Det er nu afgjort at SLA skal tegne den fysiske udformning af den nye Banegårdsplads på baggrund af deres konkurrenceforslag. Derfor sætter Kontoret for Kunst i Byen fokus på aktiviteter og kunstneriske greb, der kan være medvirkende til at skabe liv på den kommende plads. Kontorets udstilling udfolder historier om liv og aktiviteter på pladsen – fra fortiden ind i fremtiden. Udstillingen udvikler sig løbende hen over sommeren i MakerSpace og ude foran Ballerup Bibliotek.

Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Verden ligger under dine fødder er en installation hos Dansk Standardpoesi på Vejen Kunstmuseum. Installationen henter sit materiale både over og under jorden. Udgangspunktet er planten, Stor Nælde (Brændenælde), der ikke vokser nede fra og op, men horisontalt fra midten og ud i mange forskellige retninger.

Brændenælderne er indsamlet på tværs af sociale skel: i kolonihaver, slotshaver,
vejrabatter, offentlige parker og private villahaver. Det indskudte loft plan er en Panserskjorte syet af brændenælder, stængler og rodnet. Gulvet er dækket af pulveriserede brændenældeblade.

Foto: Pernille Klemp

Panserskjorten Et finmasket net er tilskåret så det passer til husets grundplan på 215 cm x 215 cm. Nettet er udspændt i huset, så det danner et nyt plan i 190 cm højde. Brændenælde stænglerne – med deres underliggende kraft og formmæssige påvirkning fra vind og vejr – er syet fast i nettet, så stænglerne udnytter pladsen over det nye lofts plan og rodnettet danner hermed loft for det højdereducerede rum i huset.

     
Den Store Nældebog
Bogen er en gæstebog. Den er en invitation til alle udstillingens besøgende om at nedfælde deres egen personlige brændenældehistorie.  

Foto: Pernille Klemp

Foto: Pernille Klemp

Foto: Pernille Klemp

Foto: Pernille Klemp

Firoozeh Bazrafkan spiser en hotdog
Foto: Pernille Klemp

Dansk Standardpoesi og Cecilie Bendixens  flagkonstruktion analyser.

BAROKHAVE
Havens trappe er et forslag til et Orangeri i Gl. Holtegaards Barokhave.
Forslaget er en blanding af en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrør plantage. Det nutidige i forslaget består ikke så meget i formsproget som i de forskellige perspektiver på fortidens kompleksitet. Det er erindringen om en periode og dens kultur. Trappen husker enevælden – iscenesættelsen – kolonitiden - det sorte slaveris betydning for det danske samfunds velstand – og den hvide figur.

Havens Trappe iscenesætter fortællingen om barokkens spejling mellem inde og
ude. Trappen er vandret ud i haven og har placeret sig som en hvid figur blandt
andre hvide figurer. Den bringer mennesker og planter sammen i arkitektur.

Gl. Holtegaards Barokhave er karakteriseret ved orden og overskuelighed, – ved æstetisk nydelse og ved sin nytteværdi. Haven og huset spejler hinanden og er tænkt sammen som en helhed. Et billede på en verdensopfattelse, hvor alt er på sin plads og lader sig overskue.
Orangeriet i 1700 tallet er skabt til overvintring af eksklusive eksotiske planter, hjembragt fra Danmarks kolonier.

KOLONIER OG SUKKER
I 1700-tallet hørte de Vestindiske øer (St. Croix, St. Jan og St. James) under Danmark, som på det tidspunkt var blandt de større sukkerproducenter i Europa. Kolonitidens handelskultur og slaveri var af stor betydning for det danske samfunds velstand.

SLAVER OG SKULPTURER
Parallelt med kolonialisme og sort slavehandel dyrkes den hvide skulptur i de danske barokanlæg. Skulpturerne ser ud som om de er på nippet til at bevæge sig, da der er en spænding i figurerne i kraft af at de bevæger skuldre og hofter i modsatte retninger.

FELT OG PLANTAGE
Kortet over Sankt Croix fra 1754 viser en dansk koloni – omhyggelig opmålt og opdelt i ensartede kvadratiske plantagelodder. Efter opdelingen kunne lodsejere gå i gang med at rydde den tropiske underskov og plante sukkerrør. Sankt Croix blev til en ø med sukkerrørmarker, plantagebygninger, slavehytter, sukkermøller, veje, havne og pakhuse. Havens Trappe er et felt for produktion, ophold og udsigt. Går man op ad trappen har man udsigt over haven og landskabet udenfor haven. Sætter man sig på trappen, ser man tilbage på herregården.

ORANGERI OG PLANTAGE
Havens Trappe kan benyttes året rundt og skifter karakter med årstiderne. Fra forår til efterår kan sukkerrørplanternes vækst følges fra små skud til meterhøje planter. I efteråret skæres de helt ned og presses til juice, der kan serveres for Barokhavens gæster.