Brændenælden er ofte en udskældt plante i Danmark. Hos H.C. Andersen er den medvirkende til at ophæve forbandelser. Brændenælden følger mennesker overalt og vokser sig stor, der, hvor gødningen flyder. Det har den altid gjort. Den opererer ikke med grænser og har ingen begyndelse og in­gen ende. Rodnettes lange og forgrenede jordstængler bevarer deres overlevelsesevne, selv i bitte små stykker. Brændenælden krydser landegrænser, overskrider sociale skel og vokser lige gerne i kolonihaver, slotshaver, vej rabatter, offentlige parker og private villa haver. Alle steder, hvor den dukker op, bringer den helbredende egenskaber og karaktertræk med sig. Den har et utal af anvendelsesmuligheder. Eksempelvis kan andre planter og vækster med fordel gødes ved hjælp af udtræk fra Brændenælden.

Udstillet hos Dansk Standardpoesis Danske Standarder.

Object shown at the ADAPT-r conference Making Research│Researching Making in Aarhus sept. 2015.

The box creates a boundary for the boundless and infinite without creating an object with a finite form. The object consists of a rhizome root system that respects no borders. It does not grow from the bottom up, but horizontally from the centre out and is reshaped by wind and weather. It is consisting of lines – not between points, but between crosses – that connects to each other in all directions. It has no clear demarcation, no beginning and no end. Everything is connected in a way that makes everything lead to everything and all forms of movement affect each other. The rhizome operates beneath the surface, while it challenges the principles and systems above ground level. The long and branched rhizomes of the root system retain their survivability, even in tiny pieces. It does not keep to specific locations but exceeds social divisions and grows in allotment gardens, castle gardens, road verges, public parks and villa gardens. The rhizome root system belongs to the Nettle, which follows people and has always done so. As long as there is nitrate in the ground, it is moving across borders of regions and countries. Time or physical laws do not limit the Nettle. It moves back in history and forward in time – into the future.

Guderne er på gaden – på vej til deres respektive Pandal i forbindelse med festivalen Durga Puja.

Guderne er objekter – formet af ler fra floden Ganges, bemalet og beklædt før de bæres ind i deres midlertidige bolig – Pandalen.

Guderne blæses til live  – gøres til subjekter, som tilbedes mens historien om det godes overvindelse af det onde  genfortælles.

Efter 5 dage bæres guderne ud ad Pandalen igen og køres tilbage til Ganges.

Guderne afklædes deres offergaver…

…bæres i procession ned til floden -

… og sendes på rejse – indtil året efter….

En del gudeaffald bjerges…

Resterne flyder stille ned ad Ganges…

Mere end 2000 pandaler – 1:1 bygningskonstruktioner, der midlertidigt skal ’huse’ gudinden Durga – skyder op rundt omkring i Kolkata under festivalen Durga Puja. De kiler sig ind i byens offentlige rum – okkuperer pladser, dele af fortov og kørebaner, så trafikken må omdirigeres.

Fortovene i Kolkata er et konfliktfyldt rum.

Byens magthavere søger at skabe et billede af et repræsentativt Kolkata, renset for de mange fortovsbeboeres interimistiske ”hjem” og gadehandlernes mange interimistiske boder. Pandalerne er – ligesom de mange fortovsbeboeres ”hjem” og gadehandlernes mange boder – med til at skabe en urban situation i evig bevægelse og forvandling. Overfor denne provisoriske by står den statiske by, bestående af alt det som findes på bykortet.

Gadens træer er ankerpunk for de interimistiske strukturer. Træerne – som ofte er Indiens nationaltræ, Banyantræet - indgår som statisk element, der udspænder presenninger  og  skaber rum. På grund af træets evne til at skyde rødder ned i jorden der igen bliver til nye stammer, anses træet som en slags udødelighedstræ.

Magthaverne ser interimistiske hjem og salgsboder som rod og uorden, der forstyrrer det bybillede de ønsker at skabe af byen. Festivalernes pandaler, som også hører til den provisoriske by, er derimod fejrede og folkekære, midlertidige konstruktioner.

Pandalerne er blevet institutionaliserede. Nye midlertidige bygværker opbygges på same lokalitet år efter år. Selv om de fysisk er midlertidige konstruktioner, er de blevet en del af det formelle system.

De fleste pandaler opbygges af bambusstænger, som bindes sammen og beklædes med tekstil.

Denne pandal illuderer murstensfacade og forsøger hermed at danne slægtskab med den statiske by, som oftest består af tegl og beton.

Formmæssigt opbygges de fleste pandaler efter traditionelle forbilleder, – men pandaler med eksperimenterende udtryk vinder mere og mere indpas.

I takt med at ambitionen og prestigen i forhold til udformningen af pandalerne stiger år for år, – ændrer bybilledet sig. Sponsorportaler og sponsorbannere danner nye rum i byen.

Når festivalen er slut, skilles samtlige pandaler ad, – og materialerne genbruges året efter.

Indhold og arkitektur kan være een og samme ting.

Butik i Kolkata opbygget af stablede viskestykker.

Butik i Kolkata opbygget af stablede sodavandskasser og en isfryser.

Rum og passager med spor fra lys- og varmekilder

Der findes alternativer til trykimprægnering af træ. Et af dem er at forkulle træet – en teknik anvendt af såvel vikingerne som japanerne.

3 brædder sættes sammen så de danner en trekant. Ild antændes ved hjælp af avispapir. Ilden ledes op gennem bræddekonstruktionen, som kommer til at fungere som skorsten. Efter ca. 7 min. er indersiden af brædderne forkullet, som derefter skilles ad og overspules med vand for at stoppe forkulningsprocessen.

Forkullede brædder er anvendt til Skorstenshus.

En bygning kan befinde sig i en tilstand mellem opbygning og nedrivning. Måden materialerne organiseres og reorganiseres på afslører om de defineres  som affald eller en ressource.

I møllen forstås materialer som forskellige tilstande og forskellige organiseringer. De sorteres og lægges i orden for at blive til et lager til fremtidig brug. Andre materialer hentes fra lokalområdet, – fx fra en gammel nedrevet lade.

Ved nedrivninger kan materialer sætte sig sammen på de mest fantastiske måder, så det bliver umuligt at se hvordan huset oprindelig er bygget op.

Small transport is a study of small mobile carts and objects in Kolkata, India used in daily life.

Hand-pulled carts and rickshaws have advantages in the narrow streets and during the monsoon, when heavy rainfalls create difficulties for motorized vehicles.

Gabbage pan

Bamboo Thela Gaddi for transporting goods in the city

Food stall

The pulled rickshaw is a two-wheeled passenger cart, pulled by one man with one or two passenger or goods. Originates from the Japanese word jinrikisha, composed of jin (human), riki (power), sha (vehicle)