Møllens toilet er inspireret af middelalderslottenes Garderober.
En Garderobe er et rum – ikke større end absolut nødvendigt – sat udenpå huset.
I middelalderen faldt affaldet ned i slotsgården, direkte ned i en flod eller Garderoben hang bekvemt udover en klippevæg.
Møllens toilet har dog en opsamlingstank.

I forbindelse med Taastrupgaards omdannelse - der er en konsekvens af parallelsamfundspakken – er der ingen genhusningsplan for vegetationen.
Derfor værksatte vi en redningsaktion for planter, buske og træer fra beboeres private haver. De er sat i indslag i Tingstedets kommende fælleshave, hvor de udplantes til foråret.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

Tre af skovens aktører blev inviteret ind i Dyrehavehuset som medskabere af værket Symbionter – for at pege på symbiosen mellem Hvid Anemone, Svampemycelium og Bøgetræer – og måske gøre os klogere på de organismer, vi selv lever i symbiose med?

Ganoderma lucidum Mycelium* er dyrket på et bomuldslagen, der hænger i tråde fra loftet. Bunker af Hvide Anemoner, Svampemycelium og nedbrudt Bøgetræ ligger på glasplader på gulvet. Symbionter er produceret i samarbejde med Tereza Veselá.

Hvid Anemone (Anemone Nemorosa) vokser i Bøgeskoven under løvspring – lige nu. Sideløbende med den selv udfører fotosyntese, får Hvid Anemone sin næring fra Træer og andre Planter med Svampe som mellemled. Anemonens rødder vokser sammen med Svampenes hyfer, hvis Mycelium indgår i et Mykorrhiza* under jorden. Anemonerne vokser under Bøgetræer og Svampene udveksler med Bøgene. Hvid Anemone har et lavt indhold af klorofyl og får derfor ikke alt sit kulstof fra luften via fotosyntese, men modtager også kulstof fra Svampene, der henter glukose fra Bøgenes fotosyntese. Hvid Anemone er derfor en mycoheterotrof* Plante, der indirekte snylter på Bøgetræet.

Bøgetræet skaber levesteder for mange forskellige slags Svampe, der danner netværk af svampetråde, som snor sig mellem Bøgetræets rodhår eller vokser ind i rodcellerne. Svampenes hyfer opta­ger kulhydrat fra Træet, mens de til gengæld forsyner det med kvælstof og fosfor, som de har nedbrudt i jorden. Svampenes Mycelium medvirker til at forøge Træets samlede rodnet, hvilket giver en bedre optagelse af næringssalte og vand.

Ved nedbryder Svampe som Skinnende laksporesvamp (Ganoderma lucidum) vokser på rådnende Bøgetræer og danner en skorpe for at beskytte sit Mycelium.

Træer med svampeangreb kan stå oprejst i mange år, men når store dele af veddet er nedbrudt, knækker træet lige over jordoverfladen og falder til jorden i fuld længde.

*Mycelium: den underjordiske del af svampe som er et sammenhængende trådnetværk af cellestrukturer, der betegnes hyfer.

*Mykorrhiza: symbiose mellem svampehyfer og planterødder, der vokser tæt sammen for at udveksle vand og næringsstoffer.

*Mycoheterotrof: den snyltende plante i et Mykorrhiza.

Angående Stejlepladsen er det første projekt 1. års arkitektstuderende møder, når de starter på Bosætning, Kunstakademiets Arkitektskole.

I september 2020 har 130 1. års studerende været i Fiskerhavnen /Stejlepladsen for at kortlægge, registrere og beskrive det liv og de værdier og stedskvaliteter som findes i bebyggelserne omkring Bådehavnsgade i Sydhavnen i København. Overordnet har projektet fokus på at fortsætte det nødvendige arbejde med at observere, registrere og dokumentere det der allerede findes i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, for ikke at risikere at områdets kvaliteter afvikles i den pågående byudviklingsproces. Som i 2019 udføres arbejdet i tæt dialog med lokale beboere og brugere af Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Arbejdede mundede ud i en interaktiv montagefortælling, film og tekster.

Her kan du gå på opdagelse i Angående Stejlepladsen.

At bosætte sig let på Stejlepladsen med forhåndenværende materialer:
- at grave kasserede bundgarnsnet op fra Stejlepladsen.
- at udmåle net og snor.
- at reparere hullede net.
- at finde et sted at rejse sit telt.
- at sy nettet fast i det høje græs.
- at rejse tre bambusmaster med træksnore og barduner.
- at spænde nettet ud.
- at påsy en klimaskærm af genbrugsplast.

 

Seldeboer, Margrete Møller i “Højhytten”, som den er døbt i folkemunde.

Tidsvandring” med stente på tværs af private matrikelskel for at undersøge muligheden for en ny sti gennem Selde, der forbinder landsby, landskab og Skulpturlandsby Selde.

Stenhave med dæk og bro til landgang for søfartøj.

Med en forestående arealmæssig komprimering af busterminalen på Banegårdspladsen får Ballerup Bymidte et nyt byrum. Kontoret for Kunst i Byen blev inviteret til at skabe et midlertidigt projekt med en række fysiske indgreb, der kunne gå i dialog med byens borgere om hvordan karakteren af  det nye ankomstrum til Ballerup kunne blive. Projektet med titlen Banegårdsfælleden tog form undervejs, og i samarbejde med byens borgere og institutioner åbnede Kontoret for Kunst i Byen op for en række arrangementer der kunne skabe nye dufte, nye lyde, nye billeder og nye bevægelser på pladsen. Banegårdsfælleden blev udviklet i samarbejde med billedkunstner Søren Lose.

Oprindelig var en fælled et fælles græsningsareal der hørte til landsbyfællesskabet. I dag er “fælled” blevet en betegnelse for fælles ressourcer.

Banegårdsfælleden har fokus på fællesskabet, immaterielle værdier og sammenhænge som kan inspirere og informere en kommende arkitektkonkurrence og lokalplan.

Idéen med Banegårdsfælleden er at åbne mulighederne for nye relationer mellem borgere og brugere af Banegårdspladsen i Ballerup ved at introducere aktiviteter der involverer forskellige borgergrupper. Målet er at få Banegårdspladsen til at udtrykke historier om naturen og kulturen og samtidig skabe forbindelser mennesker imellem gennem produktive, meningsfulde, fantasifulde og poetiske aktiviteter.

Banegårdsfælleden indeholder fysiske elementer som byens borgere og besøgende kunne vandre rundt i, reagere på og dermed diskutere.

Fælledhuset blev bygget med hjælp fra  folk fra Træ & Byg , der er en del af Kompetencecentret i Ballerup,  for borgere der har behov for støtte til at komme videre.

Fælledfacaden:
I aften- og nattetimerne vistes filmen Ballerup Transition af Søren Lose på storskærm.

Fælledvinduet:
Fælledvinduet blev skabt i et af Ballerup Biblioteks vinduer i Maker Space, og viste 3D printprocessen af Børnenes Statue til Ventesoklen på Banegårdspladsen.

Ventesoklen:
Soklen ventede på at de forskellige skulpturer, som børnene fra Ballerup Blledskole lavede, blev sat op. I mellemperioderne fungerede soklen som siddemødel for Banegårdspladsens besøgende.

Grantoftegaard rykkede ud med helstegt lam i forbindelse med åbningen af Banegårdsfælleden og serverede ny nordisk kebab i samarbejde med Ali Kebab på Banegårdspladsen.  Til Kontorets Efterårstræf holdt Grantoftegaard marked for en dag med friskpresset æblejuice og hjemmelavede delikatesser.

Korleder Bente Hanke fra Ballerup og Vestegnes Kor sang efterårssange blandt busser og diesel.

Kontinenternes Musik  ved Thomas Agergaard og Randi Pontoppidan + Jens Breinegaard spillede i Fælledhuset til Ballerup Mixer Træf, hvor Ballerup Museum serverede desserter, produceret på Ballerup Junior Mixer.

Banegårdsfælleden er tænkt som et mødested, – et sted at mødes omkring en samtale eller en begivenhed – og et sted hvor den enkelte kan aflevere en historie til den fælles fortælling.

Verden ligger under dine fødder er en installation hos Dansk Standardpoesi på Vejen Kunstmuseum. Installationen henter sit materiale både over og under jorden. Udgangspunktet er planten, Stor Nælde (Brændenælde), der ikke vokser nede fra og op, men horisontalt fra midten og ud i mange forskellige retninger.

Brændenælderne er indsamlet på tværs af sociale skel: i kolonihaver, slotshaver,
vejrabatter, offentlige parker og private villahaver. Det indskudte loft plan er en Panserskjorte syet af brændenælder, stængler og rodnet. Gulvet er dækket af pulveriserede brændenældeblade.

Foto: Pernille Klemp

Panserskjorten Et finmasket net er tilskåret så det passer til husets grundplan på 215 cm x 215 cm. Nettet er udspændt i huset, så det danner et nyt plan i 190 cm højde. Brændenælde stænglerne – med deres underliggende kraft og formmæssige påvirkning fra vind og vejr – er syet fast i nettet, så stænglerne udnytter pladsen over det nye lofts plan og rodnettet danner hermed loft for det højdereducerede rum i huset.

     
Den Store Nældebog
Bogen er en gæstebog. Den er en invitation til alle udstillingens besøgende om at nedfælde deres egen personlige brændenældehistorie.  

Foto: Pernille Klemp

Foto: Pernille Klemp

Foto: Pernille Klemp

Foto: Pernille Klemp

Firoozeh Bazrafkan spiser en hotdog
Foto: Pernille Klemp

Dansk Standardpoesi og Cecilie Bendixens  flagkonstruktion analyser.