For at hjælpe den eftertragtede landskabstype overdrevet på vej på Fælleden, er Amager Skovhjælpere begyndt at slå med le.

I samarbejde med Tårnby Naturskole, Amager Skovhjælpere, Kastrupgårdsamlingens Billedskole og elever fra Skelgårdsskolen har huskunstnerprojektet Under Høet - mod Overdrevet bygget små hø-huse til ophold og udstilling af herbarieark med de urter der gror under græsset på Kalvebod Fælled. Skoleklasser, skovhjælpere og billedskolebørn har i fællesskab bygget på en lille Fælledby der hvor Ørestaden ender…

Vi har kogt suppe på den dominerende græsart Bjergrørhvene, – hvis planteudtræk, iblandet potaske, blev brugt til at indfarve herbarieark med – samlet og presset urter, afsat kvadratiske byggefelter med håndbyggede træinstrumenter, bundet trækonstruktioner sammen med vinkelbesnøringer i tjæregarn, flettet gulve af poppelgrene og syet hø på med planteindfarvet garn fra fårene fra Fælleden.

En op-skaleret version af trækonstruktionen blev bygget til en hø-forestilling med teatret Glimt.

STRAND LAB MUNKERUP
GIPS -  STEN - TRÆ - VAND
botanik, geografi, geologi, tektonik, tid

Strandhuset er bygget i samarbejde med børn i alderen 12-14 år, frivillige fra Munkeruphus med assistance af billedkunstnerne Karin Lorentzen, Tine Hecht-Pedersen og Pontus Kjermann i forbindelse med workshoppen “Byg ved vandet” for Munkeruphus,  kurateret af Line Kjær, støttet af Nordea Fonden.

Munkerup Strand er kendetegnet ved bølgebrydere, sandrevler og mørke partier med blæretang, sten og ålegræs. Mit bidrag til Munkeruphus’ Strand Lab er en gendigtning af Gunnar Aagaard Andersens gipsklædte Kantine i Herning og en hyldest til Gunnars kone, Grete, der lagde sin egen kunstner karriere til side for at være værtinde for de mange kunstnere, som kom på besøg i på Munkeruphus.

Gunnar Aagaard Andersen indrettede i 1960 en midlertidig kantine for Ege tæpper i en murermestervilla, som senere skulle rives ned. Han dyppede sækkelærred i gips og hængte det op på væggene.Politikens daværende kunstskribent, Gunnar Jespersen, skrev om kantinen: “Forskønne rummene kunne han ikke–dertil var de for dårligt proportionerede–men han kunne gøre noget andet, og løsningen er blevet et stykke hushøj humor, uforglemmelig i al sin grimhed. Jeg tror ligefrem, at drypstenshulen vil blive savnet, når den engang bliver revet ned. Men den vil leve som sagn.”

Ved at sammenbinde hukommelsen om fænomener som tidevand, mineraler, opskyllede sten og tang, bliver “huset” et materialiseret ekko af den store fortælling omkring os. Strandhuset bliver en ting der bringer dimensioner og materialer sammen.

Et sted for Ting (Tingsted som folkeforsamling)
Arkitektur som en beklædt struktur ”Arkitekturens oprindelse knytter sig til en struktur, der beklædes”(Gottfried Semper om Gewand: Væg kommer af Wand og Gewand (beklædning)

Stormen og bølgerne går højt.
Fundamentet er raseret og workshoppen har udviklet sig til “Byg på Havet”.

Gunnars gipsdrapering af trækonstruktion.

Strandhuset blev efterladt på stranden….overladt til vindtryk og vandstand.

Gunnar samler sten på stranden.

I forbindelse med Munkeruphus’ 30 års jubilæum, lagde jeg endnu et  formidlingslag til Strandhuset, bestående af billeder på sten. Vi talte om gipskrystaller, Gunnar Aagaard Andersens ‘gipskantine’ i Herning, plantetapeter, planteafstøbninger, huskonstruktion uden vægge og meget mere….

Nu er Strandhuset væk. Den 21 september 2019 rapporteres fra Munkeruphus:”En storm på 30 sec/m har taget fat i dit hus… Gipsen er væk. Træ er blæst højt op og måske 500 m hen ad stranden”.
Tak til Munkeruphus for at samle stumperne sammen – og til Mette Mærsk for at fotografere vraggodset.

Gendigtning af billedhugger Niels Hansen Jacobsens huggehus på Vejen Kunstmuseums museumsplads.

Se Teresa Nielsens formidling af Huggehuset på Vejen Kunstmuseums hjemmeside.

Kontoret for Kunst i Byen inviterede 4. og 5. klasser i billedkunst på Ballerups skoler til at deltage i et fælles projekt, der handlede om at skabe et visuelt billede på fremtidens Ballerup Bymidte, set i børnehøjde.

Børnene fik udlevet akrylmaling og genbrugspapkasser og hver elev blev bedt om at designe og bygge et hus, de kunne iføre sig til en fælles gåtur gennem Ballerup Bymidte.

Ca. 200 børn fra forskellige skoler i Ballerup vandrede igennem Bymidten iført “huskostumer”. Gågade var et billede på tilfældige former for bydannelse, som viste sig på forskelig måde, alt efter hvordan børnene grupperede sig med deres forskellige huse.

Tak til elever, lærere og Ballerup kommunes kulturkoordinatorer.

I efteråret 2009 blev jeg inviteret til at lave et kunstprojekt om arkitektur i Børnekulturcenter Hestestalden i Ballerup Kommune. Jeg valgte at planlægge en workshop med titlen Tænke Bygge Bo med mit eget boligprojekt Megastruktur som udgangspunkt. Det var ikke tilfældigt, at projektet fik sin titel efter en forelæsning af filosoffen Martin Heidegger. Tænke–Bygge–Bo er i hans forstand en treenighed, som tilsammen gør det muligt for mennesket at finde hjemme i verden. Det var det arbejdet med børnene skulle gå ud på.

Workshoppen blev organiseret som et samspil mellem børn, byggesystem, produktion og arkitekt – og indeholdt en teoretisk, konkret og social dimension, der sigtede på at indvie børnene i en arkitekts arbejde, samtidig med at de blev gjort opmærksomme på, hvordan man som beboer kan være aktivt deltagende i en arkitektonisk proces. Workshoppen søgte samtidig at udvikle børnenes evne til at tænke abstrakt ved at arbejde i feltet mellem tegning og modelbygning, og Hestestalden indrettedes derfor med såvel ”tegnestue” som ”byggeplads”. Med Megastruktur som ”grundsubstans” blev en dynamisk proces sat i gang, som hverken jeg eller børnene kunne kontrollere. Jeg arbejdede bevidst med det ukontrollerede, da en af pointerne var at lave et ufuldstændigt billede, som børnene kunne udforske og arbejde videre i. ”Grundsubstansen” var en række præcist definerede principper og processer, der kunne stimulere til individuelle såvel som kollektive handlinger. Fysisk bestod ”grundsubstansen” af et tegningssæt med 4 etageplaner i mål 1:20, der blev ophængt på ”tegnestuen”, og en tilhørende 10 meter lang model i mål 1:20, der blev opbygget i 4 etager af stablede, præfabrikerede papkasser på ”byggepladsen”. Hermed eksisterede bygningens omrids og spillet kunne begynde. Tegningsmaterialet og modellen blev børnenes redskab til at kunne leve sig ind i den overordnede strukturs muligheder og principper. Strukturen gav børnene mulighed for at være med til at udforske boligen og dens nære omgivelser samt de sociale konstruktioner, som det fysiske miljø er med til at skabe.

”Tegnestue”.

”Byggeplads”.

Via børnenes aktiviteter og adfærd forandrede bebyggelsen sig konstant, gennem de 3 uger workshoppen varede. På 3 x 3 dage frembragte 4.c, 5.b på Måløv Skole og 6.c på Østerhøjskolen en 10 meter lang model i mål 1:20 som et unikt billede på en boligbebyggelse – udført i fællesskab.

10 m lang model af boligbebyggelse i 1:20.

Tak til Søren Brink, elever, lærere og Børnekulturcenter Hestestalden ved Mette Gitz-Johansen.

Projektet blev dokumenteret i publikationen Tænke Bygge Bo. Læs bogen her.