Møllens toilet er inspireret af middelalderslottenes Garderober.
En Garderobe er et rum – ikke større end absolut nødvendigt – sat udenpå huset.
I middelalderen faldt affaldet ned i slotsgården, direkte ned i en flod eller Garderoben hang bekvemt udover en klippevæg.
Møllens toilet har dog en opsamlingstank.

Foto: Søren Brink

Taastrupgaard er på Statens parallelsamfundsliste og som en konsekvens heraf rykkes beboere, planter og træer op med rode. Mens bebyggelsens fællesarealer graves op og gøres utilgængelige, vil TINGSTEDETS FÆLLES HUS & HAVE arbejde for at etablere et omsorgsfuldt område på kanten af helhedsplanen, der tager vare på menneskene, jorden, planterne og dyrene i et forhåbentlig blomstrende fællesskab.

Tingstedet er et kunst- og arkitekturprojekt i Taastrupgaard, der udvikles i samarbejde med beboere og havefællesskabet Det Grønne Hjørne. Se En Drøm i Morgen

Tingstedet er et sted for fællesskaber mellem mennesker, vækster, mycelium og brød, samtaler om forskellige kulturer, overlevering af viden og opskrifter, udveksling af materialeproduktion og byggeteknikker, og historiefortælling gennem tegning.

Taastrupgaard er på Statens Ghettoliste, og Ghettoloven foreskriver nedrivning af almene boliger med den konsekvens at sociale relationer også ødelægges. Mens der rives ned, bygger vi op. Vi bygger et fælles Bagehus lige udenfor haveforeningen “Det Grønne Hjørne” der skal understrege det socialt samskabende og det biologisk cirkulære. Vi bygger de bløde strukturer før de hårde – og vi etablerer et laboratorie til kollektiv, eksperimentel læring, hvor vi alle kan få praktisk erfaring med forskellige kulturer, metoder og materialer.

Bagehuset materialer er træ, mycelium og ler og har en kontekstbunden formgivning og kulturel og brugsmæssig relevans for beboere i Taastrupgaard.

Vi lavede et cirkulært myntebed for at teste størrelsen på bagehusets grundplan.

Cirkulært byggefelt

Ringovn fra Hakkemose Teglværk

Mycolab – et værksted, der producerer myceliumpaneler og tegninger af processen til
Bagehuset.

Skala model 1:50

For at hjælpe den eftertragtede landskabstype overdrevet på vej på Fælleden, er Amager Skovhjælpere begyndt at slå med le.

I samarbejde med Tårnby Naturskole, Amager Skovhjælpere, Kastrupgårdsamlingens Billedskole og elever fra Skelgårdsskolen har huskunstnerprojektet Under Høet - mod Overdrevet bygget små hø-huse til ophold og udstilling af herbarieark med de urter der gror under græsset på Kalvebod Fælled. Skoleklasser, skovhjælpere og billedskolebørn har i fællesskab bygget på en lille Fælledby der hvor Ørestaden ender…

Vi har kogt suppe på den dominerende græsart Bjergrørhvene, – hvis planteudtræk, iblandet potaske, blev brugt til at indfarve herbarieark med – samlet og presset urter, afsat kvadratiske byggefelter med håndbyggede træinstrumenter, bundet trækonstruktioner sammen med vinkelbesnøringer i tjæregarn, flettet gulve af poppelgrene og syet hø på med planteindfarvet garn fra fårene fra Fælleden.

En op-skaleret version af trækonstruktionen blev bygget til en hø-forestilling med teatret Glimt.

STRAND LAB MUNKERUP
GIPS -  STEN - TRÆ - VAND
botanik, geografi, geologi, tektonik, tid

Strandhuset er bygget i samarbejde med børn i alderen 12-14 år, frivillige fra Munkeruphus med assistance af billedkunstnerne Karin Lorentzen, Tine Hecht-Pedersen og Pontus Kjermann i forbindelse med workshoppen “Byg ved vandet” for Munkeruphus,  kurateret af Line Kjær, støttet af Nordea Fonden.

Munkerup Strand er kendetegnet ved bølgebrydere, sandrevler og mørke partier med blæretang, sten og ålegræs. Mit bidrag til Munkeruphus’ Strand Lab er en gendigtning af Gunnar Aagaard Andersens gipsklædte Kantine i Herning og en hyldest til Gunnars kone, Grete, der lagde sin egen kunstner karriere til side for at være værtinde for de mange kunstnere, som kom på besøg i på Munkeruphus.

Gunnar Aagaard Andersen indrettede i 1960 en midlertidig kantine for Ege tæpper i en murermestervilla, som senere skulle rives ned. Han dyppede sækkelærred i gips og hængte det op på væggene.Politikens daværende kunstskribent, Gunnar Jespersen, skrev om kantinen: “Forskønne rummene kunne han ikke–dertil var de for dårligt proportionerede–men han kunne gøre noget andet, og løsningen er blevet et stykke hushøj humor, uforglemmelig i al sin grimhed. Jeg tror ligefrem, at drypstenshulen vil blive savnet, når den engang bliver revet ned. Men den vil leve som sagn.”

Ved at sammenbinde hukommelsen om fænomener som tidevand, mineraler, opskyllede sten og tang, bliver “huset” et materialiseret ekko af den store fortælling omkring os. Strandhuset bliver en ting der bringer dimensioner og materialer sammen.

Et sted for Ting (Tingsted som folkeforsamling)
Arkitektur som en beklædt struktur ”Arkitekturens oprindelse knytter sig til en struktur, der beklædes”(Gottfried Semper om Gewand: Væg kommer af Wand og Gewand (beklædning)

Stormen og bølgerne går højt.
Fundamentet er raseret og workshoppen har udviklet sig til “Byg på Havet”.

Gunnars gipsdrapering af trækonstruktion.

Strandhuset blev efterladt på stranden….overladt til vindtryk og vandstand.

Gunnar samler sten på stranden.

I forbindelse med Munkeruphus’ 30 års jubilæum, lagde jeg endnu et  formidlingslag til Strandhuset, bestående af billeder på sten. Vi talte om gipskrystaller, Gunnar Aagaard Andersens ‘gipskantine’ i Herning, plantetapeter, planteafstøbninger, huskonstruktion uden vægge og meget mere….

Nu er Strandhuset væk. Den 21 september 2019 rapporteres fra Munkeruphus:”En storm på 30 sec/m har taget fat i dit hus… Gipsen er væk. Træ er blæst højt op og måske 500 m hen ad stranden”.
Tak til Munkeruphus for at samle stumperne sammen – og til Mette Mærsk for at fotografere vraggodset.

Gendigtning af billedhugger Niels Hansen Jacobsens huggehus på Vejen Kunstmuseums museumsplads.

Se Teresa Nielsens formidling af Huggehuset på Vejen Kunstmuseums hjemmeside.

 

Seldeboer, Margrete Møller i “Højhytten”, som den er døbt i folkemunde.

Tidsvandring” med stente på tværs af private matrikelskel for at undersøge muligheden for en ny sti gennem Selde, der forbinder landsby, landskab og Skulpturlandsby Selde.

Ideen er at opføre installationer/konstruktioner langs den nye sti, der tilsammen kan danne forestillinger om et hus. Udover æstetiske værdier kan konstruktionerne imødekomme og opfylde konkrete brugsmæssige ønsker fra borgere i Selde.
Den første konstruktion loftet / spisestuen er eksempelvis konstrueret på baggrund af et ønske om udsigts – og overnatningsmulighed.

Fragmenteret hus kan flytte flere typiske hjemlige indendørs elementer udenfor, for at skabe fælles steder, hvor mennesker kan samles. Eksempelvis en entré for information om de mange kunstværker i Selde, – eller et ildsted / bænk for varme og  te-brygning.
Fragmenteret hus kan i princippet blive så omfangsrigt som ønsket i takt med længden og forgreningen af stisystemet og behov for fælles mødesteder/funktioner.

BAROKHAVE
Havens trappe er et forslag til et Orangeri i Gl. Holtegaards Barokhave.
Forslaget er en blanding af en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrør plantage. Det nutidige i forslaget består ikke så meget i formsproget som i de forskellige perspektiver på fortidens kompleksitet. Det er erindringen om en periode og dens kultur. Trappen husker enevælden – iscenesættelsen – kolonitiden - det sorte slaveris betydning for det danske samfunds velstand – og den hvide figur.

Havens Trappe iscenesætter fortællingen om barokkens spejling mellem inde og
ude. Trappen er vandret ud i haven og har placeret sig som en hvid figur blandt
andre hvide figurer. Den bringer mennesker og planter sammen i arkitektur.

Gl. Holtegaards Barokhave er karakteriseret ved orden og overskuelighed, – ved æstetisk nydelse og ved sin nytteværdi. Haven og huset spejler hinanden og er tænkt sammen som en helhed. Et billede på en verdensopfattelse, hvor alt er på sin plads og lader sig overskue.
Orangeriet i 1700 tallet er skabt til overvintring af eksklusive eksotiske planter, hjembragt fra Danmarks kolonier.

KOLONIER OG SUKKER
I 1700-tallet hørte de Vestindiske øer (St. Croix, St. Jan og St. James) under Danmark, som på det tidspunkt var blandt de større sukkerproducenter i Europa. Kolonitidens handelskultur og slaveri var af stor betydning for det danske samfunds velstand.

SLAVER OG SKULPTURER
Parallelt med kolonialisme og sort slavehandel dyrkes den hvide skulptur i de danske barokanlæg. Skulpturerne ser ud som om de er på nippet til at bevæge sig, da der er en spænding i figurerne i kraft af at de bevæger skuldre og hofter i modsatte retninger.

FELT OG PLANTAGE
Kortet over Sankt Croix fra 1754 viser en dansk koloni – omhyggelig opmålt og opdelt i ensartede kvadratiske plantagelodder. Efter opdelingen kunne lodsejere gå i gang med at rydde den tropiske underskov og plante sukkerrør. Sankt Croix blev til en ø med sukkerrørmarker, plantagebygninger, slavehytter, sukkermøller, veje, havne og pakhuse. Havens Trappe er et felt for produktion, ophold og udsigt. Går man op ad trappen har man udsigt over haven og landskabet udenfor haven. Sætter man sig på trappen, ser man tilbage på herregården.

ORANGERI OG PLANTAGE
Havens Trappe kan benyttes året rundt og skifter karakter med årstiderne. Fra forår til efterår kan sukkerrørplanternes vækst følges fra små skud til meterhøje planter. I efteråret skæres de helt ned og presses til juice, der kan serveres for Barokhavens gæster.

Skorstenshus er opført på invitation af Sejerø Festival.
Det fungerede som Tehus under Sejerø Festival 2014.

Byggeassistenter: Pernille Holm Mogensen, Anders CA, Camilla Mengel, Lea Steensdatter

Se billedserie fra Sejerø Festival 2014 hos Kopenhagen.

Skorstenshus er med sine 6.2 m og placering på bakken det højeste punkt på gården Marebjerg.

Beklædningen til Skorstenshus er lavet af forkullede brædder.

Huset er bygget op omkring et køkken, skabt af billedkunstneren Pind i 2013.

Skorstenshus er designet som en pin-wheel konstruktion.

Konstruktionen drejes op i himlen.

Huller i jorden sørger for at konstruktionen ikke kan skride ud til siderne.

2 ekstra stolper skæres sammen med tripod konstruktionen og danner hermed et kvadratisk grundplan.

Rejsegilde.

Forkullede brædder påsættes og anvendes som stige for at nå op til toppen.

Dør udskæres og monteres derefter på dørkarmen.

Det tredje ben i tripod konstruktionen skæres over  – lasten bæres nu af krydset.

Døren hejses ved hjælp af et hejsesystem, designet af ingeniøren Kristian Laegdsgaard

Kontralod til dørophæng

Siddesten

Brygning af the af frisk mynte

Skorsten

Skorstenshus om natten.