Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Gaden udsprang af Ballerup Kommunes arbejde med et nyt gågaderegulativ, som handler om blandt andet tilgængelighed, gadehandel, skiltning, udendørsservering, arrangementer og færdsel i gaden. Gaden udfordrede og testede gaderegulativet ved at skabe en række tilføjelser til gågaden i samarbejde med butiksindehavere og Ballerup Bibliotek. Der søgtes om tilladelser og dispensationer hos kommunen til midlertidigt at kunne placere rum, møbler og objekter, som gav mulighed for at fællesskabet kunne få plads til at udfolde sig. Gaden er udført i samarbejde med billedkunstner Jesper Aabille for Kontoret for Kunst i Byen.

Gågadens butikker får typisk deres varer leveret på europaller som køres på plads ved hjælp af palleløftere. Dette princip benyttede projektet Gaden sig også af. Dels for at lægge sig i forlængelse af normen og dels for at signalere at projektet var midlertidigt.

I forbindelse med projektet flyttede Kontoret for Kunst i Byen ind i en ledig butik i gågaden. Butikslokalet tjente som kontor og værksted, mens butiksvinduet fungerede som udstilling og formidling af Kontorets aktiviteter i gågaden. Kontoret etablerede en arbejdsplatform i gågaden for at definere et arbejdsområde, hvor der hen over sommeren kunne bygges trækonstruktioner og støbes i beton, direkte i 1:1 og ansigt til ansigt med gågadens brugere.

En eksisterende pergola blev ombygget til Væksthus fyldt med tomatplanter. Grønthandleren i gågaden vandede planterne hen over sommeren, mens beboere og forbipasserende nippede. Mange interesserede sig for tomatavl og de fleste undrede sig over at planterne fik lov til at stå i fred. I slutningen af august kittede Kontoret for Kunst i Byen ud af Centrumgaden med “Store Tomatdag”, afholdt i samarbejde med Grønthandleren og Biblioteket.

Gaden fik sin egen krydderurtesamling i form af Botanisk Have , hvor små fortællinger om hver enkelt plante kunne inspirere besøgende til at eksperimentere med nye urter i madlavningen. Planterne blev passet af Centrumgadens blomsterhandler og en beboer i gågaden donerede 4 solsikker, som fungerede som målestok for projektets udstrakte tid. Flere af urterne var så populære at de blev gravet op lige så hurtigt som de blev plantet, så derfor manglede samlingen ofte en del af sine urter.

I hver ende af Gaden blev der opsat en halv brønd ud for hver deres bank. Nutidens banker lever af vores drømme og De Halve Brønde var ønskebrønde. Tilsammen dannede de Gadens ønskebrønd.

Mange kastede mønter i De Halve Brønde – andre fiskede dem op.

Talerstolen var et symbol for ytringsfrihed, hvor alle uanset politisk overbevisning, race, køn, religion og seksuel orientering kunne tale uanmeldt om hvilket som helst emne.

Den høje Stol var et byrumsmøbel som frit kunne benyttes af alle. Den var placeret overfor skobutikken.

Filmhuset var Gadens biograf. Bibliotekaren udvalgte film fra Filmstriben, som vistes hver dag i Bibliotekets åbningstid hen over sommeren.

Læsehjørnet var Gadens lænestol, som var placeret under en lygtepæl. Hver dag satte Bibliotekaren dagens avis ud i avisholderen, som var sat fast til lygtepælen.

Amfiteatret var et sted hvor 2-4 personer kunne sidde over for hinanden og snakke sammen eller spille et spil. Ingen andre steder i gågaden kan man sidde over for hinanden.

Book en Bod var 3 salgsboder, som kunne bookes af alle via Biblioteket, der havde lyst til at prøve at sælge noget i Gaden. Boderne blev dog aldrig booket men flittigt brugt som bænke.

Centrumgadens halalslagter fik et nyt skilt i gave. Dyret var halvt lam og halvt kalv og udformet som de udskæringer halalslagtning anvender. Skiltet var lavet i beton og stod ikke på en europalle, da det ikke var tanken at dyret skulle tages ind om aftenen. Kommunen blev ansøgt om tilladelse til at Halaldyret kan blive stående permanent foran halalslagteren – hele døgnet.

Kontoret for Kunst i Byen deltog på Alt_Cph 13 med Gaden.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Kontoret for Kunst i Byen inviterede 4. og 5. klasser i billedkunst på Ballerups skoler til at deltage i et fælles projekt, der handlede om at skabe et visuelt billede på fremtidens Ballerup Bymidte, set i børnehøjde.

Børnene fik udlevet akrylmaling og genbrugspapkasser og hver elev blev bedt om at designe og bygge et hus, de kunne iføre sig til en fælles gåtur gennem Ballerup Bymidte.

Ca. 200 børn fra forskellige skoler i Ballerup vandrede igennem Bymidten iført “huskostumer”. Gågade var et billede på tilfældige former for bydannelse, som viste sig på forskelig måde, alt efter hvordan børnene grupperede sig med deres forskellige huse.

Tak til elever, lærere og Ballerup kommunes kulturkoordinatorer.

Det andet Bibliotek blev udført på Banegårdsplasen i Ballerup af Byen Sover og eentileen i samarbejde med Kontoret for Kunst i Byen.

Projektet Tehaven var en del af byrumsprojektet Lyset finder Vej, initieret af Kontoret for Kunst i Byen. Ballerup Bymidte blev fyldt med planter, stilladser og lysstofsrør med henblik på at teste kunstneriske strategier og idéer til udviklingen af Ballerup Bymidte. Billedkunstner Hans E Madsen opstillede lysinstallationerne og jeg skabte Tehaven.

Banegårdspladsen står overfor en mulig arealreduktion grundet en ny digital busdrift. For at teste stedets potentiale flyttede Kontoret for Kunst i Byen midlertidigt ud i en re-designet container på parkeringspladsen foran Biblioteket, som for en stund blev spærret for biler til fordel for et hus og en have fuld af spiselige planter. Hen over de kolde efterårsmåneder i 2001 kunne byens borgere og besøgende brygge sig en kop te lavet på havens planter, mens de ventede på bus eller tog.

Luftfoto af Banegårdspladsen.

Ankomst af ombygget container.

Anlæg af højbede.

Plantning af urter.

En lokal borger tog initiativ til “Store Suppedag”, hvor havens besøgende blev inviteret på varm suppe lavet på havens urter.

Nyt grønt, fælles opholdsrum på Banegårdspladsen.

Om aftenen kastede lysinstallationen på Kontoret for Kunst i Byen et grønt skær uden over Tehaven, som var tilgængelig hele døgnet.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Kontoret for Kunst i Byen er et selvstændigt projektrum,  initieret af Ballerup Kunstråd og Center for By, Kultur & Erhverv i fællesskab. Siden 2011 har jeg drevet dette manøvredygtige frirum med kort afstand mellem idé og handling, hvor grænser kan undersøges og udfordres og omvendt forholde  mig til kommunale problemstillinger på en progressiv og dynamisk måde. Kontoret går forud for udviklingen i Ballerup Kommune og udfordrer brugen af forstadens offentlige rum via interventioner og begivenheder. Kontoret bruger byens tomme lokaler og egnede pladser og steder til sine aktiviteter. Kontoret har haft base i Ballerup Centret, på Banegårdspladsen og i Gågaden og har med sine udstillinger og interventioner rundt om i Ballerup Bymidte taget hul på en proces der udfordrer og udvikler brugen af byens fælles rum, som et samarbejde mellem arkitekter/kunstnere, institutioner, handelsdrivende, borgere, kulturinstitutioner og forvaltninger.

Kontoret er startet i det små med henblik på at lære undervejs og samtidig udvikle stærke relationer til lokalområdet. Ambitionen er at gå forud for byudviklingen i Ballerup ved progressivt og dynamisk at forstyrre gængse regelmæssigheder og pege på nye ikke afprøvede muligheder. Kunstneriske nedslag søger at kile sig ind i byens etablerede og regulerede strukturer ved fysisk at producere nye typer af rum, der kan anspore til refleksion over hvad byen kunne blive til. Kontoret søger at sætte bevægelser i gang rundt om i Ballerup – nye forbindelser mellem mennesker, ting og steder som kommunen og borgerne kan bygge videre på. Kontoret fungerer på den måde som en slags organisme, der selvregulerende men uforudsigeligt tager form i en fortløbende proces.

I perioden 2011-12 har Kontoret vist udstillinger i den daværende base, en tom butik på 1.sal i Ballerup Centerets stationsdel. Det har dels været en serie udstillinger af kunstnerne Randi&Katrine, Nikolaj Kilsmark, Lise Nørholm, Ane Mette Ruge, Camilla Nørgaard, Konvoj og Pernelle Maegaard, som i de seneste par år har udført forskellige udsmykninger rundt om i Ballerup Kommune, og dels en udstillingsrække med lokale kunstnere.

Med sine midlertidige projekter forskellige steder i Ballerup Bymidte i 2011-13, har Kontoret taget hul på en proces, der udfordrer og udvikler brugen af byens offentlige rum.

Projektet Lyset finder Vej kastede lys på nogle af byens bagsiderum, mens Tehaven og Det andet Bibliotek skabte rum på Banegårdspladsen, der anvendte den tid der bruges på at vente på bus eller tog. Projektet Gaden havde fokus på at etablere et samspil mellem erhvervsdrivende, beboere og brugere af Centrumgaden i Ballerup. Med sine projekter undersøger Kontoret for Kunst i Byen hvordan forskellige kunstneriske strategier kan medvirke til at nedbryde barrierer og tænke nyt, når det gælder udviklingen af byens fælles rum. Fokus har været at give de deltagende kunstnerne mulighed for at udfolde et felt, hvor både kommunens og borgenes viden og interesser bliver inddraget. Kontoret fungerer altså som en mediator mellem alle de interesser der indgår i en gennemgribende byudviklingsproces, og det har mandat til at udfordre grænserne for hvordan sådan en proces kan foregå.

Besøg Kontoret for Kunst i Byen på Ballerup Kommunes hjemmeside.

Luftfoto af Ballerup Bymidte.

i 2011 rykkede Kontoret ind i tom butik i Ballerup Centrets stationsdel hvor der blev indrettet projektrum med inventar arvet fra det ny-ombyggede Ballerup Rådhus.

Udstilling med billedkunstnerne Lise Nørholm, Ane Mette Ruge og Camilla Nørgaard.

Udstilling med kunstnergruppen Konvoj.

Kontoret flyttede til nyt tomt lokale i Centret, da den forhenværende butik blev udlejet. Udstilling med billedkunstner Pernelle Maegaard.

Lysinstallation af Hans E Madsen i forbindelse med projektet Lyset finder Vej i byens offentlige rum.

I 2011 rykkede Kontoret ud i en ombygget container foran Biblioteket på Banegårdspladsen i forbindelse med projektet Lyset finder Vej og Tehaven.

Lokalet i Centret anvendes som produktionsrum for projektet Det andet Bibliotek på Banegårdspladsen.

Kontoret rykkede ud på Banegårdspladsen i Det andet Bibliotek i 2012, skabt af arkitektduoerne Eentileen og byen sover.

I 2013 flyttede Kontoret ind i tom butik i Centrumgaden i forbindelse med projektet Gaden.

Som optakt til omdannelse af Banegårdspladsen i forbindelse med  Realdanias initiativ Kickstart Forstaden, skabte Kontoret projektet Banegårdsfælleden i 2015.