statens Kunstfond og Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk.

Foto: Barbara Hilton

Foto: Karin Lind

Vandfang er produceret til gruppeudstillingen “Himmelvendt” hos  t e k s a s, kurateret af billedkunstner Karin Lind. Støttet af Statens Kunstfond.

Foto: Magnus N Ebbesen

Titlen Vandfang hentyder til vandopsamling med flere forskellige betydninger:
- Det at skaffe sig vand.
- En beholder hvori der samles vand.
- Mængden af det vand beholderen opfanger.

Vandfang forholder sig til det himmelvendte perspektiv fra forskellige positioner:
- Vand er dyrebart og kan samles op.
- Opsamling af vand kan bearbejdes poetisk.
- Vandbeholderen skaber et rum der udstiller kroppes adfærd i rummet.

Vandfang er en refleksion over hvordan rum kan være med til at forme vores daglige ritualer og hvordan vores adfærd i forhold til ritualerne kan være med til at forme rummet.

Brønden / vandposten / vandingsstedet har traditionelt været stedet hvor mennesker mødes.
Vandfang opsamler regnvand og skaber et samlingssted under og omkring beholderen med fire separate zoner.

Kræfterne i Vandfang vil gerne have konstruktionen til at dreje rundt og opad. Træsamlinger og store sandsække holder konstruktionen i skak.

Materiale: Douglas, Tombak, Messing Nippelrør, Messing Skydeventil, Sandsække
Mål: 2,2m x 2,2 m x 4m

Flora Indica Clay Cups is a pottery created for the projekt Streetkitchen_Kolkata in 2013. It was produced in collaboration with a local clay cup maker in Kolkata as a counterpart to the exclusive danish dinnerware Flora Danica by Royal Copenhagen. Seeds from native indian plants were used for making a seedstamp on ordinary clay cups in order to make it possible for a future random garden to grow in the city on locations where chai customers throw their used Flora Indica Clay Cup.

During the period of British India, there were two different worlds in Calcutta (now Kolkata). Being colonial headquarter, the city operated under different rules and therefore spaces of the city were used differently, whilst trying to maximize control and minimize conflict between opposing worlds. Today opposite and conflicting worlds share the same space, but they still use it differently. Before the colonization tea was a privilege only for wealthy people, since it was an expensive, imported product from China. During colonial time The Indian Tea was discovered and became the major export product for East India Company. At the same time Indian chai became a common drink for every Indian.

Chai ritual
The cups are made of clay, excavated from the buttom of the river, The clay are turned into cups and tried in the sun. For generations Chai wallahs has sold their chai in the little clay cups, which are thrown to the ground as soon as the chai has been drunken. This action testify the presence of Indias many hands for production, but at the same time it shows the traditional class distinction, where people from the low casts earlier on were not allowed to come into contact with people from a higher cast. Today all indians participate in this ritual many times every day

Diagram of cycle from clay to clay + a plant.

Clay from the river.

Workshop of the clay cup maker.

Light burning of clay cups before the ”Seed stamp” is added.

Experiments with making the ”Seed stamp”.

William Roxburgh was superintendent at The Botanical Garden in Calcutta in the period 1789-1813. Under Roxburgh the Botanical Garden developed as a centre for knowledge. Plant collectors throughout India would send their discoveries to Calcutta for identification, and visitors could be instructed in the latest systems of taxonomy. When going back to Europe, Roxburgh left a set of lifesized handpainted original drawings with botanical dissections of 2.542 plants, wherein almost all of the indian species he described in the book ”Flora Indica”, is to be found among these drawings.

Icon from ”Flora Indica”.

Photographing Roxburgh Icons at Acharya Jagadish Chandra Bose Indian Botanic Garden in Kolkata.

Flora Indica Clay Cup on an icon from Roxburgh’s encyclopaedia “Flora Indica”.

The random garden will consist of Curcurbita Pepo (Pumpkin) and Foeniculum Vulgare (Fennel) from Roxburgh’s Icons, the “Flora Indica”. Coriandrum Sativum was photographed at New Market in Kolkata, since Coriander was not a native plant to India at Roxburgh’s time.

Drinking chai from a Flora Indica Clay Cup at the Streetkitchen_Kolkata event on the street.

Used Flora Indica Clay Cups 0 = Potential garden.

Poster showing the chai cup ritual and the possibility of growing plants, due to the design of the Flora Indica Clay Cup.

Clay objects back in the river.

Husmøbler er en serie af forskellige bærbare konstruktioner som peger på basale, rumlige og kropslige livsformer. Husmøblerne kan arves og flyttes som møbler, men er på størrelse med små huse. De stiller spørgsmål til begreberne hjemlighed og hjemløshed: – hvad bor i møblet ? – og hvilken sammenhæng bor møblet i?

De etablerer alle en dialog mellem interiør og eksteriør og mellem det individuelle og det kollektive, mens de kan finde deres lokaliteter uafhængigt af hinanden.

Til Sejerø Festival 2012 skabtes Hvilehus og Badehus, som kunne entreres uden invitation og som diskuterede præmisserne for bosætning og hjemlighed – hvad der er nødvendigt at afskærme og hvad der er muligt at dele. Se projektet Husforsamling.

I sommeren 2013 kom et Spisehus til i et landsbyvejkryds i Sverige som gik i dialog med landsbyens busstoppested, postkasse og infotavle og en spiselig anlagt have. Se projektet Gadekøkken_Kättilsmåla.

I vinteren 2013 blev serien udvidet med et Tehus, denne gang i Kolkata i Indien, som gik i dialog med et lokalområde i storbyen, – deriblandt en kagebutik og en serie madboder.

Se projektet Gadekøkken_Kolkata.

Hvilehus og Badehus på engen.

Optegning af Hvilehus og Badehus i 1:1 med kridt på gårdspladsen.

Klargøring af genbrugsmaterialer hentet fra gården.

Opbygning af vandrette bærende elementer på gårdspladsen.

Opbygning af lodrette bærende elementer i laden på gården.

Rejsning af konstruktionerne på bagsiden af festivalområdet, hvorfra de to Husmøbler skulle bæres ud på engen under festivalen.

Hvilehus og Badehus ventede på aptering.

Badehus blev iklædt afskærmende plastik, afløbskrukke med vandrensende plante og pumpesystem med bruser. Hvilehus blev iklædt beskyttende myggenet, madras og puder med lokalbroderi.

Spisehus i Sverige i landsbyens vejkryds foran en nedlagt købmandsbutik.  Spisehuset består af regler, lægter, genbrugsgulvbrædder, metalplade, gasblus/gasflaske, tallerkenrække, glasholder, vanddunk, vask/afløb.

Hentning af gamle gulvbrædder i tomt hus i landsbyen.

Opbygning af Spisehus ved Bygdegården.

Rejsegilde ved Bygdegården.

Tehus foran en kagebutik og mellem 2 madboder. Tehuset består af bambus, tallerkenrække med Waste Service, flettede kurve med Flora Indica Clay Cups og metalvask.

Køb af bambus i ”Street of bamboo” i Kolkata.

Dialog med figurmagere, som skulle opbygge strukturen. De bygger vanligvis uden tegninger, så de fik blot en skitse med overordnede mål og et foto af Spisehus fra Kättilsmåla. Resten var op til dem.

Opskæring af bambus i figurmagernes værksted.

Sammenføjning af bambusstænger.

Konstruktionen / ‘Palkien’ ventede på bærerne.